Syltning og henkogning er stadig moderne

De fleste har et godt forhold til syltede produkter. Om det er søde produkter så som marmelader/syltetøj eller i den mere sure ende med rødløg/rødkål eller agurker, så smager det dejligt.

 

Oprindeligt var syltning danskernes mest almindelig konserveringsmetode inden køleskabene kom til.

 

Sylteprincipper

Generelt så findes der to måder at sylte på. En sur-sød-syltning og en sukkersyltning. Begge metoder indeholder sukker, da det binder væsken til produktet. Det mindsker væksten af bakterier og eddikens lave pH-værdi er med til at forringe deres overlevelsesevne.

 

Det kræver dog at de glas som man opbevarer ens syltede produkter i er helt rene, for ellers vil der dannes mug ret hurtigt. Derfor skal glassene skoldes og nogen sværger til at de skal skylles i alkohol eller atamon. Hvis man holder en god hygiejne, så kan det syltede holde sig i op til et år (uåbnet).

 

Kold- og varm syltning

En af de vigtigste parametre for syltesagernes holdbarhed er uden tvivl temperatur.

 

Man kan både vælge at koge ens lage inden den hældes over ens råvarer. Varmen er med til at slå de fleste bakterier ihjel.

 

Der er også en mulighed for at bruge henkogningsprincippet i ens syltning. Det betyder at man fortsætter med at varme ens sylteglas efter at både ens råvarer og lagen er fyldt på det. Det øger holdbarheden markant.

 

Hvis du ikke behøver at have råvarer der kan holde sig i 1 år, så kan du benytte dig af lynsyltningsmetoden. Her koger man ikke lagen på forhånd, det hældes direkte i glasset med ens råvare og sættes på køl. Metoden bruges en del på syltetøj og derfor skal det opbevares på køl og har ikke den lange holdbarshedstid.

 

Syltning af hvad?

Hvad kan man sylte? De mest oplagte ting at sylte er agurker, rødløg og rødbeder. Generelt kan man sylte alt, der har en en fast konsistens; Frugt og grønt.

 

Opskrifter

 

Læs mere om eddike her.

Læs også
Lækker dejlig hjemmebagt citronmåne
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…