Tidligere topembedsmand giver politikere og skolefolk en opsang: I siger, I har fokus på fravær i folkeskolen, men det bliver bare værre og værre

Elevernes forsømmelser er til debat endnu engang efter nye undersøgelser af fraværet både i folkeskolen og i de gymnasiale uddannelser – og det står skidt til.

 

Med alle mulige undskyldninger og påskud, nogle rimelige og andre helt uacceptable, bliver mange elever væk fra større eller  mindre dele af undervisningen, i mange tilfælde med deres forældres vidende.

 

Nogle elever mister næsten et helt års skolegang i løbet af deres skoletid.

 

Sådan har det været i mange år, og skolerne og forældrene har svigtet deres ansvar for at sikre, at eleverne kommer til timerne.

 

Forsømmelserne har i mange tilfælde været uden konsekvenser, og derfor fortsætter de, alt imens lærere, skoleledere og politikere vrider hænder.

 

Tallene

Undervisningsministeriets undersøgelse viser, at 22% af eleverne i folkeskolen i sidste skoleår var væk fra undervisningen i 16 dage eller derover, heraf havde 15% over 20 fraværsdage.

 

Eleverne havde i gennemsnit 12 fraværsdage, og det er én dag mere end for tre år siden (Politiken 13/11-2018).

 

Og så er der endda kun tale om dagsfravær.

 

Det vil sige, at alt det fravær, som en skoleleder ikke definerer som dagsfravær, ikke er medtaget, f.eks. elever der ikke kommer til de første timer eller går før den sidste time og elever, der kommer for sent. Det reelle fravær fra timerne er altså endnu højere, end undersøgelsen viser.

 

Det går den forkerte vej

Læs også
Tidl. topembedsmand roser Riisagers indsats mod pjæk – men gymnasiernes rektorer er imod

Det går den forkerte vej med elevfraværet, selv om kommunerne, skolelederne og lærerne hævder, at der har været fokus på problemet.

 

Et ineffektivt fokus må man konkludere, men at have fokus på noget er naturligvis heller ikke nok. Der vrides, som altid, hænder over det triste resultat.

 

En landsdækkende undersøgelse i Norge for et par år siden viste et nogenlunde tilsvarende billede.

 

Forskerne bag undersøgelsen oplyste, at årsagerne til fraværet blev opdelt i fire kategorier: sygdom, diffuse helbredsproblemer, pjæk og skolevægring. Det viste sig, at de såkaldte diffuse helbredsproblemer var dobbelt så hyppige som reel sygdom. Det drejede sig f.eks. om hovedpine og uoplagthed. Som eleverne selv formulerede årsagerne til at blive hjemme:

 

  • Hvis jeg har hovedpine eller ondt i maven
  • Hvis jeg ikke føler mig godt tilpas eller har ”litt vondt i viljen”
  • Hvis jeg er træt
  • Hvis jeg ikke kan koncentrere mig

 

Det er naturligvis ikke gyldige grunde til fravær, udtaler forskeren bag undersøgelsen, som mener, at det er en farlig tendens, at de unge tillægger sig dårlige vaner i skolen. En norsk rektor konstaterer i en kommentar til undersøgelsen, at fravær uden gyldig grund er et stigende problem for skolerne, og at det er vanskeligt at gøre noget ved, hvis ikke forældrene støtter skolen.

 

Der er ingen grund til at tro, at det ser anderledes ud i Danmark, og at der ikke også her er elever, der har ”litt vondt i viljen”.

Læs også
Opløsning: Fraværet blandt københavnske skoleelever er tårnhøjt – hver sjette elev mister et helt års skolegang

 

Slap holdning til “lovligt fravær”

I danske skoler opererer man med det såkaldte lovlige fravær, altså fravær med skolelederens tilladelse.

 

Hvis der er tale om sygdom, er det naturligvis helt rimeligt, men der er ikke bare tale om sygdom, og der er ingen grund til, at størsteparten af den slags fravær ikke kan ligge uden for undervisningstiden.

 

Der er trods alt 165 dage om året, der ikke er skoledage: der er sommerferien, juleferien, vinterferien, efterårsferien, påskeferien og alt det løse. En konfliktsky holdning hos forældrene og en slap holdning hos skolelederen til ”lovligt” fravær sender det helt forkerte signal til eleverne – alene udtrykket ”lovligt” fravær virker formentlig selvforstærkende.

 

Forældrene er uvidende om deres børn

Tilsyneladende er der også forældre, der ikke ved ret meget om deres børns pjækkeri. De bliver forbavsede, når skolen sender en meddelelse om et stort fravær. Noget andet er så, at skolerne ofte er alt for længe om at orientere forældrene om fravær. Det skal ikke ske en gang om måneden, men samme morgen, hvor en elev er fraværende. Desværre hjælper heller ikke det i alle tilfælde, som erfaringerne fra Københavns Kommunes sms-ordning viser.

 

Forældre er ikke forpligtede til at sende deres børn i skole. De kan vælge at opfylde undervisningspligten på anden måde, men hvis forældre vælger at sætte deres børn i skole, fanger bordet. Det er ikke noget tag-selv bord, hvor forældre kan vælge fra dag til dag, om de vil sende deres børn i skole eller tage på ferie uden for skoleferierne.

Læs også
Skoleelever pjækker i ugevis og bliver dummere og mere uvidende – men ingenting sker

 

De har et ansvar over for deres børn, og det er børnene, ikke forældrene, der senere i deres liv kommer til at betale prisen for forældrenes manglende ansvarsfølelse. Det er helt afgørende, at eleverne fra de første år tilegner sig gode vaner. Det er bekymrende, at over halvdelen af forældrene mener, at det er i orden, at deres børn holder fri og tager på ferie uden for skolen normale ferier. Det skal selvsagt have konsekvenser, også for forældrene, f.eks. i et træk på børnechecken.

 

Stort fravær giver lave karakterer

Ingen kan undre sig over, at elever med stort fravær får betydeligt dårligere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Det undrer heller ikke, at de dårlige vaner, de har tillagt sig, tages med i ungdomsuddannelserne.

 

Uffe Gravers Pedersen, tidligere Undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…