Siden årtusindskiftet har over hundrede tusinde ikke-vestlige indvandrere fået stemmeret i Danmark – blandt dem seks tusinde somaliere

Arkivfoto: Steen Raaschou

Når Folketinget starter igen til oktober vil et af de lovforslag, der skal vedtages, og som i øjeblikket er under udarbejdelse, handle om tildeling af danske statsborgerskaber til udlændinge.

 

De sker normalt to gange om året. Således blev der i maj måned i år uddelt 3.185 danske statsborgerskaber.

 

Næste uddeling vil finde sted til november, når Folketinget store flertal minus Dansk Folkeparti vedtager lovforslaget med fortegnelsen over dem, der til den tid er opført på den såkaldte indfødsretsliste.

 

Handler om meget mere end det rødbedefarvede pas

Med et statsborgerskab følger meget mere end en blot sikkerhed mod udvisning og det rødbedefarvede pas samt evig forsørgelsesgaranti.

 

For alle over atten år betyder statsborgerskabet også stemmeret og dermed politisk indflydelse, og den mulighed for indflydelse er for ikke-vestlige indvandrere sket med raketfart siden årtusindskiftet.

 

Det fremgår af tal, som Den Korte Avis har hentet hos Danmarks Statistik.

 

Over hundrede tusinde flere stemmeberettigede

Siden årtusindeskiftet er antallet af stemmeberettigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget fra 51.840 personer den 1. januar 2000 til ikke færre ind 166.868 personer den 1. januar 2018.

 

Sagt på en anden måde, så udgjorde ikke-vestlige personer ved årtusindskiftet 1,3 procent af samtlige 3.995.885 stemmeberettigede.

 

Den andel af de stemmeberettiget er her 19 år senere nu steget til hele 4,0 procent af de i alt 4.196.821 personer, der var stemmeberettigede den 1. januar 2018.

 

Antallet vil helt forudsigeligt stige voldsomt

Uanset hvor mange eller hvor få statsborgerskaber, der i de kommende år vil blive tildelt ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, er det allerede nu muligt at forudsige, hvor mange, der vil være stemmeberettigede i eksempelvis om fem år.

 

Nemlig alle de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som den 1. januar 2018 lå i aldersgruppen 13 – 17 år, og som har dansk statsborgerskab.

 

De vil alle være stemmeberettigede den 1. januar 2022 og udgør med i alt 21.406 personer 6,7 procent af de 319.689 unge, som til tid vil være stemmeberettigede.

 

Sammenlagt med de nuværende stemmeberettigede vil andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med stemmeret udgøre mindst 4,3 procent af samtlige stemmeberettigede den 1. januar 2022.

 

Dertil skal så lægges alle dem, der i de mellemliggende år vil få dansk statsborgerskab, medmindre det lykkes for Dansk Folkeparti at få flertal til at sætte en stopper for det og begrænse antallet til maksimum ét tusinde om året til udelukkende vestlige indvandrere.

 

Syv grupper udgør halvdelen af de ikke-vestlige

Blandt de ikke vestlige indvandrere og efterkommere, der som danske statsborgere var stemmeberettigede den 1. januar i år, udgør syv grupper med tilsammen 97.094 personer langt over halvdelen

 

Det drejer sig om:

 

Tyrkerne: Den 1. januar 2000 havde 7.115 tyrkere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 var det antal steget til i alt 26.009 personer.

 

Libanesere: Den 1. januar 2000 havde 4.289 libanesere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 var dette antal steget til i alt 15.895 personer.

 

Afghanerne: Den 1. januar 2000 havde 266 afghanere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 var det antal steget til i alt 12.698 personer.

 

Irakere: Den 1. januar 2000 havde 2.033 irakere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 var det antal steget til i alt 15.215 personer

 

Pakistanere: Den 1. januar 2000 havde 5.009 pakistanere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 var det antal steget til i alt 10.317 personer.

 

Iranere: Den 1. januar 2000 havde 5.585 iranere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 vat det antal steget til i alt 10.107 personer.

 

Somaliere: Den 1. januar 2000 havde 310 somaliere stemmeret i Danmark. Den 1. januar 2018 var det antal steget til i alt 6.853 personer.

 

Valgplakater og slogans på arabisk og urdu og lær af Sverige

Som landet ligger nu og især vil komme til at ligge i fremtiden med en ubønhørlig stigning i antallet af ikke-vestlige stemmeberettigede, varer det nok ikke længe, førend man i en dansk valgkamp så småt vil begynde at se valgplakater og slogans på arabisk og urdu.

 

Vi så det så småt allerede nu under kommunalvalget og ligeledes ved det seneste folketingsvalg.

 

Sammenlagt ligger samtlige ikke-vestlige stemmer allerede nu over spærregrænsen, så der er stemmer at hente for de indvandrevenlige partier.

 

Og her kan de indvandrevenlige partier lære meget af Sverige.

 

Som vis skrev her i avisen i går, så fik Socialdemokraterna 77,1 procent af stemmerne i den berygtede indvandreghetto Rosengården i Malmø, medens Enhedslistens svenske pendant, Vänsterpartiet, fik 11,4 procent. Sverigedemokraterna måtte nøjes med 1,1 procent af stemmerne i ghettoen.

 

Spørgsmålet er jo så, om det store flertal i den danske befolkning ønsker at lære noget af Sverige på netop det område.

 

Se også:

https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: FOLK2)

 

https://denkorteavis.dk/2018/video-fra-malmoes-centrum-hvor-mange-svenskere-ser-du/

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…