138 tyrkere fik nej til familiesammenføring – nu tvinger EU-dom Danmark til at sige ja til dem

Gadebillede fra Nørrebro i København: Arkivfoto: Privat

EU-dom giver 138 tyrkere adgang til familiesammenføring, viser nyt notat.

 

Politikere havde frygtet, at det ville blive langt flere.

 

En potentiel “vejsidebombe” under dansk udlændingepolitik.

 

Sådan har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tidligere som ordfører beskrevet en dom fra EU-Domstolen. Så galt kommer det dog ikke til at gå.

 

Det er i hvert fald vurderingen i et ny juridisk notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet, efter at Danmark tabte sagen ved EU-Domstolen den 10. juli i år.

 

Den juridiske vurdering viser, at det er 138 ægtefæller eller samlevende tyrkiske statsborgere, som kan have krav på familiesammenføring efter EU-dommen.

 

Politikere havde frygtet, at det kunne være op mod 8000, samt at Danmark fremover også skulle give øget adgang til familiesammenføring.

 

Dommen fra EU-Domstolen vil dog kun have bagudrettet virkning og ikke ændre dansk udlændingepolitik fremadrettet, viser vurderingen fra Justitsministeriet.

 

Men dommen viser også, at EU-domstolen kan gribe ind i dansk udlændingepolitik på trods af vores forbehold.

 

/ritzau/ og redaktionen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…