Udlændingeloven af 1983 har 35 års fødselsdag – loven der grundlæggende ændrede Danmark

Foto: Steen Raaschou

Loven og advarslerne

Fredags, den 8. juni 2018, var det præcis 35 år siden at Udlændingeloven – Lov nr. 226 af 8. juni 1983 – trådte i kraft.

 

En helt afgørende lov for Danmarks fremtid, og en lov som trods dette alligevel blev vedtaget hen over hovedet på befolkningen.

 

En lov som for altid har ændret og stadig ændrer Danmark på meget væsentlige samfundsparametre – og desværre i ugunstig retning for det danske samfund.

 

Politikerne blev i 80’erne af indvandreskeptiske borgere på det kraftigste advaret om lovens negative konsekvenser, såvel hvad angår økonomi, kultur som sociale forhold.

 

Advarslerne prellede imidlertid af på de herskende klasser, dvs. de fleste politikere, kulturradikale og øvrige ”progressive” opinionsdannere.

 

De borgere, der fremførte kritikken mest markant, kunne i øvrigt i mange tilfælde se frem til isolation og udelukkelse fra “det gode selskab”, tænk blot på Vestegnens borgmestre samt en lang række borgerlige debattører og kulturpersonligheder.

 

Elitens udsagn om lovens konsekvenser

Nedenstående vises et typisk udpluk af de udtalelser Danmarks elite, alias magthaverne, mødte indvandreskeptiske indsigelser med:

 

”Efter min mening er flygtningene hverken nogen samfundsøkonomisk eller kulturel trussel” udtalte den radikale Kirsten Lee i B.T. 18/6 1990.

 

»Vi mener, at folk, der indvandrer til vores land, både skal og vil tilpasse sig. Men der kan måske gå en eller to generationer, før tilpasningen er lykkedes,” sagde MF for Socialdemokratiet Birte Weiss i Aktuelt 16/2 1989.

 

Læs også
Det er 25 år siden, at tamilsagen udløste en voldsom indvandrerdebat i Danmark

“Jeg ved godt, at mange danskere er ængstelige for at åbne grænser kunne føre til, at Danmark bogstaveligt talt blev oversvømmet af f.eks. en halv eller en hel million mennesker udefra. Det ville skræmme folk, men sådan går det jo ikke. I øjeblikket udgør flygtningene 0,3 procent af befolkningen.” Udtalte statsminister Poul Schlüter i Berlingske Tidende 4/8 1985:

 

“Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os.” Dirckinck-Holmfeld, TV-vært, EkstraBladet 3/10 1986.

 

“Men faktum er jo, at indvandrere og flygtninge er med til at berige den danske kultur, og ikke, som nogle mener, dominere den og sætter sig på den.” Socialdemokraten Ritt Bjerregaard, Jyllands-Posten 27/10 1991.

 

“Det magter vi, og hvis jeg yderligere skal udfordre, vil jeg tilføje, at jeg også tror, at denne tilgang af fremmed kultur ikke vil være nogen fare, men tværtimod berige vort danske særpræg.” Mimi Stilling Jakobsen (CD), Jyllands-Posten 20/11 1991.

 

“De fremmede tilfører os en rigdom af skikke og kulturer. At sige, at nu skal de være danskere som os andre er helt vildt.” Mimi Stilling Jakobsen (CD), Aktuelt 15/8 1987.

 

“Kan et par hundrede familiesammenførte indvandrere om året true det danske samfund? Nej, selvfølgelig ikke! Så sårbart er det danske velfærdssamfund ikke!.” Den radikale Elisabeth Arnold, Jyllands-Posten 10/10 1993.

 

Læs også
Så galt gik det, fordi kritikken af udlændingepolitikken blev holdt nede

“Jeg mener ikke at beregninger, der forudser 55.000 flere børn af indvandrere og flygtninge, er realistiske – men selv om de holder, er der ikke noget at frygte. Børnene bliver jo født som danskere.” Bjørn Elmquist (Radikale), Jyllands-Posten 1/12 1994.

 

I slipstrømmen af massemigrationen

Disse udtalelser giver udtryk for den himmelråbende uvidenhed og naivitet, der har hersket og stadig i stor udstrækning hersker i de politisk korrekte klasser. For selvom mange naivister – personer som politiske partier – så småt er ved at måtte erkende masseindvandringens katastrofer for Danmark, så modtager landet ufortrødent tusindvis af asylansøgere hvert år med efterfølgende asylmigration og familiesammenføringer til følge.

 

Og tænk hvad der i øvrigt foregår i slipstrømmen af masseindvandringen:

  • hårdkogte kriminelle udlændinge udvises ikke,
  • det danske velfærdssystem – betalt af verdens hårdest beskattede befolkning – understøtter inaktive udenlandske statsborgere,
  • flygtninge, der ikke mere har behov for beskyttelse samt afviste asylansøgere, hjemsendes kun i ringe udstrækning,
  • danske skatteydere vil – så langt øjet rækker ud i fremtiden – blive pålagt at betale over 33 milliarder kroner årligt – jvf. Finansministeriets netop offentliggjorte fremskrivning – for at finansierer det ragnarok som Udlændingeloven af 1983, i uskøn forening med forældede internationale konventioner, faciliterede.

 

Danmark bliver multikulturelt

Fødselsdagsbarnet har også en stor del af ansvaret for at Danmark fra at være et land beboet af et folk med et åndeligt og kulturelt fællesskab skabt gennem en fælles tusindårig historie nu gradvis, via få årtiers masseindvandring af folk fra en fremmed kultur, forvandles til et multikulturelt indvandrerland, hvor oprindelige danske grundværdier, såsom ligestilling, demokrati, ytringsfrihed og sekularisme, får trangere og trangere kår.

 

Danmark islamiseres og samfundsværdier, der har været stærkt medvirkende til at gøre Danmark til et fredeligt, tolerant og forholdsvis rigt land, er på retræte.

 

Transformationen mod det multikulturelle og multietniske samfund pågår hele tiden via demografien og den stadig igangværende asylmigration. Resultat er at flere og flere danskere føler sig mere og mere som fremmede i deres eget land, og det har de faktisk også god grund til, eftersom de indgår i den befolkningsudskiftning, som har stået på de sidste mange år. Danskerne udgør procentuelt år efter år en mindre og mindre andel af befolkningen i deres eget land.

 

Danmark har altid modtaget indvandrere

Jamen, har Danmark da ikke tidligere modtaget indvandrere? Jo, Danmark har gennem historien altid modtaget indvandrere, men altid i relativt begrænset omfang og aldrig flere end at disse forholdsvis let, og ved egen indsats, har kunnet integreres og assimileres ind i samfundet. De blev derved hurtigt et værdifuldt og værdsat supplement til den allerede eksisterende befolkning.

 

Nogle valgte i øvrigt at bibeholde skikke og traditioner fra hjemlandet, hvilket også har været problemløst, eftersom man fra starten har accepteret og identificeret sig med de danske grundværdier, som jo var, og er, en forudsætning for at kunne fungere i Danmark, og for at Danmark kan fungere.

 

Udlændingeloven af 1983 ændrede fundamentalt indvandringen til Danmark

Udlændingeloven fra 1983 ændrede fundamentalt denne “sunde”, nyttige og kontrollerede indvandring, idet man åbnede en “ladeport”, der resulterede i en uhæmmet og ukontrolleret tilstrømning fra fjerne lande af menneske – asylansøgere – med en ikke-vestlig kultur.

 

Nu 35 år efter er masseindvandringen en realitet, idet Danmark over et kort åremål er påført i titusindvis, ja, hundredtusindvis af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Den nødvendige integration, for ikke at sige assimilation, til danske forhold af så stort et antal “kulturfremmede” mennesker er af mange grunde helt umulig – fuldstændig som kritikerne af Udlændingeloven advokerede for lige fra starten i 1983.

 

Resultatet er – som forudsagt – blevet dannelse af parallelsamfund, hvis indbyggere i stor udstrækning har deres egen dagsorden, en dagsorden, der ikke flugter med Danmarks.

 

Den suverænt dyrest måde at hjælpe på er valgt

Beslutningstagerne har således valgt at hjælpe udlændinge på den for Danmark dyrest tænkelige måde, såvel økonomisk som kulturelt, nemlig ved at bosætte disse fremmede i Danmark. Resultatet er, at Danmark ved denne massemigration er blevet ændret fundamentalt fra et trygt, fredeligt og velstående samfund til et multikulturelt samfund med alt hvad det indebærer af splid og konfrontationer forårsaget af det uundgåelige sammenstød mellem danske kerneværdier og asylmigranternes ofte diamentralt modsatrettede værdinormer.

 

Danmark islamiseres langsomt, men kontinuerligt dag for dag, måned for måned og år for år, og som det så rigtigt er udtrykt, så har man gjort et land og dets befolkning fortræd.

 

De værste skader, men langtfra alle, kan måske afbødes – det kræver handling

Skulle viljen og handlekraften hos beslutningstagerne til at undgå dette ”slutprodukt” nu omsider være tilstede, ja, så må man nok erkende, at mange af de uheldige konsekvenser, som Udlændingeloven af 1983 har påført det danske samfund, ikke kan gøres om eller tilbagerulles, de er irreversible. Nu drejer det sig derfor alene om i størst muligt omfang at begrænse de allerede opståede skader samt – ikke mindst – at undgå at tilføre nye.

 

Et effektiv stop for spontan asyl og asylmigration, hjemsendelse af alle flygtninge, der ikke mere har behov for beskyttelse, udvisning af kriminelle udlændinge og et principielt krav om selvforsørgelse for alle herboende udlændinge kunne være fornuftige skridt i dette reparationsarbejde.

 

Men afslutningsvis må det vist siges, at på trods af den 35-årige fødselsdag, er der absolut intet at fejre omkring Udlændingeloven af 1983.

 

Jacob Rasmus Iversen, Ishøj

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…