Dansk Arbejdsgiverforening: 2 ud af 3 ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed

Nørrebro i København (Foto: Privat)

Når man er ledig, skal man være aktivt jobsøgende og være klar til at tage et arbejde. Alligevel er hver anden kontanthjælpsmodtager reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt dagpengemodtagere gælder det for hver femte ledig.

 

For at man som ledig skal være berettiget til at modtage offentlig forsørgelse, skal man være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at man bl.a. aktivt skal søge arbejde, være i stand til at arbejde og kunne starte på et arbejde.

 

Spørger man de ledige, er det langt fra dem alle, der kan leve op til kravene. Hver anden ledig kontanthjælpsmodtager svarer således selv, at de ikke lever op til de rådighedskrav, der bliver stillet til dem. Blandt dagpengemodtagere er det hver femte, der reelt set ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, og samlet set gælder for det mere end hver fjerde ledig.

 

Den reelle rådighed bliver målt ved de lediges svar på, om de søger et arbejde, om de kan tiltræde et arbejde inden 14 dage, og om de reelt ønsker sig et arbejde. Hvis en ledig ikke kan svare ja til alle disse spørgsmål, vurderes det, at man som ledig reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Store forskelle blandt både kontanthjælps- og dagpengemodtagere
Jobklare kontanthjælpsmodtagere, som har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, med ikke-vestlig herkomst står i langt mindre grad til rådighed for arbejdsmarkedet end kontanthjælpsmodtagere med dansk herkomst.

 

Mens hver tredje danske kontanthjælpsmodtager reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, er det tilfældet for mere end to ud af tre af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere.

 

Den reelle rådighed er generelt højere for dagpengemodtagere end for kontanthjælpsmodtagere, men også for disse ledige er det hver femte, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er forskelle på, hvor stor en andel af de ledige, der er til rådighed på tværs af a-kasserne.

 

Mens det er hvert 10. medlem af Akademikerne, der ikke er til rådighed, er det mere end hver fjerde 3F’er, der enten ikke søger, kan tiltræde eller overhovedet ønsker et arbejde. A-kasserne i figur 3 er udvalgt ud fra, at stikprøvestørrelsen er tilstrækkelig stor til at give robuste resultater.

 

Sådan har vi gjort

Analysen er baseret på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU). AKU er en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenter besvarer spørgsmål om deres arbejdsmæssige forhold. DA har i udarbejdelsen af metoden været i dialog med Danmarks Statistik.

I analysen betinges der på, at det alene er personer, der er i den registrerede ledighed, der er medtaget. Det betyder, at alle personer, der indgår i analysen, er underlagt de almindelige rådighedsregler for at modtage offentlig forsørgelse. Det betyder også, at personer, der eksempelvis modtager sygedagpenge og førtidspension, eller som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ikke er medtaget. Koblingen mellem AKU’en og den registrerede ledighed laves af Danmarks Statistik på DA’s efterspørgsel.

De lediges reelle rådighed undersøges ved at se, hvordan de svarer på en række spørgsmål, der omhandler, om personen 1) vil have et job; 2) har søgt job aktivt; og 3) kan starte på et job inden for to uger. Det sker på følgende måde:

Først undersøges det, om den ledige vil have et job. En person defineres som at ville have et arbejde, hvis der svares ”ja” til mindst ét af følgende spørgsmål:

”Har du søgt arbejde inden for de seneste 4 uger (også søgning af jobs med ganske få timer har interesse).” (BESOEGER=1).
”Er det måske fordi, du allerede har fået arbejde som påbegyndes senere?” (BEHARARB=1). (Dette spørgsmål stilles kun til personer, der svarer nej til det første spørgsmål.)
”Selvom du ikke har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger, vil du så gerne have et arbejde?” (BEVILHA=1).
Efterfølgende ses der på, om personen har søgt arbejde aktivt. Her skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:

Personen opfylder ovenstående kriterie for at ville have et job, og personen har søgt aktivt (sidstnævnte kontrolleres, ved at se på kontrolvariablen A_METODE=1).
Der er svaret ja til spørgsmålet om, at personen allerede har fået et arbejde, og personen har svaret ”Inden for 3 måneder” til spørgsmålet ”Hvornår skal du begynde på dit nye arbejde?” (BESTART=1).
Til sidst undersøges, om personen kan begynde et arbejde inden for to uger. Her skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:

Personen opfylder kriterierne for at have søgt aktivt og har svaret ”Inden for 2 uger” på spørgsmålet ”Hvornår ville du eventuelt kunne starte på et nyt arbejde?” (BEVARSEL=1).
Der er svaret ja til spørgsmålet om, at personen allerede har fået et arbejde, der er svaret ”Inden for 3 måneder” til spørgsmålet ”Hvornår skal du begynde på dit nye arbejde?”, og der er også svaret ”Inden for 2 uger” på spørgsmålet ”Hvornår ville du eventuelt kunne starte på et nyt arbejde?” (BEVARSEL=1).
Hvis alle tre betingelse er opfyldt, defineres en person til reelt at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I figuren med herkomst indgår både indvandrere og efterkommere i kategorien ”ikke-vestlige”.

Oplysninger om de ledighed A-kasseforhold stammer fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

AKU’en er en stikprøve, hvor hver observation bliver opregnet med individuelle vægte for at være repræsentativ for hele populationen. Der er dermed statistik usikkerhed om værdierne. 95 pct. konfidensintervallerne for de enkelte værdier fremgår af nedenstående tabel. De viser, at analysens resultater er robuste overfor den statistiske usikkerhed.

 

Læs analysen her

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…