Det sejler på landets uddannelser. Det faglige niveau er i frit fald mange steder, og pjækkekulturen er udbredt.
Fravær i folkeskoler og gymnasier
En stikprøveundersøgelse, udført af Undervisningsministeriet, har vist, at fraværet på landets gymnasier er 3-4 gange så højt som sygefraværet i befolkningen i øvrigt.
Det står ikke meget bedre til med arbejdsmoralen andre steder i uddannelsessystemet.
I folkeskolen er fraværet i gennemsnit lidt lavere end i gymnasierne, men til gengæld pjækker hver sjette elev en til to dage i løbet af bare to uger. Det svarer til tab af mere end et års undervisning i løbet af folkeskoletiden.
På universiteterne bliver de studerendes fravær ikke registreret, men flere undersøgelser har vist, at der heller ikke her bruges den forventede tid på uddannelserne.
Rigsrevisionens kritik af universiteterne
Rigsrevisionen har netop kritiseret universiteterne for slet ikke at have styr på de studerendes tidsforbrug.
Samtidig – og måske endnu mere bekymrende – har Rigsrevisionen konstateret, ”at uddannelserne er tilrettelagt, så de studerende i mange tilfælde kan gennemføre studier med et mindre tidsforbrug end forventet”.
Rigsrevisionen kritiserer altså universiteterne for bevidst at sørge for, at de studerende kan komme for nemt igennem deres studier.
Lærerstuderendes og læreres fravær
Billedet er det samme for de lærerstuderende. Her har en ny undersøgelse vist, at de kun bruger godt halvdelen af den tid, de burde, på deres studier.
Før reformen af læreruddannelsen i 2012 blev der berettet om ”massivt pjæk hos fremtidens lærere”, men også senere har de lærerstuderende selv klaget over en ”dovenhedskultur” på uddannelsen.
En af konsekvenserne er, at skolelærerne har større sygefravær end eleverne, så man skal ikke forvente, at lærerne går forrest med et godt eksempel i denne sammenhæng.
Mentalt fravær
Ovennævnte refererer endda kun til det fysiske fravær. Hvor mange undervisningstimer og dermed skattekroner, der bliver spildt, fordi eleverne er optaget af smartphones og sociale medier, er ukendt.
Merete Riisager strammer op – men møder modstand
For at sænke det fysiske fravær på landets folkeskoler og gymnasier har undervisningsminister Merete Riisager nu fremsat et lovforslag samt udstedt en bekendtgørelse, som begge indeholder forslag til konsekvenser, når fraværet bliver for stort.
Forældre kan således miste børnechecken, hvis børnene ikke passer deres skolegang, og gymnasielever kan blive frataget deres SU eller smidt ud af gymnasiet, hvis de har for meget ulovligt fravær fra undervisningen.
Den form for konsekvenspædagogik begejstrer naturligvis ikke alle. Tidligere har den daværende formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, argumenteret for, at man helt skulle fjerne både fraværsregistrering og karakterer fra gymnasiet.
Om de aktuelle forslag udtaler Jacob Mark (SF), at ”det vil gøre nogle forældre, der allerede er udsatte og har meget få midler, fattigere”. Sandheden er dog, at der ikke nogen, der vil miste en krone, hvis de bare sender deres børn i skole, som de skal.
Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, klager på sine medlemmers vegne over ”den ekstra administrative byrde”, som de nye forslag pålægger gymnasierne. Byrden burde være til at overse:
Fremover skal gymnasierne blot offentliggøre de fraværstal, de allerede har registreret, samt vedtage et mål for det maksimale fravær, så heller ikke det er nogen grund til at hænge i bremsen.
Slaphedskultur
Der er et tydeligt behov for at ændre slaphedskulturen i uddannelsessystemet. De danske skatteydere har de seneste år betalt en større og større regning for et uddannelsessystem, som fungerer dårligere og dårligere, fordi der ikke er blevet stillet rimelige krav til faglighed og arbejdsmoral.
Vores uddannelser er ikke gratis, og de børn og unge, som forsømmer en stor del af deres grundlæggende skolegang, risikerer at blive efterladt på perronen som permanente klienter i det sociale system. Heldigvis ser der ud til at være politisk flertal for de nye initiativer, som er et lille skridt i den rigtige retning.
