Skole afskaffer fælles julegudtjeneste af hensyn til de elever, der ikke er ‘protestanter’

Gribskolen, Google Map

 

Gribskole i Græsted i Nordsjælland har en lang tradition for at deltage i en julegudstjeneste i den lokale kirke.

 

Men denne juletraditionen blev sidste år stoppet. Det skete af hensyn til elever, der ikke er protestanter, forklarede daværende skoleleder Marianne Schmidt. Det skrev netavisengribskov i flere artikler. Den Korte Avis

 

Man afskaffede altså en smuk dansk tradition af hensyn til elever med overvejende indvandrerbaggrund.

 

Ole Backer Mogensen, som er sognepræst i Græsted, var uenig i beslutningen. netavisengribskov.dk

 

“Beslutningen vakte røre, både i skolebestyrelsen, byrådet og i forældrekredsen. Og begrundelsen er himmelråbende”. Det sagde Visti Christensen, som selv er pastor emeritus og vokset op i Græsted, sidste år til Den Korte Avis.

 

Han var ikke i tvivl om at beslutningen er truffet af hensyn til det voksende antal muslimer i kommunen.

 

Den enkelte lærer må nu selv bestemme

I år er traditionen igen lavet om. Det skriver Kristeligt Dagblad

 

Men problemet er det samme. Man forkaster en smuk dansk juletradition for at tækkes det multikulturelle samfund.

 

I år har man indført en slap løsning, som skubber ansvaret over på den enkelte lærer.

 

Der bliver ikke nogen fælles tradition, hvor skolen i flok går til den lokale julegudstjeneste.

 

Dette fælleskab er afskaffet.

 

I stedet for er det op til den enkelte lærer at vælge, om en klasse skal deltage i den lokale julegudstjeneste for skolebørn, der vil finde sted den 18. december. (Kristeligt Dagblad)

 

De lokale aktører er tilsyneladende heller ikke stolte af denne løsning. I hvert fald har ikke rigtig lyst til at tale med Kristeligt Dagblad.

 

Sognepræst Ole Backer Mogensen siger kun, at kommunikationen med skolen om dette års frivillige arrangement er forløbet ”i fredens ånd”, ligesom den øvrige kommunikation i løbet af året.

 

Forældrer og lærere vil ikke sige noget.

 

Konstitueret skoleleder Nicolai Schlüter siger, at man efter et grundigt forløb har ændret politik på området.

 

Spørger man skoleleder Nicolai Schlüter, om ikke den enkelte lærers livsanskuelse så kommer til at afgøre, om klassen kommer i kirke, afviser han.

 

”Det er jeg ikke bekymret for, for vi har jo princippet om, hvordan vi ønsker at drive åben skole. Så det står helt tydeligt, hvad lærerne skal leve op til. Jeg er overbevist om, at de vil tage en professionel vurdering om, hvad der skal ske,” siger han.

 

En kritisk røst

John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, mener ifølge Kristeligt Dagblad, at det er en temmelig utraditionel vej frem, man har valgt på den nordsjællandske skole.

 

”Jeg har ikke hørt om andre skoler, der har valgt at gribe den an på den måde. Hvis elever skal deltage i en julegudstjeneste, skal skoleledelsen typisk ophæve skemaet, fordi noget sådant ikke kan foregå som en del af egentlig skoleundervisning, men alene som et fælles arrangement. Så derfor skal skole- lederen suspendere skole-skemaet og sige ja tak til at gå til afslutning i kirken, hvor man i det fleste tilfælde vil gå samlet,” ræsonnerer han og påpeger, at det dog er mere almindeligt, at man enten vælger indskolingen eller mellemskolen til at tager afsted til julegudstjeneste, men ikke, at man lader det være op til den enkelte lærer.”

 

”Det synes jeg er en mærkelig ordning,” tilføjer religionslærerformanden. (Kristeligt Dagblad)

 

“Det sker af hensyn til de tosprogede elever”

Sidste år skrev sognepræsten Ole Backer Mogensen et indlæg i den lokale avis.

 

Vi har fået to begrundelser, skrev han.

 

“Den første er, at det skaber forvirring for to sprogede børn med anden religiøs baggrund. Det er dog ikke vores opfattelse, at det forholder sig sådan. Selv tror jeg ikke, at det er den bedste vej at gå, når det handler om integration og introduktion til dansk kultur og tænkemåde. Skal mennesker med en anden religion have en forståelse af vores samfund som både sekulært og som et samfund med forankring i en kristen historie og tradition, så må dannelsen også rumme introduktion til nogle af de fælles traditioner – herunder julen.”

 

“Hvis julen reduceres til Skillemadinkadu og Søren banjomus, så bliver der ikke meget plads til at italesætte nogle af de dybere temaer omkring jul – fred og godhed mellem mennesker, at finde hjem midt i rodløshed osv. osv. Denne diskussion om dannelse og oplysning mm. er væsentlig for os alle”, skrev Backer Mogensen og fortsatte:

 

“Den anden begrundelse er, at gudstjenesten er forkyndende. Det er vel også rigtigt, at det er tilfældet – gudstjenesten foregår jo i kirkerummet, klokkerne ringer, orglet spiller og præsten er i præstekjole – det sætter en kristen ramme. Selve talen er oftest blot en genfortælling af juleevangeliet på børneniveau. Vi taler jo om børn. Jeg vil tro de fleste vil kunne overleve at sidde inde til det uden at blive krænket i deres religiøse frihed. Men jeg ville underkende betydningen i juleevangeliet, hvis jeg ikke tillagde den vægt i sig selv.”

 

Traditioner smuldrer – kulturradikal afkristning

Visti Christensen var oprørt:

 

“Der er virkelig sket meget, siden jeg gik i Græsted skole. Dengang var der Morgensamling med salmesang og Fader Vor – ved skolens lærere på skift – men da var den daværende inspektør Aage Nielsen også mere og andet end kulturkristen. Han var kirkesanger, og lærer Nommesen var organist”, sagde Visti Christensen til Den korte Avis.

 

“Men nu er den kulturradikale afkristning slået så meget igennem, at det åbenbart skønnes farligt for skolebørn blot at være i en kristen kirke til en andagt som juleafslutning. Og det på trods af, at skolen er kirkens barn, og at skoleelever netop får ferie til Jul, Påske og Pinse, fordi der engang blev født en person ved navn Jesus, der viste sig at være verdens største lys, hvis ord og lære har oplyst hele verden og skabt en kultur, der anbefaler alverdens gode veje til fred og glæde gennem personlig frihed og næstekærlighed – og med barmhjertighed som grundstene i gode, menneskelige fællesskaber.”

 

“Havde man så sagt sandheden direkte – nemlig at det alene er af hensyn til muslimerne, så kunne man i det mindste skyde argumentet ned med, at muhamedanismen jo beviseligt – på langt flere områder end den religiøse – er en totalitær og hedensk idealisme, der ud fra alle vinkler set er fjendtligt indstillet over for alt og alle normale ting som frihed, lighed, demokrati, spisevaner osv., og som – hvis dens tilhængere udgjorde flertallet af indbyggere i vort land – ville tvinge alle vestlige, demokratiske værdier i knæ, – og diktere levevilkår tilbage til stenalderstadiet med dets blodrus, vold og stammekrige” sagde Visti Christen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…