Togpassager tyssede på indvandrerdrenge, som larmede i stillekupé – så blev han truet og kaldt racist

Colourbox

 

Passagererne sad stilfærdigt i toget. Mange af dem på vej hjem fra arbejde. Pludselig blev den gode stemning meget ubehagelig.

 

En gruppe på 5-7 indvandrerdrenge kom i toget. Det blev en opvisning i asocial opførsel.

 

Drengene, der bare var 10-12 år, forsvandt ind i en stillekupé.

 

Her begyndte de at holde noget, der mindede om en mindre fest med musik og larm.

 

En fredelig mand, der trængte til ro på vej hjem fra sit arbejde, påpegede venligt, at dette altså var en stillezone. Han spurgte om de ikke kunne gå et andet sted hen og tale.

 

Det skulle han ikke havde sagt, for straks brød helvede løs.

 

Jeg sad selv i vognen ved siden af opslugt af nogle mails, da drengene løb ud af stillezonen.

 

De råbte og skreg, mens de holdt dørene åbne, så toget ikke kunne køre længere.

 

Det fik mig til at ryste på hovedet af dem.

 

Og så blev jeg verbalt overfaldet og lovet tæsk.

 

Drengene forsvandt ud af toget med en afskyelig opførsel. Da de steg ud råbte de “Din fucking racist!” efter manden. De spyttede på ruden, gav fuckfinger og råbte “bøsserøv” .

 

Og de opfordrede mig til at komme og slås – hvis jeg ville noget.

 

Jeg klarer den nok, men jeg var mere bekymret for manden, som var rystet og tydeligt mærket af situationen:

 

“Jeg skulle bare havde forladt stillezonen – jeg skulle bare havde forladt toget” sagde han.

 

Men naturligvis skulle han ikke det.

 

Vognen var lavet til netop det, han søgte, og han skal selvfølgelig ikke bukke under for de lømler.

 

Han tvivlede, da han steg af toget og vores veje skiltes, desværre.

 

Hvad der burde have været en stille mandag aften, på vej hjem i toget for mig og ham, udviklede sig til et ragnarok, fordi en gruppe utilpassede indvandrere skabte sig tosset.

 

Hvor er deres forældre? Hvor er deres pli og manerer? Hvad er det for en tilgang til samfundet de udviser? Hvor er det Danmark på vej hen, når unge utilpassede indvandrere uden tøven opfører sig så dårligt i det offentlige rum?

 

Vi er nødt til at sikre, at kriminelle udlændige sendes hjem og så skal vi sørge for at begrænse indvandringen til landet, for vi kan ikke rumme så mange af disse mennesker, men en så anderledes kulturelbaggrund end vores, som opfører sig fuldstændig utilgiveligt!

 

Integrationen har slået fejl og det kræver handling – nu! Det viser en tog tur, en mandag aften desværre, igen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…