Danskernes sikkerhed kræver nytænkning. Ikke alt kan ordnes med nye penge til gamle systemer.
Scenarie
Traditionelt har man skelnet skarpt mellem ydre og indre sikkerhed. Den ydre sikkerhed handler om militær beskyttelse. Indre sikkerhed om uskadeliggørelse af kriminelle elementer, der skader borgernes daglige liv. Her kommer politiets bevæbning og beføjelser i spil.
Tæt knyttet til indre sikkerhed er domstole og deres vilje til at bruge lovens værktøjer effektivt. Herunder frigørelse fra det tætte krat af internationale konventioner.
Landets totale sikkerhedsstruktur må selvfølgelig fokusere på det reelle trusselsbillede. Det billede omfatter bl.a. en migrantstrøm, hvis loyaliteter som hovedtendens ligger andre steder i verden end Danmark. Steder, hvorfra borgerkrige samtidig importeres til vort land. Et friskt eksempel er, da Sjælland var afspærret en hel dag i oktober 2018 p.g.a. iransk politisk aktivitet.
Der behøves også forstærkning af samfundets kamp mod narko- og tyvebander. Desuden er der måske en vis trussel fra Rusland samt behov for hjælp til internationale aktioner.
Selvom NATO, læs USA, beder om dansk deltagelse i internationale ‘straffeaktioner’ eller ‘demokrati-missioner’ så er det ikke dansk forsvars vigtigste opgave. Den er derimod at sikre fred her i landet. Derudover er NATO naturligvis godt at være bidragende medlem af, men det er ikke hensigtsmæssigt at lægge alle æg i én kurv. Vi kan ikke regne med NATO’s hjælp, hvis problemet er borgerkrigslignende forhold her i landet. NATO vil ikke gå ind og skabe ro i Vollsmose, bl.a. fordi de andre europæiske NATO.lande sandsynligvis vil have lignende problemer og ikke har overskud til at hjælpe Danmark.
Aktører
I takt med internationaliseringen af både legale og illegale aktiviteter, må vi opgive de skarpe grænser indenfor sikkerhedssystemet. Forsvar, politi og hjemmeværn må hurtigt kunne sættes ind for at hjælpe hinanden. Desuden må uddannede politifolk koncentrere sig om ‘hård sikkerhed’ og ikke bruge en stor del af sin tid på at bemande fotovogne og udskrive diverse certifikater. I den nuværende situation, præget af personalenedskæringer på alle områder, er det vigtigere end nogensinde, at personale er fleksibelt og kan sættes ind hvor behov opstår. Specielt politiet er nu så udsultet, at det behøver hjælp fra forsvaret og hjemmeværnet for at fungere.
Politi og militærpersonale skulle gives betydelig større ‘taktisk’ frihed end nu. Desuden burde myndighedernes autoritet styrkes ved at indføre konkret/hård straf for at negligere ordrer fra politi eller soldater. For øjeblikket kan politiet jo kun hævde sig ved at være flere end bøllerne. Større magt til politiet ville så medføre mediekritik p.g.a. påstået ‘politistat’, men samtidigt give pluspoints hos almindelige borgere. De fleste er nemlig godt trætte af samfundets svaghed over for ydre og specielt indre trusler.
Værnepligt
De nødvendige soldater/hjemmeværnsfolk/politifolk m/k kan fremskaffes ved genindførelse af generel værnepligt. Ikke som nu ved lodtrækning med ganske lille sandsynlighed for indkaldelse.
Der argumenteres ofte mod værnepligt ved at påpege moderne våbens høje tekniske stade, som kræver lang uddannelse og høj motivation for effektiv brug. Men sammenlign med håndværk, hvor moderne værktøj og materialer også kræver kvalificeret betjening. Hvilket dog ikke eliminerer behovet for praktiske hjælpere. Ikke alt er raketvidenskab, rettet mod høj-teknologiske fjender. Der er også optøjer, mord, terror, sabotage, bevogtning og meget mere. For øvrigt vil man naturligvis videreføre den eksisterende professionelle militærstyrke ligesom nu.
Session gennemføres ved 18 års alder. Den skal frasortere fysisk, psykisk eller religiøst uegnede. En del unge mennesker kan fristes til at simulere uegnethed. Derfor bør man overveje at indskrive sessionsresultatet som permanent notat i personens danske pas.
Uddannelse af værnepligtige
Først grunduddannelse et halvt års tid og derefter i reserven med repetitionsøvelse ca. hvert andet år. En fuld ungdomsårgang, inklusive militært uegnede udgør for øjeblikket ca. 40.000 mænd og 38.000 kvinder. Hvis 60% af disse er egnede giver det 46.800 kandidater. Ved tjenestetid i 6 måneder giver det en stående hverdags-styrke på 23.000 soldater/politifolk. I dag har forsvaret knap 20.000 ansatte, hvoraf skønnet 10.000 er (dyre, professionelle) soldater. Værnepligtige ville desuden være en tiltrængt forstærkning af ordensmagtens 14.000 ansatte, hvoraf ca. 1/4 skønnes at være aktive og bevæbnede.
Udover våbenbrug og taktik i og uden for byer burde værnepligten indeholde afsnit om psykologisk krigsførelse og desinformation. F.eks. ved at vise prøver på bluff med fotos.
Værnepligt skal være gennemført ved et ungt menneskes 20 års fødselsdag, men kan aftjenes tidligere, og er borgerens nødvendige bidrag til samfundet. Den udgør desuden en naturlig afslutning på skolegangen. Masser af unge mennesker har faktisk tid til at tage et sabbatsår inden studierne. Så har man også tid til et halvt år værnepligt, medmindre man er medicinsk uegnet og får sessionslægens dokumentation for dette. Efter 20-års fødselsdag OG fuldført værnepligt (eller fritagelse) får man dansk ‘voksen-pas’. Indtil da, har enhver dansk statsborger ‘ungdoms-pas’ som udløber på 20-års fødselsdagen. Borgerlige rettigheder, inklusive stemmeret, ret til SU osv. kræver at man har gyldigt dansk pas. Altså at en person over 20 års alder har gennemført sin værnepligt eller er blevet erklæret uegnet.
Risici
I den heldækkende sikkerheds-struktur må man tage hensyn til, at importerede konflikter fra muslimske lande er årsag til mange skyderier og mord. Desuden til islams forbud mod militært og sikkerhedsmæssigt samarbejde med vantro, kufr, både stater og personer. Derfor bør muslimers rolle begrænses til ubevæbnede sikkerhedsopgaver, omtrent som de fleste hjemmeværnsopgaver i dag, dvs. etablering af afspærringer, trafikkontrol og administrative jobs. Dette handler også om ikke-muslimske borgeres tillid til Danmarks beskyttelse af dem.
Forskelsbehandling af muslimer er en meget hed kartoffel. Udelukkelse fra væbnet militærtjeneste kan dog motiveres, dels med koranens bud om ikke at støtte de vantro militært, dels ved risikobedømmelse af muslimer. Det er ikke så kontroversielt som det lyder. Tænk bare på spiritusbilister, som forbydes at køre bil. De forskelsbehandles for den RISIKO de udgør – ikke kun for deres FAKTISKE færdselssulykker.
Afsluttende bemærkninger
Generel værnepligt kræver, at forsvaret har penge og energi til at gøre indkaldelsesperioden meningsfuld med mange forskellige øvelser. Kompetente og vellønnede officerer er derfor et must.
Værnepligt har man for øvrigt gennem århundreder set som en generel god opdragelse. Noget som er vigtigt i soldatens efterfølgende job. Sluttelig ville værnepligt fungere som kickstart for modløse og arbejdsløse unge.
Engang var der generel og alle omfattende værnepligt i Danmark. Unge mænd fik obligatorisk et års tid med våbenøvelser og træning i at klare sig under primitive forhold. Når farer truede vort land, modtog de allerede uddannede, men hjemsendte, soldater et brev med besked om mobilisering og ordre om at indfinde sig på kasernen. I dag er den slags passé. Man giver ikke ordrer, men venter på at soldater melder sig frivilligt og mod betaling.
Det gør de allerfleste dog kun nødtvungent, f.eks. efter at være udsat for personlig livsfare – eller at have mistet pårørende som offer for galninge. Selvom frivillighed er fint, så ville det måske i virkeligheden være mere skånsomt, at myndighederne indkaldte folk per e-boks end at hver enkelt skulle lide personlig skade, før han meldte sig i forsvaret.
Finansiering af værnepligten kunne ske ved at reducere indkøb af avancerede våbensystemer, såsom kampfly. Lad os ikke investere i oprustning for at udkæmpe gårsdagens krige. I forlængelse heraf: NATO og EU skulle ophøre med at yppe kiv med Rusland. Dermed ville behovet for dyre kampfly falde betydeligt.
