Skærm dig mod skærmene
”Skærmens magi” er titlen på en ny bog af Bent Meier Sørensen. Endnu en i rækken af advarsler mod overdreven brug af ikke mindst de sociale medier.
Bent Meier Sørensen: SKÆRMENS MAGI. At træne modstandskraften i en digital tid. Hæftet med omslag. 256 sider. Kr. 249,95. Kristeligt Dagblads Forlag. Udgivet d.15.11.18.
**** fire stjerner ud af seks
—————————————————————————————-
Først kom Imran Rashids ”Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden”(2017), siden Jesper Balslevs ”Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse”(læs her) og så den ultimative perle: ”Digital demens” skrevet af den tyske hjerneforsker og psykiater Mandfred Spitzer (læs her).
Og nu stiller Bent Meier Sørensen, professor ved Copenhagen Business School, også op i rækken af kritiske røster i digitaliseringsdebatten med bogen ”Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid”.
Kontrakt med de studerende
Afsættet for værket var professorens frustration over, at studerende til hans forelæsninger brugte mere tid på at surfe på nettet og de sociale medier end at tage noter. Han kunne for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Hvad værre var: De studerende var ikke spor skamfulde over at spilde deres tid på alt muligt andet end indlæring. Det blev ikke oplevet problematisk at placere opmærksomheden et andet sted, end det studerende ellers via SU bliver betalt for.
Bogens forfatter besluttede sig for at forsøge at indgå en kontrakt med sine studerende: På med pen og papir igen, ud med computere og iPads – og hvad skete der? Kvaliteten af undervisningen steg betragteligt, fordi roen og koncentrationen indfandt sig, så deltagerne nu var langt bedre i stand til at forstå komplekse problemstillinger.
Titlen ”Skærmens magi” er rammende
Titlen ”Skærmens magi” er rammende. Således sammenlignes skærmenes tiltrækningskraft med Ringen i ”Ringenes herre”, hvor de, der bliver udsat for Ringens fortryllende dragning, bliver besat. Den samme reaktion er i spil hos Facebook- og snapchat-brugere og andre, der tilbringer en stor del af deres vågne timer med at spille, chatte og surfe.
Ligesom Manfred Spitzer er Meier Sørensen optaget af, hvad det betyder for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet. Og han rejser det spørgsmål, der ligger stadig flere på sinde: Hvad betyder det for forholdet mellem forældre og børn, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? Hvad betyder det for helt små børn, når far og mor er mere optaget af sin mobil end på at stille skarpt på lille Mette?
Spørgsmålet kan udvides til at omfatte alle menneskelige relationer, hvor en ukritisk accept af en mobiltelefonafbrydelse er det samme som at nedprioritere samvær og samtale med den person / kollega, man er i stue med.
Denne overfladiske, ikke-opmærksomme, uengagerede måde at omgås andre mennesker på, vil forfatteren gerne gøre op. En stor del af skylden og ansvaret bliver – med rette – placeret hos de store techgiganter (Amazon, Google, Apple, Facebook mv.), der skruer deres produkter sammen, så ubefæstede sjæle bliver så afhængige af at være på, at det går ud over både nattesøvn og alle hånde andre aktiviteter og relationer.
Meier Sørensen vil i stedet have os i gang med en aflæring af den dårlige vane med altid at række ud efter vores smartphone. Til det formål trækker han på omfattende viden om menneskelig adfærd hentet i historien, myter (Narcissos-myten er helt central), filosofi, diverse psykologiske teorier mv. Disse indsigter skal tjene som både fundament og kompas til at styre klar af de magiske skærmes forførende kraft.
Citatmosaik
Et par citater kan antyde projektet:
De nye teknologier og netværk sætter vores tankegods bag den socialdemokratiske velfærdsstat og i kristendommen under pres – kerneværdier som dannelse, samtale og demokrati ”(…)elementer, der har været med til at holde sammen på vores land og udvikle vores demokrati i generationer: evnen til at samtale ansigt til ansigt uden at blive angst og evnen til at være alene uden at blive ramt af panik. En smartphone svækker vores evne til at tåle gentagelsen og til at tåle kedsomhed.” (s. 111)
”Den undervisningssituation, hvor store dele af dem, der modtager undervisning, er beskæftiget med irrelevant skærmaktivitet, er ikke undervisningens sande form.” (s. 157)
”Hver gang en virkelig forbindelse bliver vanskelig, måske truende, eller den begynder at sande til og kræve særlig opmærksomhed, tilbyder mobiltelefonen en verden, der helt konkret og fysisk kan håndteres, kan holdes i hånden.” (s. 196)
Bogen springer for meget i abstraktionsniveau
Når selv en underviser på Handelshøjskolen, som CBS hedder på godt dansk, råber vagt i gevær, så kan man være ret sikker på, at et kursskifte er på vej. Synger vi på sidste vers i hyldestsangen til digitaliseringens vidunderligheder, fordi dens ødelæggende konsekvenser for samfundet ikke mere kan holdes under låg?
Under alle omstændigheder fortjener de røster, der har været med til at bane vejen for kvalificeret kritik af og modstand mod digitaliserings-dyrkelsen, både ros og respekt. Det gælder også for manden bag ”Skærmens magi”. At insistere på skærmfri undervisning viser virkelig format!
Når det alligevel ”kun” bliver til fire stjerner hænger det sammen med, at bogen springer for meget i abstraktionsniveau og har (for) mange referencer og kilder, der ad snørklede stier lidt for ofte leder lidt for langt væk fra hovedlandevejen: Kritik af skærmbrug, og hvad vi i fællesskab gør ved det.
Jeg ville ønske…
Jeg ville ønske, at Bent Meier Sørensen ville skrive en pixi-udgave af bogen, der kunne indgå som en del af undervisningen i de gymnasiale uddannelser og på lærerseminarier. Hvor der blev skruet ned for Søren Kierkegaard, Hannah Arendt, Løgstrup og gnosticisme (nu VED vi, at Meier Sørensen kan sine klassikere, og det ved hans kolleger også) og op for, hvordan hjernen foretrækker papir. Og at hvis man skal have viden til langtidshukommelsen, så skal man i gang med den kedelige, ulystfyldte, behovsudskydende røv-til-sæde-fordybelse (pardon my French) – UDEN afbrydelser.
