Minister ville rydde op i indvandrerghettoerne – men Macron sagde nej, og så gik det galt

Gérard Collomb og Emannuel Macron

Posten som fransk indenrigsminister har vist sig usædvanlig vanskelig at besætte. I Frankrig er det især indenrigsministeren, der har ansvaret for politiet.

 

Den hidtidige indehaver af posten Gérard Collomb sendte for et par uger siden sin opsigelse til præsident Emmanuel Macron, som nægtede at modtage den.

 

Det blev han ikke desto mindre nødt til.

 

Collomb meddelte, at han foretrak at vende tilbage til posten som borgmester i sin hjemby Lyon.

 

Da han steg om bord i hurtigtoget ti Lyon, stod et større opbud af pressefolk parat til at lytte til hans erklæringer om, at han ville have rene linjer i sit forhold til præsidenten.

 

Som øverste chef for politiet, der i Frankrig sorterer under Indenrigsministeriet, havde han beordret ordensmagten til at rense de såkaldt følsomme byområder og få dem ført tilbage til republikken.

 

Det faldt ikke i god jord hos Macron, der åbent bekender sig til fredelig sameksistens med muslimer og assimilering af de mange tusinde tilflyttere fra de gamle kolonier, selv når de bekender, at de foretrækker sharia frem for republikkens verdenslige love.

 

Så må vi være belavet på borgerkrig i næste generations levetid, lød dommedagsbudskabet fra Lyons borgmester, der ikke står alene med sine bekymringer.

 

Premierminister Edouard Philippe, der midlertditg fungerer som indenrigsminiser, er ganske vist pot og pande med præsident Macron, men han kan ikke slippe af med sin dobbelte portefølje i regeringen.

 

Ingen polikere brænde åbenbart af lyst til at overtage den udsatte post.

 

Efter onsdagens ordinære regeringsmøde i Elysée Palæet fløj Macron til Armeniens hovedstad Erawan for at afrunde hyldesten til den afdøde fransk-armenske sanger Charles Aznavour, født Aznavorian. Dermed kommer han på afstand af den vigtigste opbakning, som Collomb kan glæde sig over.

 

Islamismen breder sig

I en bog “Le Grand Abandon” (Den store selvopgivelse) skriver journalisten Yves Mamou, at siden 1980’erne har islamismen fået lov at brede sig i Frankrig.

 

Moskéer skyder op som paddehatte.

 

Der bliver stadig flere indhyllede kvinder i gadebilledet.

 

Butikker med halalslagtet kød åbner overalt, selv om det er kendt, at halalslagtningen indebærer en afgift, som imamer stikker i lommen.

 

Den mindste kritik af Islam afstedkommer politianmeldelse, og domstolene idømmer de formastelige straffe, uden at medierne gør anskrig.

 

Den politisk korrekte elite bedrager franskmændene, skriver Yves Mamou uden at sætte navn på elitens førstemand i Elysée Palæet . Men det har eks-minister Gérard Collomb også gjort unødvendigt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…