***** 5 stjerner ud af 6
Mads Brügger er kendt i Danmark, med god grund. Ud over at være journalist og programchef på Radio24syv har han været vært på tv-programmet ”Den 11.time”. Og så er han manden bag den satiriske dokumentarserie ”Danes for Bush” og ”Det røde kapel”, der i sidstnævnte i fire afsnit satiriserer over Nordkorea. Sidst, men ikke mindst ”Ambassadøren” (2011) med et angreb på korruptionen i først og fremmest Den Centralafrikanske Republik, men indirekte på fejlslagne stater i Afrika.
Nu er han dokumentar-aktuel igen med COLD CASE HAMMERSKJÖLD indspillet på engelsk.
Som titlen antyder, drejer filmen sig om FNs generalsekretær, Dag Hammerskjöld, der omkommer i et flystyrt sammen med sit følge i 1961. Mystiske omstændigheder omgærder ulykken, der finder sted ved indflyvningen til lufthavnen i det daværende Nordrhodesia, i dag Zambia.
Cold case
’Cold Case’ peger på, at der ER en sag, som imidlertid aldrig er blevet helt opklaret til trods for flere internationale kommissionsundersøgelser. Teorien går på, at flyet ikke bare forulykkede på grund af tekniske fejl eller en pilotfejl, men fordi Hammarskjöld var blevet en belastning og skulle likvideres med en anbragt bombe ombord. Han var glødende fortaler for Congos uafhængighed og dermed i markant opposition til datidens stærke kolonialistiske og økonomiske kræfter.
Konspirationsteorier
Mads Brügger har igennem flere år interesseret sig for sagen og konspirationsteorierne omkring den. Derfor beslutter han sig for sammen med den svenske efterforsker Göran Björkdal at tage til Afrika for at se, om der er hold i de mange rygter. Den fælles mission fører dem vidt omkring på kontinentet, og skridt for skridt nærmer de sig en afklaring.
Glimrende dokumentar
Det er en aldeles glimrende og underholdende dokumentar, bortset fra slutningen, som jeg kommer til. Opbygningen er i den sædvanlige humoristisk-satiriske Brügger-stil, hvor han selv spiller en dominerende rolle. Selvfølgelig iført den obligate cigar.
Der klippes kontinuerligt mellem det hotelværelse, hvor hvidklædte Brügger dikterer de seneste afsnit i den fremadskridende historie til sine to smukke, sorte sekretærer, der på skift klaprer løs på en gammeldags skrivemaskine – og så til de mange mennesker, der har været mere eller mindre involverede i sagen. Disse optræder enten i direkte filmoptagelser med de to efterforskere, som foretager (telefon)interviews, eller i gamle arkivklip og tegninger kreeret til at fylde arkivhuller ud.
Filmen er i sin klipning mellem punktnedslag i fortid og nutid brillant bygget op, og i takt med at stadig flere brikker falder på plads, afdækkes de sandheder, det ellers er lykkedes at holde så nogenlunde under låg.
Fin, dybdeborende og fortjenstfuld journalistik.
Super ærgerligt og en modig mand
Netop derfor er det super ærgerligt, at instruktøren træffer det fortælletekniske valg, at en bestemt person blandt de interviewede får lov til at få det sidste ord med sin personlige vurdering af udviklingen i Afrika de seneste 50 år. Af grunde, der ikke skal afsløres her, kommer dennes udsagn til at fremstå som filmens endelige budskab om hvidt, racistisk overherredømme: Vi må forstå, at den hvide mand er skyld i alle Afrikas dårligdomme.
Hermed kommer filmen uhyre belejligt til at indskrive sig i den brandaktuelle politisk korrekte lilje-hvide elites flagellant-projekt. Måske som afbigt for ”Ambassadøren”s påpegning af korruption som en central årsag til Afrikas elendighed?
Mads Brügger er en modig mand og stor respekt for hans civilcourage, som er en mangelvare i kultureliten. Måske er han så dristig, at han i sit næste filmprojekt vil overveje at kaste sig over fx nogle af islams mørke hemmeligheder (slaveri, drab på frafaldne, forfølgelse af homoseksuelle og jøder) eller gå i clinch med de racistiske overgreb og drab på hvide farmere i Sydafrika?
Længde: 128 minutter
- Medvirkende: Mads Brügger & Göran Björkdahl
- Instruktør: Mads Brügger
- Manuskript: Mads Brügger
- Premieredato: torsdag d. 7. februar