Danske elever undervises i at bære muslimsk tørklæde – det er kvindeundertrykkende siger V, K og DF i fælles kritik

Kvinder og børn med håret tildækket fra indvandrertæt område i Aarhus (Foto: Privat)

Danske skoleelever fra Holstebro Friskole skulle deltage i et kulturudvekslingsprogram. På en skole i byens indvandrertætte område skulle de danske børn lære at binde et muslimsk tørklæde, skrive deres navn på arabisk og spise arabisk mad.

 

Formålet var at nedbryde deres fordomme, skrev blandt andre jv.dk

 

Ingen talte om fordomme den anden vej, eller om muslimske elever skulle lære at gå i let sommertøj, bade sammen og sole sig i bikini. Den Korte Avis

 

Initiativet fik Martin Henriksen fra Dansk folkeparti til at fare i flint. Han stillede spørgsmål til undervisningsministeren, og han mente, at skolen burde miste sit statstilskud.

 

Men det kommer ikke til at ske.

 

Undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance skriver blandt andet i sit svar, at hun værner om, at de frie grundskoler skal have vide rammer for deres undervisning.

 

Hun henviser også til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som har tilsynspligten med friskolerne.

 

Denne strid om muslimske leveregler og kvindesyn i danske skoler er en kulturkamp – og den er nu blevet skærpet.

 

Skærpet kulturkamp

Efter kritikken har den lokale folkeskole besluttet af lave et lignende arrangement.

 

Og Holstebro Privatskole har fået positive reaktioner:

 

– Vi har ikke fået andet end positive reaktioner og har fået en masse interesse for vores skole og de værdier, vi har. Så vi går egentlig ud af det med en positiv tilgang, siger skoleleder Nina Stilling til DR.dk

 

Men det får ikke Martin Henriksen til at tie med kritikken.

 

Tværtimod har han sammen med Venstres Marcus Knuth og de konservatives Naser Khader skrevet et debatindlæg i Dagbladet Holstebro-Struer.dk.

 

Fælles debatindlæg fra V, K og DF

De skriver blandt andet:

 

“Der er som udgangspunkt intet galt i at lære om andre religioner, men problemet opstår, når man begynder at undervise de danske elever i, hvordan de skal tildække håret ved at bære et muslimsk tørklæde”, skriver repræsentanterne for de tre partier.

 

“Det er vigtigt at understrege, at det muslimske tørklæde af mange anses som et kvindeundertrykkende symbol, der står i skarp kontrast til de demokratiske værdier og normer, vi har her i Danmark. Tørklædet symboliserer, at kvinder ikke er ligeværdige med mænd, og at de derfor skal gå helt eller delvist tildækket. Man må også forstå, at tørklædet bruges i visse muslimske miljøer som et værktøj til social kontrol med unge piger. Derfor er det også uhensigtsmæssigt at give især danske piger indtryk af, at tørklædet bare er noget, vi kan lege og lave sjov med.”

 

“Vi kan nu også konstatere, at den lokale folkeskole i Holstebro åbenbart ønsker at kopiere friskolen. Det er stærkt uholdbart, da den symbolik, der ligger i tørklædet, er i direkte modstrid med den danske folkeskoles idealer om frihed, lighed og ligeværd. For det er netop en alvorlig indskrænkning af den personlige frihed, når små piger bliver tvunget til at tildække sig. Det er ens pligt som underviser at føre en saglig og faglig debat, og derfor er det uholdbart, når man tager børn med til arrangementer, hvor de lærer at iklæde sig det islamiske tørklæde. Der er grænser for, hvad man som undervisningsinstans kan tillade sig, og det er åbenbart og beklageligvis nødvendigt, at vi som politikere markerer, hvor grænsen går”, slutter Knuth, Khader og Henriksen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…