To ministre ville hjælpe muslimske kvinder – så belærte kvinderne dem om, at islamisk lov står over dansk lov

I åbningstalen til Folketinget talte statsminister Lars Løkke Rasmussen om et opgør med parallelsamfund.

 

Han satte lighedstegn mellem parallelsamfund og ghettoer og lagde op til, at hvis man fjernede ghettoer, ville man dermed også afskaffe parallelsamfund.

 

Men det er ikke rigtigt.

 

Ghettoerne rummer ganske vist stærke muslimske parallelsamfund. Men de muslimske parallelsamfund rækker ud over ghettoerne.

 

Disse parallelsamfund er karakteriseret ved, at man indgår i et fællesskab, som er styret af muslimske værdier og regler, og som fungerer adskilt fra det danske samfund.

 

Det gør et stort antal muslimer, selv om de ikke bor i et boligområde, der er defineret som en ghetto.

 

De muslimer, der sætter islamisk lov over dansk lov, er således del af et parallelsamfund, uanset hvor de bor.

 

Det blev to af regeringens ministre mindet om for nylig.

 

Manden har retten til børnene

Udlændingeminister Inger Støjberg og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen var på besøg i foreningen Fakti på Bispebjerg i København. Denne forening arbejder med flygtninge- og indvandrerkvinder i hovedstadsområdet. Besøget var omtalt i Berlingske (28.9.18).

 

De to ministre kom for at lancere en ny kampagne, som de kalder ”Ret til ligestilling”.

 

Inger Støjberg har afsat tre millioner kroner til at undersøge, hvor mange kvinder der oplever at blive fastholdt i religiøse ægteskaber – og til at uddanne kommunalt ansatte, så de kan håndtere problemerne.

 

”Vi ved, der er problemer med rettighederne for nogle af jer,” sagde Støjberg (Berlingske). Det kunne flere af de tilstedeværende muslimske kvinder bekræfte.

 

De berettede, at mange kvinder bliver boende med deres mand, fordi han er forsørgeren, og fordi der er pres fra familien. Men først og fremmest bliver de i ægteskabet på grund af børnene. Som en kvinde sagde:

 

”Kvinder tåler alt, indtil børnene bliver voksne, for han truer også med, at man mister børnene.” (Berlingske)

 

Ifølge islamisk lov har manden nemlig retten til børnene ved en skilsmisse. Han kan sige til konen, at han kun vil acceptere en skilsmisse, hvis han får børnene.

 

Kultursammenstød

De to ministre var fulde af velvilje over for, at der skulle gøres noget ved dette problem. Men pludselig blev det afsløret, hvor stort kultursammenstødet også var mellem dem og de muslimske kvinder.

 

Ministrene fortalte dem om deres rettigheder efter den danske skilsmisselovgivning. De lagde op til, at kvinderne kunne bruge de danske skilsmisseregler til at gøre sig fri af de islamiske regler.

 

Men så gjorde flere af de muslimske kvinder det klart, at de slet ikke var interesserede i at gøre sig fri af de islamiske regler. De ønsker selv, at deres skilsmisse følger islam. Det nævnte de to grunde til:

 

Manden retter sig ikke efter en skilsmisse i det danske retssystem. Han respekterer kun en skilsmisse efter islamisk lov. Uden en islamisk skilsmisse er en dansk skilsmisse ofte ikke meget værd. Det er imamen, der har det afgørende ord.

 

Sådan er det i parallelsamfundet, hvor islamisk lov, shariaen, råder.

 

Men de muslimske kvinder på mødet ønskede også selv en skilsmisse efter islamisk lov, hvor imamen er involveret.

 

En af dem foreslog derfor, at en skilsmisse for dem bliver gennemført i et samarbejde mellem den danske statsforvaltning og en imam!

 

Som muslimer skal vi have muslimsk skilsmisse

Tilsyneladende kom dette bag på de to ministre, der var kommet med det budskab, at danske skilsmisseregler kunne hjælpe dem til at blive uafhængige af islamiske skilsmisseregler.

 

Støjberg afviste blankt forslaget om et samarbejde mellem Statsforvaltningen og en imam. Hun slog fast, at der kun findes ét regelsæt i Danmark, og et gælder for både mænd og kvinder.

 

Men svaret fra en af kvinderne gjorde det klart, at de to ministre ikke kun var oppe mod muslimske mænd – de var også oppe mod muslimske kvinder. Inger Støjberg fik denne besked:

 

”Med fuld respekt for, hvad du siger, minister. Men muslimer er troende, så vi skal have vores muslimske skilsmisse, før vi kan føle os frie.” (Berlingske)

 

Hvad mente ligestillingsministeren egentlig?

De muslimske kvinder belærte således de to ministre om, at shariaen for dem går forud for alt andet. Hvis en skilsmisse ikke respekterer islamisk lov, er det ikke en rigtig skilsmisse.

 

Denne besked havde de to ministre tilsyneladende svært ved at fordøje. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen fik bagefter sagt følgende:

 

”Det, der især kom til udtryk i dag, er den forandring, der er behov for i religiøs og kulturel sammenhæng.” (Berlingske)

 

Det står uklart – sikkert også for ministeren selv – hvad hun egentlig mente med det.

 

Tilstrømning og hjemrejse

Al ære og respekt for, at Inger Støjberg og Eva Kjer Hansen slår et slag for at forbedre muslimske kvinders rettigheder. Måske kan de også flytte lidt.

 

Men optrinnet under besøget på Bispebjerg understreger, hvad de mange fine ord om integration er oppe imod i det virkelige liv.

 

De kvinder, som de mødte, lever i et parallelsamfund, hvor shariaen har det sidste ord.

 

Det understreger behovet for stram styring af tilstrømning til landet og hjemrejse.

Del på Facebook