Storken i kornmarken og andre molbohistorier – fra Christiansborg!

Arkivfoto Colourbox

En sommer, da kornet stod højt på marken, havde nogle molboer fået besøg af en stork, der spankulerede frem og tilbage på deres mark for at fange frøer. Molboerne var bange for, at den skulle trampe al kornet ned på marken.

 

De talte frem og tilbage om, hvordan de skulle få den jaget bort. Til sidst blev de enige om, at hyrden skulle gå ind i kornet og drive storken ud. Men lige da han stod og skulle gå ind i kornet, opdagede de, at han havde sådan nogle store og brede fødder, og de blev bange for, at han skulle træde mere korn ned end storken.

 

Endelig fik en af dem en god ide! Han foreslog, at man skulle bære hyrden ind på marken, så kunne han da ikke træde kornet ned. Det syntes de alle var et godt råd. De gik derfor hen og løftede markleddet af og satte hyrden op på det, og så bar otte mand ham ind i kornet, for at han kunne jage storken ud. På den måde trådte hyrden ikke spor korn ned med sine store fødder.

 

Vore politikere agerer ofte molboagtigt ved at træffe beslutninger og løse problemer indviklet i stedet for at se til udlandet, hvordan de samme problemer er løst. Vi vil helst klare det på vor egen facon, hvilket ikke altid er det letteste og ofte gør lovforslaget mere kompliceret.

 

Den danske folkeskole har problemer, og nogle elever forlader skolen uden de mest elementære forudsætninger for at kunne fortsætte på en videregående uddannelse. Se til Finland, der har en velfungerende folkeskole med respekt for lærerne, der har en akademisk uddannelse. De finske børn får tilsyneladende den bedste grunduddannelse, der danner basis for deres efterfølgende tilværelse.

 

Der diskuteres evt. forbud mod burka og niqab, og man burde gøre som i Frankrig, hvor burka, niqab og også tørklæder er forbudt i skoler, på universiteter o.l. Franske kvinder ligestilles med de mandlige studerende, så de kan uddanne sig til et fælles samfund i stedet for et parallelt samfund. I Frankrig var der modstand i begyndelsen, men nu fungerer det. Hvorfor ikke bruge samme model i Danmark i stedet for at lave en molboagtig udgave med forbud mod maskering inkl. nisseskæg.

 

I Danmark accepteres affald på gader og i naturen. Jeg spurgte en politiker, hvorfor man ikke indførte høje bøder for at tilsvine miljøet, men fik svaret, at der bare skulle mere oplysning til! Se på Singapore, hvor der de seneste 40 år ikke har været svineri med papir o.a. i gaderne. I Stillehavet ligger der en plastic-ø større end Frankrig, Tyskland og Spanien tilsammen. Forureningen er skabt af oplyste mennesker. Der skal bøder til, og et smidt cigaretskod burde koste 500-1000 kr.

 

En besynderlig dansk lov nr. 268 af 22. maj 1974 drejer sig om arbejdsmarkedets feriefond, hvis midler stammer fra ikke hævede feriepenge, som burde indsættes på lønmodtagernes konti. Det drejer sig om rigtig mange penge, som folk snydes for. Bl.a. kritiserede Rigsrevisionen i 1987 fonden for at have tilgodeset det LO-ejede Dansk Folkeferie med 547 mio. kr. mens kun 15 mio. kr. blev givet til andre formål. Denne lov er til gene for både arbejdstagere og arbejdsgivere, der skal håndtere, registrere og næsten kontrollere, at folks egne penge bliver brugt til ferie og ikke til andet.

 

Hvorfor har vi ikke lige så mange elbiler som i Norge? Hvorfor sætter vi ikke cigaretpriserne op som i vore nabolande, som i dag har færre unge rygere, og hvorfor er rygeloven indrettet, så man må ryge i små restaurationslokaler men ikke i store, osv.?

 

Politikerne bruger megen tid på detaljer og ikke så megen tid til at planlægge de store linjer for Danmarks fremtid – bl.a. kystsikring af de danske kyster. Havet æder sig ind – ikke blot på private husejeres ejendom men på alle danskeres ejendom, da Danmark formindskes hver gang, havet tager nogle meter af kystlinjen. Hvis vandet stiger pga. klimaændringer, vil det kun blive værre!

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

 

http://www.molbohistorier.net/Storken.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…