To begivenheder sætter nu Socialdemokratiet under hårdt pres i udlændingepolitikken

Under Mette Frederiksens ledelse har Socialdemokratiet bevæget i retning af en stram udlændingepolitik.

 

Dermed har man forsøgt at lukke hullet til de mange socialdemokratiske vælgere, som har været utilfredse med partiets tidligere politisk korrekte linje.

 

Når de blå partier har lagt op til stramninger, har Socialdemokratiet været hurtigt til at tilslutte sig, så man ikke blev hægtet af.

 

Specielt har Socialdemokratiet forsøgt at ’skygge’ Dansk Folkeparti på udlændingeområdet. De to partier konkurrerer indbyrdes om betydelige vælgergrupper.

 

Men samtidig kan og vil den socialdemokratiske ledelse ikke gå så langt, at det giver store interne konflikter i partiet.

 

To aktuelle begivenheder skærper nu dette dilemma og sætter Socialdemokratiet under hårdt pres.

 

FN’s migrationspagt

Den ene er offentliggørelsen af FN’s såkaldte migrationspagt, som efter planen skal vedtages på et topmøde i Marokko den 10.-11. december.

 

Dette dokument lægger op til en voldsomt øget indvandring til den vestlige verden, herunder Danmark.

 

Man taler ikke længere kun om at modtage flygtninge, men også om at modtage økonomiske migranter fra den ikke-vestlige verden. Dertil kommer mange flere familiesammenføringer.

 

Dette står i direkte modsætning til den stramme danske udlændingepolitik.

 

Dokumentet siger intet om de enorme problemer, som en sådan massetilstrømning vil få for blandt andet Danmark. Større indvandring beskrives alene som et meget positivt bidrag til vores samfund.

 

Det svarer meget dårligt til holdningen hos det store flertal af danskerne.

 

Kendsgerningen er da også, at den ikke-vestlige indvandring udgør en stor økonomisk belastning for det danske samfund. Og den fører til dannelsen af dannelsen af store parallelsamfund, ikke mindst med muslimsk baggrund.

 

Men dette indgår overhovedet ikke i FN-pagtens overvejelser. Den taler overhovedet ikke om de problemer, som masseindvandringen giver modtagerlandene.

 

Samtidig opfordrer pagten de enkelte lande til at gribe ind i ytringsfriheden, hvis der er medier, som forholder sig kritisk til hele denne dyrkelse af masseindvandringen.

 

Partiernes holdning

Den danske regering vil skrive under på denne pagt i den marokkanske by Marrakech den 10.-11. december. I sidste uge besluttede Socialdemokratiet sig så også til at tilslutte sig pagten.

 

Dansk Folkeparti er derimod stærkt kritisk og har fået en hasteforespørgsel i Folketinget onsdag.

 

Regeringen og Socialdemokratiet siger meget lidt om, hvad det er, de godt kan lide ved pagten. Formentlig af den simple grund, at de heller ikke bryder sig særlig meget om den.

 

Argumentationen for at skrive under har mest drejet sig om, at pagten ikke vil gøre den store skade. Man understreger først og fremmest, at der ikke er tale om nogen juridisk bindende aftale.

 

Men faktisk kan pagten godt få en vis betydning også på det juridiske plan. Den kan fungere som en forpligtelse og som en rettesnor for udlægningen af lovgivningen.

 

Tilsyneladende mener S-ledelsen ikke, at man internt kan holde til at undsige pagten.

 

Der er stadig kræfter i Socialdemokratiet, som ikke er meget for kritik af FN-systemet. Partiet har jo tidligere haft en formand for FN’s generalforsamling, nemlig Mogens Lykketoft.

 

Men hos vælgerne er det næppe nogen god sag for Socialdemokratiet. Man risikerer, at det skaber usikkerhed om partiets tilslutning til den stramme udlændingepolitik.

 

Dansk Folkeparti prøver at bore i dette sår med hasteforespørgslen onsdag.

 

Finansloven og flygtningene

Samtidig står Socialdemokratiet over for et andet problem med udlændingepolitikken:

 

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om finansloven, hvor udlændingepolitikken har en helt central rolle.

 

Aftalen lægger op til, at flygtninges ophold i Danmark i langt højere grad skal være midlertidigt. I dag bliver 9 ud af 10 flygtninge permanent i Danmark.

 

Man vil væk fra det nuværende system, hvor flygtninge i høj grad tilskyndes til at blive hængende i det danske samfund.

 

Jo mere de deltager på arbejdsmarkedet, jo mere de kan dansk, og jo mere de er med i foreningslivet, jo mere sikre kan de være på at blive i det danske samfund.

 

Hovedtanken i den nye aftale er, at flygtninge skal hjem, så snart det er muligt. Når forholdene i hjemlandet er blevet fredelige nok, skal de tilbage og bidrage til opbygningen af det. De skal ikke skabe parallelsamfund i Danmark og påføre det danske samfund store, permanente udgifter.

 

Internt opgør i S

Mette Frederiksens første kommentarer har været ret afventende. Kræfter i S-ledelsen er formentlig parate til at følge den nye tankegang.

 

Men igen. I Socialdemokratiet er der også en meget indgroet tradition for, at man skal gøre flygtninge til en del af det danske samfund.

 

Under tidligere socialdemokratiske regeringer har integration været nøgleordet. I det nye finanslovsforslag er nøgleordet derimod hjemsendelse.

 

Spørgsmålet er nu: Vil Socialdemokratiet følge den nye tankegang hele vejen? Hvad siger man til tanken om anbringelse af de berørte udlændinge på en ø (Lindholm)? Og kan man holde sammen om holdningen?

 

Spændende uger venter i dansk politik.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…