DF vil forbyde religiøse hovedbeklædninger på hospitaler – men resten af Folketinget vender tommelfingeren nedad

Arkivfoto / You Tube

Patienter skal ikke udsættes for personale med åbenlyse religiøse symboler, når de ligger til behandling på landets sygehuse.

 

Det mener i hvert fald Dansk Folkeparti med støtte fra 44 procent af befolkningen ifølge en Gallup måling fra april 2017 om holdningen til religiøs hovedbeklædning i offentlige institutioner.

 

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 20. april 2017 under rubrikken ”Sygeplejersker: Patienter intimideres af religiøse tørklæder”, skrev de to sygeplejersker, Signe Fagerberg Poulsen og Rachel Adelberg Johansen, blandet andet:

 

”De trosideologiske symboler bør lægges i omklædningsrummet”.

 

Men det er Folketingets store flertal ikke enige i

Hverken Socialdemokratiet eller Folketingets øvrige partier kan imidlertid ikke se noget forkert i, at patienter på landets sygehuse kan føle sig intimideret af at blive udsat for et personale, der bærer religiøse hovedbeklædninger.

 

Det blev tydeliggjort, da Dansk Folkeparti i fredags den 1. februar havde et beslutningsforslag om forbud mod religiøs hovedbeklædning i offentlige institutioner til førstebehandling.

 

Karakteristisk nok fik Dansk Folkeparti også denne gang ros af både regering og partierne for at rejse en væsentlig værdipolitisk debat, men det blev som sædvanligt aldrig til andet og mere end pæne ord.

 

Allerede under førstebehandlingen i fredags stod det således lysende klart, at forslaget ikke har en kinamands chance for at blive vedtaget ved afstemningen under tredjebehandlingen.

 

Integrationsministeren henviste til menneskerettighederne, men …

Udover at rose Dansk Folkeparti for endnu engang at have bragt en væsentlig værdipolitisk debat op i Folketinget, afviste integrationsminister Inger Støjberg (V) forslaget med blandt andet denne begrundelse:

 

”Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at begrænsninger af religionsfriheden kun kan foretages, hvis de følger af lov og er nødvendige i et demokratisk samfund,” lød det fra integrationsministeren, som fortsatte:

 

”Et absolut forbud over for alle offentligt ansatte, mod at de må bruge tørklæder, er efter vores vurdering ikke proportionalt.”

 

Den vurdering stemmer dog ikke overens med de informationer om domspraksis på området, som Den Korte Avis har fundet frem.

 

Således konkluderer det internationale advokatfirma NJOD den 1. maj 2017 i en gennem gang af to tørklædesager fra EU-Domstolen (se link), at:

 

”Det kan være lovligt at forbyde medarbejdere at bære religiøse symboler i arbejdstiden, herunder hovedtørklæde, når den pågældende medarbejders stilling indebærer kundekontakt.”

 

Socialdemokratiet: Intet modsætningsforhold mellem islam og demokrati

I sin begrundelse for sit forslag fremhævede Dansk Folkeparti blandt andet, at ”Forbuddet er absolut og gælder kristne, jøder, muslimer, sikher og så videre”

 

Alligevel hæftede partiernes politiske ordførere sig især ved, at lovforslaget ville være diskriminerende over for muslimske kvinder, samt at det nok så overraskende også skulle være et indgreb i religionsfriheden.

 

Den socialdemokratiske ordfører, Matthias Tesfaye, understregede, at man i Socialdemokratiet ”ikke har ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte,” og tilføjede:

”Vi ser altså ikke noget generelt modsætningsforhold mellem demokrati og religion, heller ikke islam.”

 

Venstres ordfører, Mads Fuglede, henviste til, at et forbud ville være i strid med både konventioner og Grundloven og fastslog:

”Forbuddet vil altså i praksis skulle ramme bestemte religiøse grupper, som primært er muslimske kvinder, der bærer et tørklæde. Forslaget omfatter dermed ikke alle religiøse symboler og vil derfor indeholde spor af forskelsbehandling.”

Han skulle desuden hilse fra De Konservative og sige, at de heller ikke kan stemme for.

 

Enhedslistens ordfører, Finn Sørensen, mente, at forslaget er et uacceptabelt indgreb i religionsfriheden og henviste i den forbindelse til en række konventioner.

”Når man ser på forslagets indhold og bemærkninger, handler det jo nok snarere om, at forslagsstillerne ikke respekterer disse konventioner og den grundlæggende menneskeret, der er til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed,” lød det fra Finn Sørensen.

 

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, afviste forslaget, men mente dog, at borgerne har behov for i konkrete situationer at møde statens repræsentanter på en saglig og neutral måde, og fortsatte:

”Der kan man jo, som det er i dag, godt indføre et beklædningsreglement, som blandt andet udelukker et muslimsk hovedtørklæde.”

 

Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Maier, brugte langt det meste af sin ordførertale på at fastslå, at i landets vuggestuer er forældrene lige glade med tørklæder, blot deres børn bliver passet forsvarligt, men tilføjede dog slutteligt:

”Så synes jeg, at der er en anden ting, som jeg lagde mærke til, for i beslutningsforslaget står der det her med, at man gerne må bære små religiøse symboler som for eksempel en halvmåne eller et kors i et vedhæng, men man må ikke bære store og markante religiøse symboler.”

”Så tænkte jeg sådan lidt: Hvor går grænsen?”, ville Caroline Magdalene Maier vide.

 

Den Radikale Ordfører, Sofie Carsten Nielsen, konstaterede, at tørklædet kan være både et udtryk for social kontrol og et udtryk for frivillighed, og oplyste, at hun vil tage alle dem i hånden, som bekæmper social kontrol.

”Dem velkommer jeg i kampen, for vi har brug for at være mange, og vi har brug for, at vi kommer fra alle steder med og uden tørklæde. Og det her forslag vil trække i den modsatte retning,” lød det blandt andet fra Den Radikale ordfører.

 

Socialistisk Folkeparti deltog ikke i debatten.

 

Marie Krarup: Useriøst at tale om indgreb i religionsfriheden

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Marie Krarup, sagde i sin afsluttende ordførertale, at hun havde håbet på, ”at i hvert fald nogle partier i Tinget ville støtte dette forslag om neutralitet i den offentlige sektor,” og fastslog blandt andet:

”Det er ikke seriøse indvendinger, der kommer, når folk taler om, at det berører religionsfriheden.”

”Det er ganske enkelt forkert,” understregede Marie Krarup, ”for man kan sagtens være religiøs og også vise det, som jeg sagde, med f.eks. smykker, hvis det er det, man ønsker, samtidig med at man siger ja til et påklædningskodeks.”

 

Er det en grundlovssikret ret at dyrke sin tro på arbejdspladsen?

Under debatten i Folketinget i fredags henviste integrationsministeren og flere ordførere til Grundlovens paragraf 67 om trosfrihed, hvor det kort og godt hedder:

 

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

 

Længere er den ikke. Det fremgår således ikke indlysende af teksten, at det er en grundlovssikret ret at dyrke sin tro overalt, hvor man færdes inklusive på arbejdspladsen.

 

Ligeledes fremgår det heller ikke umiddelbart af paragraf 67, at det er en grundlovssikret ret at skilte åbenlyst og påtrængende med sin tro overalt inklusive på arbejdspladsen.

 

Som Grundlovens paragraf 67 umiddelbart står til at læse, handler den imidlertid udelukkende om, at nogen tro ikke må forbydes, medmindre den ”strider mod sædeligheden og den offentlige orden.”

 

Og så kan det jo selvfølgelig diskuteres, hvorvidt islam jævnfør Koranens tekster er i overensstemmelse med ”sædeligheden og den offentlige orden”.

 

Men det er så en helt anden diskussion.

 

Læs også:

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B36/20181_B36_som_fremsat.pdf

 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/sygeplejersker-ja-tak-til-forbud-mod-religioese-symboler-paa-hospitalsuniformen

 

https://www.njordlaw.com/da/eu-domstolen-i-torklaede-sag-religiose-symboler-kan-forbydes/

 

 

https://www.grundloven.dk/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…