Royal Air Force 100 år – vi er de modige piloter en stor tak skyldig

Den første April 2018 markerer hundredeåret for oprettelsen af verdens første selvstændige luftvåben, der ved kongelig resolution af 01.04.1918 fik navnet Royal Air Force!

 

Royal Air Force opstod ved en sammenslutning af Royal Flying Corps og Royal Navy flying service.

 

Det viste sig meget hurtigt, at det ikke var muligt at få de to luftvåbener til at samarbejde, Royal Navy flying service blev udskildt og blev til Fleet Air Arm.

 

Their finest hour

Royal Air Force’ stolteste stund var uden tvivl anden verdenskrig, og ikke mindst slaget om England der udfoldede sig fra juli 1940 til september samme år. Chef for Fighter Command var Hugh Dowding.

 

2927 (80% af disse var britiske, resten fra andre nationer) deltog i dette slag, 544 omkom (34 af disse var ikke britisk)

 

Det var om disse ca. 3000 airmen at Winston Churchill udtalte:  “Never, in the field of human conflict, was so much owed by so many to so few.” I 2018 er der ifølge BBC kun én tilbage i live.

 

Arbejdshesten i Fighter Command var Hawker Hurricane, en énmotoret jager, der blev fremstillet i 14.533 eksemplarer. Bedst kendt er vel Supermarine Spitfire, konstrueret af R.J. Mitchel, den var sine modstander Messerschmidt B 109 langt overlegen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
I weekenden har der været afholdt ‘krigshistorisk festival’ ved Ejby bunkeren

 

 

 

 

14.09.1942 udkom filmen ”The First of the Few” instrueret af Leslie Howard, der også spiller hovedrollen som R.J. Mitchel. Filmen fortælle historien om tilblivelsen af Spitfire flyet.

 

I Folkestone er der oprettet en mindesmærke for de 544 døde flyvere hvis gennemsnitsalder var 24 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bomber Command

Når dette er skrevet, må vi ikke glemme de, der gennem hele krigen fløj bombemissioner mod det Tredie Rige.

 

Bomber Command havde hovedsæde i High Wycombe i Buckinghamshire. Dets chef fra 1942 var Sir Arthur Harris, måske bedre kendt som ’Bomber Harris’.

 

Hovedstyrken bestod af den dengang største bombemaskine i verden Avro Lancaster. Den blev fremstillet i 7.377 eksemplarer. 55.573 airmen omkom under bombekampagnen mod Das Reich.

 

Dronning Elizabeth afslørede et mindesmærke for Bomber Command i Hyde Park i London d. 28.02.2012.

 

Tyske tab

Hen ved 600.000 tyskere omkom under denne bombekampagne, tallet er usikkert da der ikke findes eksakte opgørelser over omkomne, navnlig i slutningen af krigen. Som illustration af dette kan bombningen af Dresden i februar 1945 tjene, her opgav tyskerne antallet af dræbte til ca. 125.000, efter krigen korrigerede RAF tallet til ca. 60.000, nu om dage er tallet atter korrigeret til et sted, mellem 20-25.000 omkomne.

 

Når usikkerheden er så stor, skyldes det, at man, navnlig hen mod slutningen var bange for tyfusepidemier, det førte til, at man meget hurtigt måtte skaffe sig af med de mange lig som lå overalt. Disse mange lig blev brændt som oftest på stedet.

 

En anden årsag var, at Dresden på det tidspunkt var trafikknudepunkt for værnemagten, soldater til og fra østfronten opholdt sig i byen. Der var mange flygtninge der flygtede foran den russiske hær, dem havde man ingen kontrol med, dertil kom, at soldater smed uniformen og deserterede, skaffede sig en ny identitet og forsvandt i ragnarokket. Disse desertører dukkede så måske senere op forskellige steder.

 

Det sagt, så lad os ikke glemme, at den eneste front der eksisterede mellem Tyskland og England efter Dunkirk var ’luftfronten’ den var Englands eneste mulighed for at svare igen på tyske angreb. En fysisk front eksisterede ikke før 06.06.1944 i Normandiet.

 

25.07.1941 blev filmen ”Target for Tonight” vist for føste gang. Filmen er en halvdokumentarisk film, i hvilken det er RAF personel der er rolleindehavere. Det er en film om et bombetogt mod Tyskland.

 

Tak

Europa og dermed også Danmark har meget at takke både de få og de mange i Royal Air Force for det offer de bragte, det ultimative, deres liv!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…