I valgkampens to første TV-debatter på DR og TV2 kom lidenskaberne især i kog, når der blev diskuteret udlændingepolitik.
Det er der ikke noget mærkeligt i.
Udlændingepolitikken har afgørende konsekvenser for vores kultur, vores værdier, vores sammenhængskraft, kvindesynet, demokratiet, kriminaliteten, de sociale forhold, de offentlige budgetter … listen kan fortsættes.
Udlændingepolitikken påvirker mere fundamentalt end noget andet, hvilken slags samfund Danmark skal være. Sagens alvor er ikke til at tage fejl af.
Alligevel var der noget helt galt med den måde, partilederne diskuterede udlændingepolitik på.
De gennemførte stramninger
Politikerne fra blå blok, der har haft ansvaret for udlændingepolitikken i den forgange valgperiode, fremhævede med rette i debatten, at den ikke-vestlige tilstrømning til Danmark var faldet betydeligt.
Dette er resultatet af både internationale forhold og særlige stramninger i Danmark.
Hvorfor er det så, at de blå politikere – sammen med socialdemokraterne – fremhæver det som noget positivt, at den ikke-vestlige tilstrømning er blevet bragt ned?
Ja, det er, fordi den tidligere kraftige tilstrømning havde en stribe alvorlige konsekvenser for det danske samfund. Det var på vej til at blive et helt andet samfund end det, danskerne havde skabt, og det samfund, de ønskede. Med en fremmed kultur, fremmede værdier og et langt mere konfliktfyldt samfund.
Når et stort flertal i Folketinget har gennemført en stribe stramninger af udlændingepolitikken, er det netop for at undgå, at denne udvikling ødelægger et dansk samfund, som er stærkt, menneskevenligt og tillidsfuldt.
Sagt ligeud: Man ønsker ikke, at Danmark skal have en mere og mere muslimsk befolkning. Blandt andet vil man ikke have, at en mellemøstlig voldskultur og kvindeundertrykkelse kommer til at præge landet mere og mere.
Men selv om der er gennemført en række stramninger, så fortsætter den udvikling, man ville undgå.
Den ikke-vestlige andel af befolkningen bliver ved med at vokse
Den danske udlændingepolitik har ikke magtet at få styr på de afgørende problemer. Specielt to ting er gået alvorlig galt.
For det første:
Selvfølgelig må man glæde sig over, at det er lykkedes at få den ikke-vestlige tilstrømning bragt ned. Men det er ikke lykkedes at bremse de store ændringer i befolkningens sammensætning.
Den ikke-vestlige, specielt muslimske andel af den danske befolkning bliver ved med at vokse. I den forstand bliver Danmark mere og mere muslimsk – trods opbremsningen i tilstrømningen.
Det skyldes især, at langt flere af indvandrerne er i den fødedygtige alder, og de føder samtidig lidt flere børn end danskerne. Dertil kommer familiesammenføringer.
Danskerne har absolut ikke bedt om denne dramatiske ændring i befolkningens sammensætning. Men politikerne tier. Det gjorde de også i tirsdagens TV-debatter.
Islamiske regler går forud for demokratiet
For det andet:
Politikere har foregøglet befolkningen, at muslimske indvandrere med tiden vil tage det danske samfunds værdier mere og mere til sig. Men det er en illusion. Jo flere disse indvandrere bliver, jo mere synes de at samles om et traditionelt islamisk samfundssyn.
Det fremgår for eksempel af det ”integrationsbarometer”, som Københavns Kommune løbende udarbejder:
I 2016 mente knap en fjerdedel af de unge med ikke-vestlig baggrund, at religiøse love skal følges, selv om de vil være i strid med dansk lovgivning. Dette drejer sig primært om, at islams regler skal gå forud for dansk lov.
I 2017 var dette tal steget til, at hver tredje ønskede at følge religiøse love, selv om de stred mod dansk lovgivning.
Samtidig faldt andelen af disse unge indvandrere, der sagde, at de bakkede op om demokratiet.
Her ligger meget alvorlige problemer. Hvis man vil tackle dem, må man gennemføre yderligere stramninger af udlændingepolitikken.
Men disse problemer blev tiet ihjel af ordstyrerne og langt de fleste af politikerne i tirsdagens TV-debatter.
Rasmus Paludan
Til den anden side var der især Rasmus Paludan.
Han siger skarpe og rigtige ting om udlændingepolitikkens fejltagelser. Men så kan han ikke finde bremsen.
Han taler således om udvisninger af ikke-vestlige personer, der ikke er danske statsborgere, uden nærmere hensyn til deres situation.
Særlig slemt bliver det, når Paludan bruger voldsomt nedsættende ord. For eksempel ved at omtale folk som ”affald” og ved at tale om deres lave intelligenskvotient.
Man kalder ikke folk for ”affald”. Det er et forsøg på at umenneskeliggøre dem. På linje med ord som ”kræftsvulst” og den slags. Historien leverer skræmmende eksempler på, hvor det fører hen.
Det kan og skal gøres bedre
Tirsdagens TV-debatter understregede, at udlændingepolitikken får en afgørende rolle i valgkampen.
Så meget desto vigtigere er det, at politikere og ordstyrere gør det bedre end på valgkampens første aften.