Pulenta Estate – et supervinhus i Argentina

Tilskyndet af løfter om guld og grønne skove og en langt bedre tilværelse end den nuværende pakkede det unge italienske ægtepar Palma Spinsati og Angelo Pulenta fra Ancona i Marche-provinsen i 1902 deres habengut og drog afsted for at prøve lykken i Argentina. Ligesom så mange andre europæere i slutningen af det 19. og starten af det 20. århundrede.

 

Den unge republik, der havde få sin selvstændighed i 1853, manglede mennesker for at udnytte landets potentiale, og styret gav favorable tilbud til dem, der vil medvirke til dyrkning af jord og udnyttelse af de vidtfavnende højsletter.

 

Spæd start

Angelo Pulenta, der havde viden om vinproduktion fra sin europæiske hjemstavn, fik arbejde med vindyrkning i Mendoza-provinsen, og i 1914 købte de deres egen gård med 6 hektarer vinmarker. Den fik navnet Bodega Peñaflor og var starten på et sandt eventyr, som senere skulle udvikle sig til at blive Argentinas største vingård.

 

Handelssnilde

I starten dyrkedes kun druer, som blev videresolgt til andre, der lavede vin af dem, men hen ad vejen, hvor også 9 børn var kommet til verden, investeredes i mere og mere jord, og med et godt handelssnilde lykkedes det at skabe en betydelig formue, som bl. a. blev investeret i aktier i Argentinas største vinproducent, El Trapiche, der var startet i 1883 af Tiburcio Benegas.

 

Grupo Peñaflor

Ved hans død i 1908 overtog sønnen Pedro ledelsen af foretagendet, som under navnet Benegas e Hijos var vokset til 6.653 hektarer. Efter Pedros død i 1943, fortsatte hans sønner under navnet Benegas Hermanos. Men i 1971 slog Pulenta familien til og købte brødrene Benegas ud og omdøbte det nu verdensomspændende firma til Grupo Peñaflor, hvor Trapiche var det bærende selskab.

 

Pulenta Estate

Ekspansionen fortsatte ufortrødent med bl. a. eksport til 40 lande, og i 2002 kom DIJ Merchant Banking Partners med et tilbud, som Pulenta familien ikke kunne sige nej til. Samtidig gjorde posen med penge det også muligt for Pulenta-brødrene Eduardo og Hugo at få ønsket om at lave en supervingård – en state of art, – hvor intet er overladt til tilfældighederne, opfyldt. Her skulle Argentinas bedste vin laves, var målet.

 

Alto Agrelo

Vingården, fik navnet Pulenta Estate Winery, blev opført i Alto Agrelo-vinregionen i Luján de Cuyo departementet 35 km syd for Mendoza, hvor man finder Argentinas bedste vinmarker. Her råder brødrene over 130 hektarer marker, som ligger på Finca Viñedos de Don Antonio og Finca la Zulema samt i Tupungato i Uco Valley i 900-1300 meters højde over havet.

Læs også
Påskelammet forlanger god vin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Udsigt til ny rekord for rosévin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Nirvana-vine fra franske Côte-Rôtie

 

Temperaturerne er steghede om dagen og kølige om natten, og denne kombination giver fuldmodne druer med et højt syreindhold.

 

I Alto Agrelo, der ligger tæt på Andesbjergene, dyrkes primært de røde druesorter som Malbec, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon samt lidt Petit Verdot og Tannat samt de hvide druer Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Gris, mens man ved foden af det 6500 meter høje Topungato-bjerg i 1300 meters højde dyrker Pinot Noir med en fantastiske nerve. De andre røde typer er blæksorte og komplekse, men holdt i en elegant, kølig stil.

 

Propperiet

Herhjemme i Danmark er det det ambitiøse vinhus, Propperiet, i Brædstrup ved Vejle, som har importrettighederne. Her har man et pænt sortiment, som kan ses på www.propperiet.dk

 

Her er nogle smagsprøver:

 

Hvidvin

 

Læs også
Vin til det spæde forår

2015 La Flor, Sauvignon Blanc. Pulenta Wines, Mendoza, Argentina. 12% alkohol. Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 116 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

 

Rosévin

 

2016 La Flor, Malbec Rosé, Pulenta Wines, Mendoza, Argentina. 13% alkohol. Normalpris 129 kr. – Tilbudspris 116 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

 

Rødvin

 

2014 IX, Pinot Noir, Pulenta Estate, Valle de Uco, Mendoza, Argentina. 13,8% alkohol. Normalpris 199 kr. – Tilbudspris 179 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

Læs også
Ikoniske vine fra Toscana

 

2015 I, Malbec, Pulenta Estate, Mendoza, Argentina. 14,5% alkohol. Normalpris 199 kr. – Tilbudspris 179 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

 

2014 VII, Gran Corte, 45% Malbec, 21% Cabernet Sauvignon, 16% Merlot, 8% Tannat og 10% Petit Verdot, Alto Agrelo, Lujan de Cuyo, Mendoza.14,5 %.  Alkohol. Normalpris 319 kr. – Tilbudspris 287 kr. pr. styk ved køb af 3 flasker.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…