Hendes søn blev slået, sparket og spyttet på, da han begyndte i skolen – hans mor fortæller om skolens reaktion og den manglende integration

Signe Rasmussens søn begyndte på en københavns skole i sommer. Hun gik selv i skole i samme område for 20 år siden. Og hun havde håbet, at integrationen var blevet forbedret. Men problemerne med utilpassede børn er stadig stort, mener hun.

 

Sådan introducerer Berlingske en kronikken af Signe Rasmussen, som fortæller om de grove episoder, hendes søn oplevede i skolen på kanten af Nørrebro og Østerbro. Berlingske

 

Kronikke begynder sådan:

 

“Min søn har haft en skøn børnehavetid på Nørrebro – endda med et ekstra år for at blive helt skoleparat. Det var derfor med stor forventningsglæde, at han startede som skolebarn i maj på Nørre Fælled Skole på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro.

 

Desværre blev glæden hurtigt gjort til skamme. Vi har oplevet en utrolig dårlig adfærd på skolen, fornedrende sprogbrug samt svigt i kommunikation mellem pædagoger og lærere, pædagoger og forældre samt ledelse og forældre.

 

Allerede i løbet af de to første måneder af min søns skoleliv oplevede han at blive slået af to 3. klasses-drenge, blive holdt op ad væggen af en 4. klasses-drenge, mens han fik kastet sand på sig, umotiveret blive spyttet på af den samme dreng fra 4. klasse samt at få stjålet og smadret sit løbehjul af nogle 5. klasses-drenge på velkomstmødet i august. Han har tilmed oplevet at blive sparket foran mig og hans søster af en anden dreng, hvis egen mor selv var til stede under episoden. Ovenstående har forståeligt bidraget til skolevægring hos min søn samt manglende tillid til de voksne i skolegården.”

 

Skolen forhindrede ikke at det fortsatte

Signe Rasmussen skriver, at hun var tidligt i kontakt med skolen for at få at vide, hvad man ville gøre for at det ikke skulle ske igen. Men spørgsmålet blev aldrig besvaret.

 

Hun oplevede at skolen dækkede sig ind under, at det var “kvarterets børn”.

 

Tilbage i 2013 sagde byens borgmester, at man ville tilføre flere penge til tolkebistand og til løsning af sociale problemer.

 

“Men kan vi samfundsøkonomisk blive ved med at forsvare et mertilskud, når der typisk kun møder tre forældre op til de fem tolke, der er bestilt til forældremødet? Eller at forældre – som jeg har oplevet – kontinuerligt udvandrer fra møder efter 30 minutter, når tolkene er bestilt til to timer? Vel at mærke på klassemøder, hvor man blandt andet har aftalt at drøfte trivsel”, skriver Signe Rasmussen i kronikken.

 

Signe Rasmussens søn går i dag på en anden skole.

 

Kronikke kan læses her

 

Skoleleder på Nørre Fælled Skole, Marie Raahauge, har skrevet et svar, som Berligske bringer ved siden af Signe Rasmussens kronik.

 

Læs svaret fra Marie Raahauge her

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…