Video: Kvindelig betjent lynchet af stor gruppe afrikanere – Frankrig i oprør

En stor gruppe unge drog nytårsnat hærgende gennem Champigny-sur-Marne øst for hovedstaden Paris.

 

De var tilsyneladende en gruppe af overvejende afrikanske migranter. Det skriver Fria Tider.

 

Det gik meget voldsomt for sig med blandt andet ødelagte biler.

 

Men helt galt gik det, da de forsøgte at komme ind til en privat fest. Det skriver flere fanske medier blandt andet Le Figaro.

 

En gruppe betjente blev tilkaldt. Men i stedet for at stoppe gruppen af unge vandaler, så blev politiet selv udsat for et meget groft overfald.

 

Overmagten var for stor. Det lykkedes migranterne at isolere to betjente, hvorefter de blev udsat dem for meget grov vold. Det var så voldsomt, at fransk presse kalder det lynchning.

 

Det hele blev filmet og videoerne spredt via nettet. Det har sat Frankrig på den anden ende.

 

Videoerne viser den kvindelige betjent, der er væltet omkuld af en gruppe unge. De sparker hende på skift hårdt, mens hun skriger i frygt. Hun forsøger at beskytte sit ansigt, mens angrebene fortsætter.

 

Betjenten kom på hospitalet med hjernerystelse og blodansamlinger i ansigtet. Den mandlige betjent blev også overfaldet. Han fik brækket næsen med et knytnæveslag. Muligvis har han også fået øjenskader.

 

De grove overfald blev filmet og lagt på nettet. Men flere medier mener, de er for voldsomme til at vise. Blandt andet den franske avis Le Figaro og danske TV2.

 

Men nu har britiske Daily Mail og svenske Fria Tider offentliggjort et par af videoerne. De kan se nederst i artiklen her.

 

 

Politiforbund chokeret

Det franske politiforbund er chokeret over angrebet på betjentene.

 

– Jeg fatter ikke, hvordan de kunne være alene i den hvepserede. Det er det glade vanvid, siger formand Patrice Ribeiro, ifølge Le Figaro.

 

– Det vidner om den eksplosivt stigende vold mod politiet, hvor folk går målrettet efter at dræbe. Det var en lynchning på linje med det, man ser i de mest barbariske dele af verden. Hvis ikke politi og retsvæsen slår hårdt ned på det her, får vi flere af den slags tragedier, siger han.

 

Lynchning er et begreb, der dækker over, når en folkemængde griber til selvtægt og begår kollektiv afstraffelse.

 

Macron raser over overfaldet

Episoden har vakt vrede i Frankrig. Selv den franske præsident, Emmanuel Macron, har reageret på sagen.

 

– De skyldige bag den feje og kriminelle lynchning af politibetjentene, der gjorde deres pligt om aftenen den 31. december, vil blive fundet og straffet, skriver han på Twitter.

 

a

 

 

 

http://www.lefigaro.fr/actualite-france/2018/01/02/01016-20180102ARTFIG00053-nouvelle-agression-de-policiers-a-aulnay-sous-bois.php

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…