Forleden stod Danmark på den anden ende, da de såkaldte royale morionsløb med Kronprins Frederik i spidsen løb af stablen med start i Aalborg og fortsættelse i flere byer landet over inden afslutningen i København. Det udviklede sig til at blive en sand folkefest, hvor masser af danskere både gennem aktiv deltagelse i løbearrangementerne, som fremmødte tilskuere og hjemme ved fjernsynsskærmene fik sagt et stort og varmt til lykke med de 50 år til landets kommende konge.
Et bæredygtigt folkeligt, nationalt og kulturelt fællesskab
Der skal derfor også lyde et stort til lykke fra disse spalter til Hans Kongelige Højhed – og sideløbende med lykønskningen til den royale fødselar skal der samtidig lyde et stort til lykke til den danske befolkning. – Og hvorfor nu det? Det skal der, fordi arrangementerne i tilknytning til fødselsdagen helt klart har afspejlet, at selv om vi på mange måder lever i en tid, hvor mange værdier og traditioner er under stærkt pres og måske endda er truet af opløsning, så er Danmark fremdeles et land med en særdeles stærk folkelig sammenhængskraft og fællesskabsfølelse. Det er der grund til at glæde sig over i disse folkevandrings- og migrationstider – og ligesom der er grund til at kippe med flaget for en meget elsket og populær royal fødselar, så er der også grund til at hejse Dannebrog for den kraftige understregning af, at vi også i 2018 har et folkeligt, nationalt og kulturelt fællesskab, der er bæredygtigt.
Et historisk øjeblik
Således lå der en stærk symbolik i det historiske øjeblik, hvor man oplevede Dronning Margrethe stå på balkonen på Amalienborg Slot og vinke ned til de forbipasserende løbere i almindelighed og til sin søn Frederik i særdeleshed. – Det var to generationer, der bekræftede de fælles bånd, og det var den ældre generation, der afleverede et værdisæt til den yngre, som skal bære stafetten videre. Det bliver på mange måder et andet land end det, Dronning Margrethe i dag er en værdig repræsentant for, som en kommende Kong Frederik skal føre videre. Vi lever – som man i øvrigt altid har gjort det – i forandringstider. Forskellen mellem før og nu er blot, at udviklingen løber hurtigere og hurtigere.
Faste holdepunkter nødvendige
Fødselsdagsløbene forleden var jo næsten et symbol på denne løbende udvikling, men samtidig et symbol på og et udtryk for, at det er vigtigt midt i denne malstrøm at holde fast i nogle fundamentale menneskelige, etiske og åndelige værdier, som i princippet står fast. For Kronprinsen slog jo selv fast med syvtommersøm, at det handlede om det enkelte menneske, samværet og respekten for hinanden mere end det handlede om at komme først over målstregen. Midt i kapløbet med tiden er det vigtigt, at vi kan finde os selv og hinanden i et værdimæssigt folkeligt fællesskab. Ellers bliver det et hæsblæsende løb uden noget egentligt formål. Sagt med andre ord: Da Kronprins Frederik og Dronning Margrethe vinkede til hinanden, signalerede det, at nok er nye tider på vej, men vi er samtidig et led i en lang kæde, og det er afgørende, at kæden ikke springer af – så kan vi nemlig ikke styre vores liv og vores samfund mere!
Gud, konge og fædreland
”Folkets kærlighed, min styrke”. – Sådan lød Kong Frederik den Syvendes valgsprog. Han var konge i Danmark, da demokratiet og folkestyret med vedtagelsen af Det Danske Riges Grundlov i 1849 på helt fredelig vis blev gennemført. Det har stået sin prøve lige siden. Folkets kærlighed var også både Kronprinsens oldefars og morfars styrke, ligesom der har været og er hans mors styrke. Arrangementerne i forbindelse med markeringen af Kronprinsens 50 års fødselsdag har med al tydelighed vist, at Fredrik den Syvendes valgsprog også passer som fod i hose på Kronprinsen. Et konstitutionelt monarki båret af folkets kærlighed til både den nuværende og den kommende regent og af deres gengældte kærlighed til folket – så bliver grundlaget for et stærkt og bæredygtigt folkestyre ikke bedre.
Til lykke Kronprins Frederik – og til lykke Danmark!! Fejringen af Kronprins Frederiks runde fødselsdag afspejlede den dybe sandhed, at Gud, konge og fædreland fortsat er det bærende værdigrundlag for danskerne.