Smag på verdens mad – retter fra Frankrig, Italien og USA

Madturister rejser gerne verden rundt for en himmerigsmundfuld af den lokale cuisine og for gode oplevelser helt generelt. På den måde bliver udvalgte restauranter de nye seværdigheder, der lokker turister fra nær og fjern til et bestemt rejsemål.

 

Redaktør på madmediet GastroFun.dk, Per Asmussen, guider dig her rundt i alverdens køkkener med klassiske retter, som er værd at rejse efter, og som derfor måske kan hjælpe dig med at vælge din næste destination på verdenskortet.

 

Du får også opskrifterne på mange af retterne, sådan at du måske kun behøver rejse ud i dit eget køkken for at smage på verden. En af genvejene til at lave gourmetmad derhjemme i familiekøkkenet er en sous vide-stav. Du kan blive klogere på sous vide-teknikken og udstyret her.

 

Frankrig

Første stop på vores verdensturné er gastronomiens hjemland og foregangsland Frankrig. Her finder du et væld af klassikere, som du enten kan smage for første gang eller genopdage på din egen tour de France fra restaurant til restaurant. Snyd ikke dig selv for disse spiser:

 

  • Sauce Bearnaise. Se flere forskellige opskrifter her.
  • De fire andre franske grundsaucer. Se artiklen her.
  • Rødvinsglace. Se en opskrift her.
  • Confit de canard. Se opskriften her.
  • Crème brûlée. Se en opskrift her.
  • Macarons. Se en opskrift her.
  • Crossainter. Se en opskrift her.
  • Fransk citrontærte. Se en opskrift her.
  • Souffles
  • Boullabaisse
  • Frølår

 

Der kommer som bekendt andet og mere end blot god mad ud af Frankrig. Og du kan fuldende din franske menu med franske vine – fx champagne – samt forskellige former for likører og spiritus.

 

Italien

Hvor det franske køkken er kendt for den fine gastronomi, er der noget mere hjemligt og hyggeligt over det italienske køkkens mere rustikke stil. En stil, vi derfor har haft noget nemmere ved at tage til os herhjemme i de danske køkkener, hvor pizza og lasagne nok står oftere på menuen end fx confit de canard.

 

Selv om det ikke er lige så fancy som i Frankrig, sidder smagene naturligvis lige i skabet. Og når ‘mamma’ står i køkkenet, får pastaen det perfekte bid (al dente). Herhjemme er pasta ofte tilbehøret til en hovedret med kød, men i støvlelandet er pasta det primære element i en mindre ret.

 

Tag plads ved det italienske bord, hvor du bl.a. kan spise løs af disse fantastiske retter:

 

  • Foccacia. Se en opskrit her eller her.
  • Saltimbocca. Se en opskrift her.
  • Lasagne. Se opskriften her.
  • Pasta med trøffel. Se opskriften her.
  • Ragú Alla Bolognese. Se en fortolkning (pasta med kødsovs) her.
  • Gelato (italiensk is)
  • Pizza. Se en opskrift her.
  • Creme Caramel
  • Tiramisu. Se en opskrift her eller her.
  • Spaghetti Carbonara. Se en udgave her
  • Ravioli
  • Spaghetti med kødboller. Se en opskrift her.
  • Crostini. Se en opskrift her eller her.

 

Også Italien har en stolt vintradition, og her kan du med fordel kigge efter topvinene fra Barolo eller danskerfavoritten amarone. Du kan også med ro i sindet vælge at satse på vine fra de lokale vingårde, når du turnerer rundt. Hvor franskmændene har deres brie og comté, har italienerne deres cremede bøffelmozzarella og den faste parmesanost, som begge fås i væsentlig bedre udgaver end i supermarkedets køledisk.

 

USA

Du kan sagtens få gourmetmad i USA, men du må bestemt ikke holde dig for fin til at smage på den fastfood/junkfood, som landet er så kendt for. Det er givetvis heller ikke de sundeste retter, men det er stadig yderst velsmagende. Der er jo en grund til, at mange af retterne har bredt sig ud over hele kloden.

 

På en food tour i USA skal du helst forbi disse klassikere:

 

  • Spareribs. Se en opskrift her.
  • Roethlis sliders. Se en opskrift her
  • Amerikanske pandekager. Se en opskrift her.
  • Cheeseburger. Se en opskrift her.
  • Pulled pork. Se en opskrift her.
  • Baconburger. Se en opskrift her.
  • Macaroni and cheese (Mac and cheese)
  • BBQ brisket (spidsbryst)
  • Pulled pork burger. Se en opskrift her.
  • Majsbrød
  • Corn chowder

 

Selv om vinproduktionen i USA – især i solrige Californien og det lidt køligere Oregon – er boomet gennem de seneste årtier, kalder disse fastfoodretter på en iskold øl, fx Miller eller Budweiser. Root beer eller ginger ale er også gode bud til at slukke tørsten fra de salte spiser.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…