Så fik de fat i Britta Nielsen. Kvinden, der er sigtet for at have tilranet sig mindst 110 mio. kr. fra satspuljen – penge, som skulle være gået til svage grupper og andre sociale formål.
Britta Nielsen er ikke dømt. Men den stærke mistanke mod hende sætter sine spor.
En sag som denne bidrager til at undergrave den tillid, som i så høj grad har præget det danske samfund.
Den danske tillid
Britta Nielsen havde en betroet opgave. Hun skulle tage vare på udbetalingen af satspuljens midler.
I Socialstyrelsen lod de hende passe sit arbejde uden den store indblanding. Og det misbrugte hun tilsyneladende på det groveste.
I dag er der ingen tvivl om, at der skulle have været bedre kontrol med, hvad hun gik og lavede.
Også ude i kommunerne burde man have haft mere styr på, at der manglede penge, som kommunen skulle have modtaget. Penge, som tilsyneladende i stedet røg i Britta Nielsens lommer.
Der har været slendrian i systemerne. Men sagen peger også på et dybt menneskeligt svigt fra Britta Nielsen.
Hun udnyttede på det groveste det danske samfunds tradition for tillid mellem mennesker.
Denne tillid bygger på den samhørighed og sammenhængskraft, som præger Danmark. Man føler ansvarlighed over for samfundet, og man forventer den samme ansvarlighed fra andre.
Den høje tillid i vores samfund er et stort gode – så længe den ikke kammer over i naivitet og lemfældighed.
Men svindel som Britta Nielsens ryster denne tillid. Vagtsomheden over for medborgerne vokser. Man tvivler på deres motiver. Man tør ikke stole på deres samfundssind.
Egoisme, snyd og platugleri
Man begynder i højere grad at lure på hinanden. Man snyder samfundet, fordi man regner med, at de andre også gør det.
Britta Nielsen ser ud til at have ydet sit bidrag til en sådan udvikling. Men hun er langt fra alene.
Endnu er der et stærkt folkeligt fællesskab med en høj tillid blandt danskerne. Men medierne beretter om flere og flere eksempler på folk, der er ligeglade med dette danske fællesskab. Folk, der erstatter det med egoisme, snyd og platugleri.
Store virksomheder
I nogle tilfælde kommer disse angreb på det folkelige fællesskab fra virksomheder i ind- og udland.
Vi har set det i form af svindlen med udbytteskatten, som store virksomheder har været involveret i.
Vi har sågar oplevet, at et af landets mest anerkendte advokatfirmaer, Bech-Bruun, har optrådt i en højst tvivlsom dobbeltrolle i den forbindelse:
Firmaet rådgav staten om, hvordan den skulle bekæmpe denne svindel, samtidig med at man rådgav virksomhederne om, hvordan de kunne udnytte systemet til at malke danske skatteydere.
Vi har også oplevet, at en storbank, Danske Bank, som mange danskere betroede deres penge, er blevet afsløret i omfattende hvidvask af penge.
Disse virksomheder svigter det danske samfund og den danske befolkning. Ikke bare ved at rage til sig med særdeles tvivlsomme midler. Men også ved at undergrave den tillid, som gør Danmark til så godt et land.
Asmaas mand
Men også folk, der opererer på et langt lavere niveau, bidrager til dette forfald. Folk uden solidaritet med det danske samfund.
For nylig kom det således frem via Ekstra Bladet, at en mand ved navn Erturum Erdogan og fire andre er sigtede for social svindel, der ifølge politiet har franarret Albertslund Kommune 6,3 mio. kr.
Erturum Erdogan er gift med den kendte islamist Asmaa Abdol Hamid. Hun har i flere år været ansat som ’brobygger’ ved Fyns Politi. I denne stilling skal hun hjælpe politiet med at forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund.
Men nu er der altså mistanke om, at hendes egen mand har været kriminel.
Den 37-årige Erturum Erdogan er socialrådgiver ligesom Asmaa Abdol Hamid. Ifølge sigtelsen skal han have misbrugt sin stilling i Albertslund Kommune til at sende de mange kommunale kroner ned i lommerne på sig selv og fire andre sigtede.
Han overførte de 6,3 mio. kr. til de andre mænds fiktive konti. Alle fem er sigtede i sagen.
Erturum Erdogan var ansat i kommunens jobcenter, og her var han med til at bevillige penge til såkaldte ressourceforløb for ledige. Men ifølge Ekstra Bladet og BT fuskede han og de andre med det kommunale it-system.
Pengene gik til fiktive firmaer, som var oprettet af de fire andre sigtede. De ledige så aldrig noget til disse penge.
Svindlen skal være foregået i 2012-2015 – før Erturum Erdogan blev gift med Asmaa Abdol Hamid.
”Går den, så går den”
Mange danskere er blevet opdraget efter devisen: ”Der er ting, man bare ikke gør”.
Man tilraner sig ikke andre menneskers penge. Og man snyder ikke samfundet for midler, som skulle bruges til gode formål.
Nu ser det ud til, at en ny devise bliver mere og mere almindelig – fra samfundets ’globaliserede’ top, over danske platugler til indvandrere, der udnytter systemet:
Denne devise lyder: ”Går den, så går den.”
Man føler det ikke som en forpligtelse at være en del af det danske folkelige fællesskab.
