Tidl. topembedsmand roser Riisagers indsats mod pjæk – men gymnasiernes rektorer er imod

Undervisningsminister Merete Riisager tog fraværsproblemet i gymnasiet og på hf op tidligere i år, efter at en stikprøveundersøgelse gennemført af ministeriet havde vist stort fravær fra undervisningen, ikke mindst på hf.

 

Hun udtalte blandt andet:  ”Det ligner for meget slendrian, og det vidner om en sjasket kultur på nogle uddannelsessteder. De lokale tilstedeværelseskrav fungerer tydeligvis ikke. Det lugter af, at der er sket et skred, og det kan vi ikke acceptere. Det er det arbejdende Danmark, der betaler for de unge menneskers uddannelse, og så må de unge tage uddannelsen alvorligt og møde op” (Berl 9/5).

 

Ny bekendtgørelse skal stoppe pjæk og fravær

Hun har derfor nu udsendt en bekendtgørelse, der indeholder fælles regler, som skal sikre, at elevers fravær registreres ens, uanset hvilken skole, klasse og lærer der er tale om. For eksempel skal eleverne have fravær for hele lektionen, hvis de kommer for sent til timen. Bekendtgørelsen betyder også, at skolerne hvert år skal fastsætte et måltal for fravær i det kommende skoleår, og at det samlede fravær skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

 

Desuden har gymnasierne modtaget et hyrdebrev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Her får skolerne besked på, at de senest bør foretage en individuel vurdering af, om en elev fortsat kan betragtes som studieaktiv og dermed har ret til SU, når eleven har 15 procents fravær i løbet af et kvartal. 

 

Slappe regler fra 2005

Det har længe været klart, at der var behov for ensartede regler, for der er næppe tvivl om, at fraværsregistreringen på en del skoler lader en del tilbage at ønske, og at de fraværsregler, man overlod gymnasierne at fastlægge efter 2005-reformen, helt forudsigeligt, ikke har fungeret alle steder.

 

Rektorerne og lærerne fremhæver, at de drøfter fraværet med de elever, der forsømmer. Det er sikkert rigtigt, men efter årevis med snak må man, ikke overraskende, konkludere, at der ikke sker noget, hvis eleverne ikke mærker, at det har konsekvenser at forsømme, og det har det kun haft i beskedent omfang. Nu har skolerne så endelig fået et redskab til at gøre noget ved elevernes pjækkeri, og man skulle have troet, at det ville møde stor velvilje fra lærere og rektorer. Det er slet ikke tilfældet.

 

Gymnasieelevernes organisation imod klarere regler

At eleverne ikke er glade for at blive kigget i kortene er ikke overraskende. Den tidligere formand for DGS udtalte i foråret med en rørende tiltro til sine medlemmers gode vilje: ”Hverken politikere, rektorer eller studievejledere burde gå så meget op i et enkelt tal. I stedet vil jeg gerne opfordre ministeren til at se på årsagerne til fraværet. Det kan være mistrivsel, depression, eller det kan være, at HF-erne har et højt fravær, fordi mange af dem har børn, der jo også bliver syge. Vi oplever, at mange gymnasieelever i dag er pressede og stressede, og vi ser, at folk møder syge op i skole, fordi de ikke vil have fravær. De bliver nærmest pligtopfyldende i sygelig grad”.

 

Den nuværende formand for DGS følger i forgængerens fodspor og forsøger at dreje det hele til at være et spørgsmål om forsømmelser på grund af en forsinket bus. Det er at tale uden om, for forsinkede busser er et helt minimalt problem, som bekendtgørelsen oven i købet tager højde for. Det er jo ikke kun i første time, eleverne kommer for sent til timerne, hvortil kommer forsømmelser i hele timer og hele dage.

 

Rektorerne er med på samme hold.

Læs også
Tidligere topembedsmand giver politikere og skolefolk en opsang: I siger, I har fokus på fravær i folkeskolen, men det bliver bare værre og værre

 

Rektorerne falder ministerens regler i ryggen med kritik

Til ministerens understregning af, at det er nødvendigt, at ledelserne tager ansvar og sætter tidligt og konsekvent ind over for fraværet, siger formanden for rektorerne, Birgitte Vedersø: ”Men det gør vi jo allerede. Der er ikke nogen skole, som ikke arbejder konsekvent og bevidst med at få bragt fraværet ned”.

 

Sikkert rigtigt på mange skoler, men det har slet ikke været godt nok.

 

Hun mener også, at det bliver en stor administrativ belastning for skolerne at registrere fraværet efter den ny bekendtgørelse. Det er svært at tage det helt alvorligt med alle de administrative systemer, der allerede ligger på skolerne, og med den overdimensionerede mellemledergruppe, skolerne har fået ansat siden selvejet trådte i kraft, er der rigeligt med personale til at klare arbejdet. Problemet er måske snarere, om viljen til en korrekt registrering vil være til stede. Det er svært at forstå, at skolerne ikke skal indberette elevforsømmelserne til ministeriet.

 

Rektorformanden mener også, at et årligt måltal gør tingene unødigt komplicerede og er en ”syg incitamentsstruktur”.

 

Her slår hun følge med Enhedslisten, hvis ordfører udtaler: ”Det er meningsløst, at ministeren vil styre det enkelte gymnasium ned i mindste detalje. Det er utroligt vigtigt, at den enkelte ledelse kan lave lokale regelsæt, og at den enkelte lærer kan foretage en vurdering i den konkrete situation”.

 

Læs også
Opløsning: Fraværet blandt københavnske skoleelever er tårnhøjt – hver sjette elev mister et helt års skolegang

Enhedslisten plejer nu ikke at være fremmed for statslige indgreb, og de plejer at være varme tilhængere af, at borgerne behandles ens, og sagen er jo, at det netop har vist sig, at skolerne ikke har løst fraværsproblemet lokalt med de tidligere regler, for fraværet er fortsat alt for højt. Som allerede rapporten ”Ungdomsprofilen 2014” viste, havde 7 ud af 10 af landets gymnasieelever haft et fravær inden for en periode på 30 dage, og 32% angav, at det var direkte pjæk, 30% angav træthed og 18% dårligt humør (TV2 7/5).

 

Man kan undre sig over, hvor  rektorerne har deres virkelighedsopfattelse fra, men det er selvfølgelig værd af have in mente, at gymnasierne med taxameterfinansieringen har en egeninteresse ikke bare i at optage så mange elever som muligt men også i at sikre deres gennemførelse uden hensyntagen til deres faglige niveau eller deltagelse i undervisningen. Det er her, den syge incitamentskultur, som rektorformanden taler om, ligger – et perverst incitament hedder det.

 

Pjæk er manglende respekt for det danske samfund og de danske skatteydere

I stedet for at tale om de påståede problemer, den ny bekendtgørelse hævdes at skabe for elever, lærere og rektorer, skulle man hellere glæde sig over et initiativ, der endelig giver mulighed for at få eleverne (og deres forældre) til at forstå, at det ligesom på det arbejdsmarked, gymnasiet også har til opgave at forberede til, har konsekvenser ikke at leve op til kontrakten om at komme til tiden og ikke forsømme, medmindre det er strengt nødvendigt. Skolerne har også til opgave at lære eleverne at tage ansvar, ikke at tage det fra dem.

 

Man må også huske på, at fravær er ikke  bare et problem for de elever, der kommer for sent eller bliver helt væk fra timerne, det er også de pligtopfyldende elevers faglige udbytte af undervisningen, der lider skade, når de skal vente på at alle elever ankommer, eller når undervisningen ikke kan gennemføres som planlagt, fordi elever med særlige, aftalte opgaver har valgt at blive væk. Pjækkerne må lære at vise respekt for deres klassekammeraters tid og for den uddannelse, samfundet har bekostet.

 

Uffe Gravers Pedersen er tidligere Undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…