Regeringen overhører advarsler fra Nationalbank og Finanstilsyn

Foto: Nationalbanken

Danmarks Nationalbank har i ”UDSIGTER FOR DANSK ØKONOMI – SEPTEMBER 2018” den 12. september 2018 udsendt 2 klare advarsler.

 

USA

Den ene advarsel vedrører de risici, der knytter sig til udviklingen i udlandet. I USA føres en meget ekspansiv finanspolitik, som udvider det i forvejen store budgetunderskud yderligere. Det øger risikoen for, at den amerikanske økonomi bliver overophedet. Det kan sammen med de statsfinansielle ubalancer give rentestigninger på kort sigt og en markant lavkonjunktur nogle år senere. Det vil ske, hvis der er begrænsede muligheder for at afbøde recessionen via finanspolitikken.

 

Det scenarie vil ifølge Nationalbanken svække verdensøkonomien og efterlade en risiko for en kraftigere og hurtigere afmatning efter højkonjunkturen i Danmark.

 

Regeringen bør derfor være forberedt på med kort varsel at kunne iværksætte en finanspolitisk stramning med henblik på at dæmpe væksten i efterspørgslen, hvis der opstår tegn på, at økonomien er på vej ind i en overophedning.

 

Realkreditten

Den anden advarsel angår boligmarkedet. Hvis det står til Nationalbanken, burde de danske realkreditinstitutter sørge for at polstre sig. Institutterne har nemlig ikke penge nok til selv at kunne komme igennem en ny finanskrise uden økonomisk hjælp fra staten og skatteborgerne.

 

Nationalbanken påpeger, at den danske realkreditsektor er meget, meget stor. Den står for to-tredjedele af al udlån i Danmark. Derfor vil en ny krise ifølge Nationalbanken koste skatteborgerne et massivt beløb, hvis realkreditsektoren ikke har penge nok til selv at komme igennem den.

 

Nationalbankens advarsel er bemærkelsesværdig. Danske boligejeres udgifter til gebyrer og bidrag på deres boliglån har nemlig været stærkt stigende og udgør nu over 25 mia. kr. om året – ifølge Nationalbanken udgør bidragssatserne nu over 40 pct. af boligejernes låneudgifter.

 

Lånerne flås af store bidragssatser

Kreditforeningernes hæmningsløse opkrævning af bidrag og gebyrer fra sagesløse lånere virker paradoksalt – det er jo i et vist omfang foreningernes egne medlemmer, der betaler. Realiteten er imidlertid, at medlemmernes og lånernes indflydelse er mindsket i takt med institutternes omdannelse til aktieselskaber ejet af de store banker, der er mere interesserede i høje udbytter end at varetage lånernes interesser.

 

Det dokumenteres nu, at det er et konkurrencemæssigt usundt marked, der har tilladt, at de tre største danske realkreditselskaber, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit, i bemærkelsesværdig enighed og nærmest kartelagtigt har hævet priserne på realkreditlån for de danske boligejere de seneste to år.

 

Det slås fast i en rapport om realkreditmarkedet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at konkurrencen har svære vilkår på realkreditmarkedet, og de idelige prisstigninger på boliglån var ikke gået, hvis der havde været et velfungerende marked.

 

Begrænsninger betyder, at konkurrencen er sat ud af kraft

Konklusionerne er stærkt kritiske over for realkreditsektorens konkurrencebegrænsende elementer og de begrundelser, som selskaberne har brugt for at hæve priserne i de senere år. Og der er talrige elementer, der peger på voldsomme konkurrenceproblemer, som forbrugerne betaler regningen for. Siden 2009 er priserne på realkreditlån med årlig rentetilpasning og afdrag for eksempel fordoblet.

 

Realkreditselskaberne har ved flere bidragsstigninger henvist til, at stigningen var nødvendig for at dække omkostningerne forbundet med øgede kapitalkrav. Ifølge rapporten fra Konkurrencerådet er de prisstigningerne på realkreditlån, som er blevet gennemført de sidste år med Nykredit som bannerfører, ikke funderet i højere omkostninger for realkreditselskaberne.

 

Udbytter til ejerne i stedet for konsolidering

Samlet set har konkurrencemyndighederne svært at se, at de vedtagne stigninger i kapitalkravene frem mod 2019 skulle kunne forklare stigningerne i bidrag og kursskæring mv. Det ses ej heller, at realkreditinstitutterne har brugt de større bidrag fra lånerne til konsolidering. Indtægterne er overvejende formøblet i udbyttebetalinger til ejerne.

 

Realkreditbranchen kunne derfor have valgt at spare flere penge op ved at udbetale en mindre del af deres overskud til aktionærerne.

 

Også advarsler fra Finanstilsynet

Blandt pengeinstitutterne i Danmark tales der mere om ”hæmmende” reguleringer og begrænsninger i pengeinstitutternes handlefrihed end om behovet for polstring og konsolidering. I visse bankkredse er der således udtalt modstand mod at Danmark tilslutter sig bankunionen og dermed automatisk de kommende nye og højere krav til sikkerhed og konsolidering fra den såkaldte Basel-komite.

 

Nationalbanken og Banktilsynet har advaret og anbefalet at Danmark tilslutter sig bankunionen, og der er tydeligvis behov for større disciplin blandt danske pengeinstitutter. Den økonomiske fremgang ser nemlig ud til at få bankerne til igen at tage større risici.

 

Bankerne løber store risici med boligfinansiering

Finanstilsynet har konstateret en række problemer med ejendomsrelateret projektfinansiering. F.eks. er der nogle banker, der giver lån på hele projektværdien. Som Finanstilsynet ser det, er der ellers allerede en for høj belåningsgrad, når projekterne bliver belånt med 75-80 pct., hvilket er det typiske.

 

Den højere finansieringsgrad ville være lidt mindre problematisk, hvis bankerne til gengæld sikrede sig, at der lå kontrakter på videresalg eller udleje. Men det gør kun hver femte bank.

 

Finanstilsynet har set en række eksempler på, at bankernes egen kreditpolitik var alt for lempelig – og at den alligevel i nogle tilfælde ikke blev overholdt. Det kan f.eks. handle om, at banken på papiret definerer ejendomsprojekterne som særligt risikable og derfor betoner, at der må være særlig opmærksomhed om projekterne – men så alligevel ikke beskriver nærmere, hvilke krav de pågældende projekter skal leve op til for at blive anset som kreditværdige. Der er nu tegn på, at byggeomkostningerne er stigende og huslejerne stagnerer eller falder. Hvis begge tendenser fortsætter, vil det lægge et pres på indtjeningen i de mange boligprojekter, der er under opførelse.

 

Der er også banker, der i den officielle kreditpolitik skriver, at de kun giver lån til ejendomsprojekter i deres lokalområde – men som alligevel giver lån til projekter andre steder i landet, dog givet at kunden har samlet sine bankforretninger i banken.

 

Det er ikke mindst det sidste, der giver mindelser om tiden op til finanskrisen for 10 år siden, hvor projektmagere hjemsøgte lokalbank efter lokalbank, indtil de fandt én, som lod sig dupere og greb muligheden for at øge udlånsmassen.

 

De banker, der dengang faldt for denne fristelse, eksisterer ikke i dag.

 

Tager finansminister Kristian Jensen det alt for roligt – og hvor er Jarlov?

Det er bemærkelsesværdigt, at finansminister Kristian Jensen afviser advarslerne og tilkendegiver, at staten har tjent milliarder på de hidtidige bankpakker. Kristian Jensen mener også, at den finansielle sektor i dag er langt mere robust end i 2008, og finansmisteren mener ikke der er grund til indgreb.

 

Reguleringen af finanssektoren hører i øvrigt under erhvervsminister Rasmus Jarlov, der er påfaldende tavs om udsigterne til at danske skatteborgere igen skal finansiere bankpakker, der skal redde en finanssektor, der kun tænker på sig selv.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…