REPORTAGE: Lørdag d. 30. marts begav jeg mig i strålende solskin af sted på cykel til ’Historiske dage’.
’Historiske dage’ er betegnelsen for en historisk festival og messe, der holdes hvert år i en weekend i marts eller april i Øksnehallen i Københavns centrum.
Begivenheden blev afviklet første gang i 2015 og har redaktør Bjarke Larsen og historiker Henrik Thorvald Rasmussen som henholdsvis initiativtager og festivalens daglige leder.
En slags markedsplads
Formålet er at lave en slags markedsplads, hvor der leveres ny viden om historiske begivenheder – formidlet i en lang række forskellige kommunikationsformer: Udstillinger, informationsboder fra museer, arkiver, foreninger og forlag, der sælger deres bøger til mere eller mindre nedsatte priser. Således kunne jeg fra Kristeligt Dagblads Forlag formedelst den beskedne sum af 200 kr. hjemtage ikke mindre end tre læseværdige skrifter: Bente og Torben Brammings ”Brorson, sjælens digter”, Ari Shavits ”Mit forjættede land. Israels triumf og tragedie” samt perlen ”Martin Luther. Rebel i en opbrudstid” af Heinz Schilling.
Det er ikke kun bøger, der sælges. Også diverse historiske varer og produkter er på udstilling og bliver langet over disken af ekspedienter, der passende til lejligheden ofte er fint klædt ud i historiske dragter.
Grundstammen udgøres af fire scener
Grundstammen i den ret store udstillingshal udgøres af fire scener: DR-K Scene, Rød Scene, Grøn Scene og Blå Scene. Herfra leveres der både lørdag og søndag i tidsrummet 10-17 – med skiftende deltagere ca. hver halve time – en kombination af oplæg, foredrag, samtale, interviews, debat og shows.
Tre eksempler: Rød Scene kl. 12:40 – Dante og den politiske historie bag komedien v/ Ole Meyer, Grøn Scene 14:30 – Invasionen i Normadiet med danske øjne v/Jakob Kjærsgaard og DR-K Scene 16:30 Kan man lære af krig? Paneldebat v/ Anne Knudsen, Michael Zilmer-Johns og Michael Clemmesen. Moderator – som det hedder på nudansk – Clement Kjærsgaard.
Ligesom ved Bogforum i Bella Center København er det hensigtsmæssigt at vælge aktiviteter til og fra på forhånd for ikke at drukne i tilbuddene. Og især hvis man vil satse på at kapre en af de alt for få siddepladser foran diverse scener.
Ian Kershaw
DR-K scenen byder som regel på de største publikums-magneter, og folk sad og stod da også op som sild i tønde til interviewet med den britiske historiker og forfatter Ian Kershaw, specialist i Tysklands historie i det 20. århundrede. Han bliver betragtet som en af de ledende eksperter i Hitler og Nazi-tyskland og er særligt kendt for sine Hitler-biografier. Helt klart en af festivalens stjerner, og hans smukke, nuancerede engelsk gav næsten tårer i øjnene.
Ove Korsgaard
Hovedattraktionen for mig var imidlertid ikke den politisk korrekte Ian Kershaw (den obligate latterliggørelse af præsident Trump og Brexiteers udeblev ikke, og Kershaw badede tilsyneladende i blødt smør med det tilstedeværende publikum), men derimod Ove Korsgaard, der har skrevet mange bøger og er aktuel med Grundtvig rundt – 12 essays om Grundtvig, hvor et af kapitlerne bærer overskriften ”De fremmede”.
Det var dette tema og essay, Korsgaard skulle interviewes om af Knud-Erik Therkelsen, der er generalsekretær for Grænseforeningen. Og den samtale gjorde virkeligt (mig) klogere på Grundtvig. Fx faldt oplysningen, at Grundtvig så tidligt som i 1848 gik ind for den grænsedragning til Tyskland, der ellers først blev resultatet i 1920. Grundtvigs kriterie var en sindelagsgrænse, og hans position i datidens debat viser, hvor forudseende han var. Grundtvig frygtede nemlig med rette, at Danmark kunne blive opslugt af den daværende tyske ekspansion og samling – og med sindelag som kriterie ville det være muligt at udøve rettidig omhu.
Korsgaard fik også forklaret, hvordan nationalisme-begrebet er meget komplekst, og at Grundtvigs nationalisme koblet med folk(elighed) skal forstås i begrebets specifikke historiske kontekst i midten af 1800-tallet. Standssamfundet med fire stænder (adel, gejstlighed, borgere, bønder) var karakteriseret ved ulighed. Heroverfor stod Grundtvigs folke-LIGHED.
Ulykkeligvis er nationalisme-begrebet blevet så perverteret af nazisterne, at det næsten er umuligt at bruge i dag. Har jeg forstået Ove Korsgaard – og dermed Grundtvig – korrekt, så skal nationalisme imidlertid forstås som en bestræbelse på at etablere overensstemmelse mellem stat og nation. Hvilket må siges at være et yderst agtværdigt projekt.
Medborgerskab
Hvad angår Ove Korsgaards positive udlægning af medborgerskab for muslimske borgere i Danmark med afsæt i Grundtvig, er det spørgsmålet, om synspunktet holder vand. Islams inkompatibilitet (ikke-overensstemmelse) med en ikke-religiøs, sekulær styreform er blevet demonstreret igennem 1400 år.
Men hermed altså en smagsprøve på en københavner-event, det er godt at have inde på lystavlen og i kalenderen fremover, i hvert fald hvis man bor øst for Storebælt. Historisk viden og i det hele taget fokus på historie og historisk udvikling kan vi ikke få for meget af.
Men måske kunne Ian Kershaw få lidt modspil til næste år?