Ny roman: Utroskab – et kendetegn ved tidsånden

Henrik Frederiksen er dansk forfatter, der udgiver romaner på eget forlag. Med succes!

 

Henrik Frederiksen: UTRO.  Hæftet med flapper. 300 sider. Kr. 199. Frederiksens Forlag. Er udkommet.

**** 4 stjerner

—————————————————————————————-

Jeg kendte ikke navnet Henrik Frederiksen, til trods for at han allerede har skrevet fire romaner før UTRO. Det viser lidt om, hvor svært det kan være at trænge igennem mediehavet, når der ikke står et etableret forlag med midler bag. Der er vist imidlertid ingen grund til medfølelse i dette tilfælde, for ifølge flappen er Frederiksen den eneste dansker, der nogensinde har solgt 280.000 bøger på eget forlag. Ikke ringe.

 

Forsiden
Forsiden på ”Utro” viser en velproportioneret, veltrænet og skaldet mand omkring de 50 iført jakkesæt i fuld fart på tværs af kørebanerne på Langebro med ansigtet vendt mod højre.

 

Henrik Frederiksen selv?

 

Hvis nej – så højst sandsynligt hans alter ego alias den 53-årige jeg-fortæller. For selv om teksten genremæssigt bærer betegnelsen roman, tyder meget på, at der er tale om en kombination af ren fiktion, autofiktion og selvbiografi.

 

Handling og fortælleteknik
Stedet er Frederiksberg i København. Tiden: Den hede sommer 2018 (tror jeg).

Historien begynder in medias res, hvor læseren bliver kastet lige ind i handlingen med fem korte hovedsætninger. Jeg-fortælleren bliver vækket af sin mobil midt om natten kl. 4:06. Det er Christian, der med dirrende – og sensationslysten? – stemme meddeler, at det brænder.

20-årige Christian er søn af dommer Esben Heiberg, der bor samme med Vicky i en luksusbolig på Rathsacksvej, en stille, velhavende villavej. Det er deres palæ, som står i lys lue. Christian har valgt at ringe til jeg-fortælleren, fordi denne og hans sambo ’Pastoren’ er blevet kontaktpersoner for den unge jurastuderende – udadtil smuk, tjekket og velfungerende, under overfladen dysfunktionel og utilpasset.

Rathsacksvej danner ikke kun rammen om den famøse brand, men er også bopælsadresse for den 20 år yngre, gifte Sarah, som fortælleren har en affære med. Samt for en ældre, original og eksotisk kvinde, der holder øje med alle i kvarteret og viser sig at kunne mere end sit fadervor.

De forskellige personers skæbne flettes ind i hinanden et miljø, der domineres af øvre middelklasse og overklasse. Bortset fra en indvandrerfamilie, der kommer til at spille en central rolle i handlingen.

 

Komposition
Årsagerne til Christians og også storebroderen Ellis’ aggressive og eksplosive adfærd bliver skridt for skridt afdækket i et forløb, der følger denne struktur:

BRANDEN – en kort prolog

FØR BRANDEN – sektionen giver læseren en række kort på hånden i forhold til at få et indtryk af de mest centrale personer

EFTER BRANDEN – diverse bevæggrunde for personernes ageren bliver uddybet

EN MÅNED EFTER BRANDEN – hvor de sidste gådefulde elementer bliver opklaret. Fx om branden er påsat? Fx hvorfor Vicky risikerer sit liv ved at løbe ind i det brændende hus? Fx hvorfor Christian har udviklet sig til problembarn?

 

Tematik
Hovedtemaerne er de velkendte i så meget moderne litteratur: Familiesammenbrud og de efterfølgende svigt af de børn, der bliver efterladt i det blodfyldte kølvand, fraværende fædre, kastrerede mænd og tyranniske kvinder, vanskeligheden ved at opretholde et livslangt forhold, desillusion i kærlighed og samtidig håbet om at finde den eneste ene, oplevelsen af meningsløshed og tomhed, der typisk håndteres med alkohol og stoffer – og ikke mindst utroskab, såvel den seksuelle som den, fortælleren kæmper med i sin indre eksistentielle kamp: Hvordan være tro over for det, som virkeligt betyder noget i livet? Fx at værne om børn og deres dannelse og opdragelse? Hvordan være et ordentligt menneske, der udskyder eller fortrænger egne driftsbehov, fordi det er det rigtige at gøre?

Også indvandringen bliver gjort til en del af tematikken og persontegningen, og Frederiksen får faktisk via Vicky og Ellis som talerør i diverse dialoger formidlet en temmelig afbalanceret fremstilling af problematikken. Lige bortset fra populisme-definitionen.

 

Plusser og minusser
Tommelen er vendt opad til både plot, tematik og opbygning. Ikke stor litteratur, men mindre kan også gøre det, fordi fortælleren er reflekteret på et niveau, der gør hans dilemmaer, hans valg og hans kend-dig-selv projekt vedkommende for andre end ham selv. Romanen er ferm til at tage pulsen på tidsånden.

Et stort minus er imidlertid et klichéfyldt sprog og diverse sammenligninger, der skurrer i øjnene. To eksempler må række her:

”Han tåler det ikke, vogter over sine meninger som en høne over sine æg.” (s. 45)

”(…) mens Ellis’ ordstrøm glider som en styrtløber ned af løjpen.” (s. 58)

Forfatteren vil tydeligvis gerne skabe et originalt billedsprog, men hans forsøg falder for ofte gumpetungt til jorden i al deres fortænkthed.

Heller ikke de pornografiske scener og det udpenslede, undertiden latrinære, sprog føjer til plussiden. Antydningens kunst kan hyppigt formidle langt bedre billeder på nethinden end at alt bare SKAL siges – uden filter. Også selv om replikker og deres indhold selvfølgelig udgør en væsentlig del af portrætteringen.

Et helt igennem agtværdigt projekt
”Utro” forsøger at give svar på den meningsløshed, mange moderne mennesker oplever i et univers, hvor Gud er død. Et helt igennem agtværdigt projekt.

Hvor gode romanens svar og (indirekte) forslag er, vil jeg lade være op til læseren at dømme om. Men vil dog i samme åndedrag anbefale såvel forfatter som (hans) læsere at perspektivere med Jordan B. Petersons fornemme bog”12 regler for livet – en modvægt til kaos” læs her.   Den skriver sig lige ind i ”Utro”s problemfelt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…