Viktor Orbán: Indvandring sker mod folkets vilje – hvem har besluttet det?

Ungarns ministerpræsident Viktor Orbán er en nøgleskikkelse i klubben af østeuropæiske lande, der kaldes Visegrad-landene (Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Ungarn). De fører deres egen kurs i EU, ikke mindst med en meget stram udlændingepolitik.

 

Det har Orbán netop igen understreget. Det skete på et pressemøde efter et møde i gruppen af Visengrad-landene. Her er et langt uddrag fra Orbáns indlæg på pressemødet. Det bygger på en engelsk oversættelse fra ungarnsk.

 

Udviklingen i de østeuropæiske lande kan få stor betydning for udviklingen i EU, hvor de nu har en øget kontakt til den ny regering i Østrig.

 

Pro-EU

Viktor Orbán understregede, at de fire lande er stærke tilhængere af EU. Men EU har brug for nytænkning. Det skal opfindes på ny.

 

EU udviklede den europæiske økonomi og forskning i en rolig dialog. Men så kom masseindvandringe og ændrede billedet helt.

 

Det gik helt galt i 2015 og frem. Men Problemerne begyndte langt tidligere, sagde Orbán.

 

Han minder om FN rolle med generalsekretær Kofi Annan i spidsen fra 1997 til 2007. Annan, som selv kom fra Ghana talte varmt for, at migration er et gode, som den vestlige verden havde behov for. Migration er en del af løsningen og ikke en del af problemet, hed det. Vi skal lægge fordommene væk og være åbne.

 

Den tankegang tog de fleste vestlige ledere til sig. Ikke mange opdagede for alvor konsekvenserne. Det skete først i 2015 med det store pres på Europa, der blev mødt med ‘velkommenhedskulturen’.

 

Men Ungarn vil ikke være et migrations accepterende land. Vi vil ikke have parallelsamfund, terrorisme og svigtende velfærd.

 

Vi har nogle fantastiske samfund i Europa, som vi skal værne om. De bygger på nationalfølelse og en fælles europæisk ånd, sagde Orbán.

 

Men denne europæiske kultur bliver undergravet, når millioner af migranter fra en helt anden og ofte muslimsk kultur strømmer ind i Europa og ændre befolkningernes sammensætning. Derfor skal vi stoppe denne masseindvandring og værne om vores kultur.

 

Viktor Orbán ser på Slovakiets ministerpræsident, som sidder ved siden af ham, og siger: Robert Fico har sagt, at vi skal forsvare vores kristne kultur, vores måde at leve på.

 

Jeg er helt enig, fortsætter Orban. Vi må ikke miste oplevelse af, at vi er hjemme i det land, hvor vi bor.

 

Jeg vil ikke ende som mange af de vesteuropæiske lande, hvor borgerne fra den ene dag til den anden har fået et dårligere liv, og hvor de ikke længere føler sig hjemme i deres eget land.

 

Og det fører mig til et grundlæggende spørgsmål om demokrati: Hvem traf denne beslutning?

 

Hvem blev spurgt, om vi skal lukke millioner af fremmede mennesker ind på det europæiske kontinent?

 

Hvor er den demokratiske legitimation af sådan en beslutning?

 

Hvem tager ansvar for denne beslutning? Hvor er den person? Hvor er det plenum? Det parlament? Den organisation?

 

Der sker noget i disse år i Europa, og det sker mod det europæiske folks vilje. Og uden at de er blevet spurgt.

 

DET ER UACCEPTABELT!, siger Viktor Orbán. Se uddraget her:

 

I en kommentar efter videoen skriver en læser: Det, Orbán siger, er egentlig ikke ekstraordinært. Det er almindelig sund fornuft. Men sund fornuft er i dag blevet noget ekstraordinært.

 

Forhistorien

Vesteuropæerne så længe ned på østeuropæerne, som nogle fattige stakler, som det rige og oplyste Vesteuropa skulle hjælpe på fode. De gav ikke meget for deres ledere og Ungarns ministerpræsiden Viktor Orbán blev jævnligt skældt hæder og ære fra. Det var ikke mindst hans grænsekontrol, som forargede i Vesteuropa.

 

Ungarn, Polen og andre østeuropæiske lande fører også på flere punkter en politik, der er fjern fra vesteuropæisk tankegang.

 

Men fra 2014 fik de østeuropæiske lande en særlig betydning. Da gjorde Orban sig i særlig grad til talsmand for en stram udlændingepolitik, effektiv grænsekontrol og modstand mod især muslimsk indvandring. Han begyndte at bygge et højt grænsehegn langs Ungarns lange grænse. Det blev fremskyndet i 2015, da landet blev en gennemganglejr for de enorme migrantstrømme fra Mellemøsten mod Mellem- og Nordeuropa.

 

Nu gik migrantstrømmen uden om Ungarn, og freden sænkede sig over landet. Her er et foto fra Hovedbanegården i Budapest før og efter stoppet for migrantstrømmen:

 

 

 

Samtidig voksede kaos og kriminaliteten i lande som Østrig, Tyskland, Sverige og andre lande – også Danmark.

 

Nogle lande lagde sig meget direkte efter Ungarns stramme udlændingepolitik, som den nye regering i Østrig.

 

Viktor Orbán har netop besøgt Kurtz i Wien. Det kan blive begyndelsen til en alliance, der står for en anden politik end den, der nu er dominerende i EU.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…