Vi har allesammen oplevet at køre i bil og få ting hvirvlet op på ruden. Man kan altid høre, at en lille sten har ramt forruden, når man hører det karakteristiske, skarpe smæld. I langt de fleste tilfælde sker der ikke noget med forruden grundet forrudens styrke.
Desværre sker det en gang imellem, at en sten rammer og efterlader en fordybning i ruden. Dette kendes også som stenslag. Det er altid af største vigtighed for din egen og dine medtrafikanters sikkerhed, at du får repareret stenslag hurtigst muligt. Hvis stenslaget er placeret i chaufførens synsfelt kan det blokere udsynet og som minimum virke distraherende.
Derudover udgør stenslaget også en svaghedszone i ruden. Hvis ikke stenslaget bliver repareret, så kan det med tiden udvikle sig til en egentlig revne i ruden. Hvis dette sker, så skal hele ruden skiftes af hensyn til sikkerheden, hvilket bliver dyrere. At have en helt intakt forrude er nemlig vigtigt for bilens strukturelle stabilitet. Desuden er forruden en del af det integrerede sikkerhedssystem, som airbag’en indgår i. Forruden hjælper nemlig med at holde airbag’en på plads, hvis den aktiveres under et uheld.
Med andre ord, så er det af største vigtighed, at forruden bliver repareret ved stenslag!
Reparation af stenslag starter på internettet
Internettet er et godt sted at begynde, når din bil skal repareres for stenslag. Det er nemlig på internettet, at du finder al den viden, du har brug for, når der skal laves reparation af stenslag. Internettet giver dig nemlig altid gode råd i forhold til, hvad du skal gøre, og hvor du kan finde en reparatør.
Hvis der opstår stenslag på din bils forrude, skal du altid sørge for at dække til det. Derved undgår du, at der kommer vand og snavs i fordybningen. Hvis dette skulle ske, kan du nemlig ikke få stenslaget repareret korrekt, og så skal hele forruden skiftes. Du kan bedst dække stenslaget til med såkaldt rudeplaster. Hvis ikke du har adgang til rudeplaster, så kan du bruge almindeligt tape eller endda et klistermærke.
Stenslag som er mindre end 50 mm fra rudens kant eller som har en diameter på mere end 15 mm kan som udgangspunkt ikke repareres. I disse tilfælde kan du godt regne med, at ruden skal udskiftes. For at undgå at stenslaget skaber revner i resten af ruden, er det vigtigt, at det repareres så hurtigt som muligt.
Du kan altid få stenslaget ordnet på et autoværksted. Endnu bedre er det dog at tage bilen til en specialiseret forrudemontør som eksempelvis Carglass. Dem kan du altid kontakte og få Carglass’ stenslag pris.
Hvad koster reparation af stenslag?
Det er ikke helt nemt at svare på, hvad reparation af et stenslag egentlig koster. Prisen afhænger nemlig af størrelsen på stenslaget, og hvilken type bil, der er tale om. Det er altid billigst at få stenslaget på forruden ordnet på et værksted. Du kan dog også bede reparatøren komme hjem til dig eller til din arbejdsplads for at reparere ruden. Dette koster naturligvis ekstra, men derved kan du selv spare noget tid.
Reparation af stenslag behøver heldigvis ikke at koste spidsen af en jetjager. En hurtig søgning på internettet viser nemlig, at stenslag i de billigste tilfælde kan repareres for blot et par hundrede kroner. Derfor er prisen et stærkt incitament til at få stenslaget repareret hurtigt, før skaden spreder sig, og hele ruden skal skiftes!