Sara fra Syrien: Indvandrerne overtager Sverige – om 10 år er det helt muslimsk her

Sara forstår ikke, hvorfor svenskerne ikke kan se, at muslimer er ved at overtage deres land (Modelfoto og foto af Steen Raaschou)

Muslimske mænd kontrollerer deres landsmænd og beskærer friheden for de kvinder som gerne vil være moderne og sekulære. Sara bor i det fri svenske samfund, men i skyggen af trusler, hån og sexchikane. Den måde Sverige håndterer truslen fra islam skræmmer mig, siger hun. 

 

Det er tredje gang jeg møder Sara fra Syrien. Hun er skilt og har børn. Hun er karrierekvinde, og begyndte sit liv i Sverige for nogle år siden. Hun er veltalende og smart, moderne klædt, taler godt engelsk og svensk – men hun er bange. Hun bor i en by midt i Sverige, og den er så tilstrækkeligt lille, at hendes landsmænd har tjek på hende.

 

Denne gang er hun oprørt. Vi sidder på en cafe. Lidt væk sidder 5-6 mellemøstlige mænd og skeler hen mod os. Vi kan høre, at de taler arabisk. Nogle kvinder i hijab går forbi, og Sara skynder sig at le og sige nogle artighedsfraser.  

 

Sara fortæller at hun har været på systembolaget og købt nogle øl.

 

– Jeg ved, at muslimske mænd ikke kan lide, at man køber alkohol. Men jeg har ret til at købe hvad jeg vil og drikke nogle øl, siger hun.

 

Hun fortæller, at hun blev tiltalt på arabisk af en mand i køen. “Skal vi kneppe” ? spørger han i helt almindelig samtaletone. Chokeret og ilde berørt ignorerer Sara først manden. “Måske, når du har drukket alkohol, så mærker du ikke, når jeg knepper dig i røven”, siger han så.

 

– Jeg begyndte næsten at græde, jeg følte mig dårlig. Ingen omkring os forstod hvad der foregik. Jeg svarede : “jeg ringer til politiet”. Men han lo bare hånligt og sagde : “jeg er ikke bange for politiet”.

 

Overvågningskameraer   

Sara går hen til kassen og beder ekspedienten om, at notere ned, at hun er blevet seksuelt forulempet, og hvad tidspunktet er, for så kan man ringe senere, hvis det bliver nødvendigt, og bevise hændelsen ved hjælp af overvågningskameraerne. De kigger på hende med et meget uengageret blik. Hun tilføjer : “I har vel overvågningskameraer” ?

 

– Personalet svarer : “Ja, men du må gå til politiet”.

 

Det havde Sara også tænkt sig at gøre i første omgang, men hun har ikke fået det gjort. Hvad skulle de kunne gøre ?

 

Hemmelig adresse 

Sara har to børn og har hemmelig adresse, så hendes ex-mand ikke kan finde hende. Manden bor på et asylcenter et andet sted i Sverige, og Sara er bange for, at han finder ud af, hvor hun og børnene er.

 

– Jeg har oplysninger om ham, som kan få ham smidt ud af landet. Men samtidigt er jeg bange for, at hvis jeg siger det, så bliver han endnu mere rasende på mig. Han trives godt her i Sverige. Han træner i fitness-center og har et godt liv.

 

Hvad er det for oplysninger ?

– Billeder og film der viser at han tager mod penge for våben, og at han er i kontakt med Islamisk Stat.

 

Et mere begrænset liv 

Sara er bange for at lade hendes små døtre lege udenfor i området, der hvor hun bor. Engang tog en landsmand kontakt til pigerne. Hun ved ikke, hvad han ville, men det var tilstrækkeligt til, at skrækken voksede, og pigerne måtte herefter kun lege indenfor.

 

Hun er frustreret over, at hun lever et mere begrænset liv i Sverige end hun kunne i Syrien.

 

– Jeg kan ikke engang gå i shorts her i denne lille by. Men det kunne jeg i Syrien. Jeg kan ikke lade mine døtre lege udenfor i sommertøj.

 

Tredje generation   

I Syrien kunne jeg gå hånd i hånd med min kæreste. Men det kan jeg ikke her i denne lille svenske by.

 

– Sverige er naivt, gentager hun. Det bliver anden og tredje generation af indvandrere der kommer til at overtage Sverige. Det er de mest radikale. Islam er desværre fremtiden i Sverige.

 

Hun fortsætter.

 

– Bare se hvor mange børn de får. Og de har sagt helt åbent, at de kommer til at overtage.  

 

Vil de overtage vores samfund ?

– Det står i Koranen. Om ti år er det helt muslimsk her, spår hun.

 

Dette er den anden af tre artikler om syriske Sara, der lever i Sverige. De er oversat af Steffen Wernberg-Møller. Den første kan læses her

 

Islam er et kvindefængsel

 Islam er mændenes religion. Den er skabt af mænd til mænd. I det system er kvinderne mændenes fanger. De er spærret inde i hjemmene, i tøj, og i regler om dydighed og lydighed. Er der den mindste “slinger i valsen”, så sladres der, for der er indberetningspligt. Alle lurer på alle, og på den måde er shariapolitiet overalt. Kun få kvinder undslipper, og de der gør, må ligesom Sara gemme sig, for de er i stor fare. Som en af de få, der er sluppet ud af fængslet, prøver Sara nu at hjælpe de muslimske kvinder. Men det er meget vanskeligt, at komme forbi deres fangevogtere. Mændene. 

 

Sara från Syrien – Del 2 Kontrollerad av landsmän

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…