Tyrkiets islamistiske præsident får virkelig noget for skolepengene, for han investerer dem i Europa

PARIS: Man siger om et fæhoved, at han bør have sine skolepenge tilbage.

 

Det gælder ikke for den tyrkiske diktator Recep Tayyip Erdogan. Hans skolepenge yngler. Han investerer dem i skoler for tyrkiske indvandreres børn i Frankrig.

 

Erdogan betaler for skolebygningerne. Han betaler lønninger til lærere, som er uddannet i Tyrkiet. Han betaler for alt inventar. Han betaler for bøger og undervisningsmateriale.

 

Hvad får han for alle de kostbare investeringer?

 

Hvis man stiller Eddie Skollers spørgsmål til de tyrkiske børns forældre “What did you learn in school to-day, dear little boy of mine” skal forældrene ikke bliver forundret over svaret.

 

Jeg lærte, at det osmanniske riges grænseoverskridende storhed skal genskabes med et kalifat. Og når jeg bliver stor, vil jeg selv være jihadist og gå i hellig krig for kalifatet. Det er, hvad forældrene må lægge øre til .

 

Atatürk er out

Det siger sig selv, at undervisning i tyrkisk indtager større plads på skoleskemaet end undervisning i fransk. Og i historietimerne hører eleverne så at sige intet om Atatürk, som skabte det moderne Tyrkiet ved at åbne for at tage ved lære af erfaringerne og udviklingen i den vestlige verden. Muslimske klædedragter blev forbudt, og imamernes magt blev stækket.

 

Alle Atatürks reformer er omstyrtet af Erdogan, der har omkalfatret Tyrkiet til at være en supermuslimsk magt med ham selv som kalifen, der skal samle alle nationer under Islam. Også folkeslag der i århundreder har været kristne i Europa og Amerika eller buddhistiske som i Asien.

 

Erdogans program går virkelig ud på ikke blot at lære for skolen, men for livet. Alligevel er der euroæiske politikere, som stadig sysler med tanken om at gøre Tyrkiet til et fuldgyldigt medlem af EU med en ny flodbølge af muslimske indvandrere til følge.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…