Paradigmeskifte i udlændingepolitikken for muslimernes skyld

Arkivfoto: Steen Raaschou

KOMMENTAR: De danske skatteborgere betaler hvert år 36 milliarder kroner til de ikke vestlige flygtninge og indvandrere, hvoraf de fleste er muslimer. Vestlige indvandrere bidrager derimod med 3 milliarder kroner om året.

 

Politikerne kan ikke blive ved med at tale om integration af de ikke vestlige flygtninge og indvandrere, når INGEN kan anvise en vej til, at integrationen bliver bedre.

 

Og det er ikke kun i Danmark, at muslimer har så svært ved at integrere sig. I Frankrig er problemerne endog meget større. Så hvorfor bliver politikerne ved med at stikke folk blår i øjnene.

 

Samtidig kan man i praksis se, at muslimer åbenbart har meget svært ved at integrere sig i Danmark. Blandt andet fordi man vælger frivillig isolation i de såkaldte ghettoer. Og ikke mindst at kvinderne ikke må arbejde uden for hjemmet.

 

Flere og flere kan se, at man bliver nødt til at gøre noget ved problemet, før det kommer ud af kontrol. Både af hensyn til den danske kultur og den danske økonomi.

 

Som indvandrer (i Frankrig) undrer jeg mig over, at muslimske indvandrere udviser så ringe forståelse for det nye lands kultur. Ja ofte foragter de den, når det er den kultur, som forsørger dem.

 

Som udgangspunkt må indvandrere selvfølgelig integrere sig selv. Hvem skulle ellers? Men samtidig er det jo oplagt et en stor del af de muslimske indvandrere enten ikke kan, eller ikke vil integrere sig.

 

Derfor ville det være en fordel for alle parter, hvis man lavede et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, således at flygtninge med ringe integrationsgrundlag hjælpes til en ny fremtid både for dem selv og for deres hjemland.

 

Tallene fra FN’s flygtningeorganisation UNHCR’s beretning fra 2017 her og Den Internationale Valutafonds (IMF) opgørelse fra oktober 2018 her, viser, at de fleste (68%) af verdens flygtninge kommer fra 5 muslimske lande, som samtidig har en meget ringe evne til at skabe velstand for sine borgere.

 

Indbyggeren i disse lande kan på deres smartphone se, hvor meget bedre man lever i de vestlige lande.  Men selv når de så bor i de vestlige lande så kan de ikke afkode hvorfra den bedre velstand kommer. Tænk, hvis Danmark kunne gå foran med at hjælpe disse flygtninge og samtidig på sigt deres hjemlande?

 

Bortset fra at alle landende har krige, enten internt eller med naboerne, så har alle landene det til fælles, at Islam spiller en stor rolle. Og det kan politisk korrekthed ikke skjule.

 

Flere og flere begynder at erkende, at de seneste årtiers håndtering af de store muslimske flygtningestrømme ikke har skabt stabile løsninger. Hverken for modtagerlandene eller for landende, hvorfra flygtningene kommer.

 

Desværre viser det sig, at flygtningekonventionerne fra 1951 i dag bruges helt anderledes end den var tiltænkt.

 

Flygtningestrømmene efter 2. Verdenskrig, som især bestod af tyskere, som måtte rømme Østpreussen og det vestlige Polen og jøderne, ønskede jo alle sammen at komme hjem til deres eget kulturområde. Og ikke at slå sig ned i en helt anden kultur.

 

I dag bruges flygtningekonventionen til det stik modsatte: At flygtningene skal så langt væk fra deres egen kultur, som muligt.

 

Tænk hvis Danmark pludselig blev lige så ufredeligt som landene i Mellemøsten. Hvor ville danskerne så flygte hen? Til Norge, Sverige eller Tyskland? Eller til Nordafrika eller Mellemøsten?

 

Som integreret indvandrer (i Frankrig) så forstår man også, at kulturen i det nye land betyder rigtigt meget. Og selv imellem Danmark og Frankrig er der større forskelle end man skulle tro. Det kræver en indsats.

 

Som Den Korte Avis flere gange har påpeget så er der alt for mange politikere, som ikke har sat sig ind i hvad Islam står for, hvor vigtig Sharia er for den enkelte muslim. Ikke engang oversættelsen af Islam til dansk: ”Underkastelse” forstår politikerne.

 

Især forstår langt de fleste politikere ikke, at Islam ikke står til diskussion. For Koranen er givet af Allah til menneskeheden af profeten Mohammed, og den kan simpelthen ikke ændres.

 

Den manglende integration af især muslimer og det faktum betyder, at et boligområde med mange muslimer per automatik bliver socialt belastet.

 

Læs også
Sveriges regering finansierer antisemitisme

Så hvorfor ikke benytte et paradigmeskifte som bygger på tyskernes og jødernes evne til at genopbygge deres land fra den samme stand, som man kan se for eksempel i Syrien og Afghanistan, til Europas stærkeste økonomi for Tyskland, og Israel, som omgivet af fjendtlige naboer har opbygget et blomstrende demokrati endog i Mellemøsten.

 

I begge tilfælde ved eget hårdt arbejde. Og det er lykkedes over al måde. Mon ikke der er mange palæstinensere som ville ønske, at de havde haft lige så dygtige ledere som i Israel.

 

Danmark har en lang tradition for at løfte i flok selv i små landsbysamfund, som der jo også findes mange af i de muslimske flygtninges hjemlande: Andelstanken, hvor brancher eller små samfund går sammen om at løse større opgaver. Højskolerne er et andet eksempel på noget som flygtninge kan have glæde af til at opbygge en mere fredelig kultur.

 

Da de syriske flygtninge begyndte at komme, var håbet, at der var tale om arbejdsføre mennesker, som let kunne glide ind på det danske arbejdsmarked. Sandheden er desværre noget helt andet. Selv om de må formodes at være de mest initiativrige.

 

At det arabiske analfabet er helt anderledes, gør sammen med den meget anderledes muslimske kultur, at det må være ekstremt svært at integrere sig.

 

Her står der for eksempel, ifølge Google, Den Korte Avis: جريدة قصيرة Det er ikke så let at læse vel!

 

Et ægte paradigmeskifte ville derfor være, at i stedet for at prøve at integrere de overvejende muslimske flygtninge, som hverken kan eller vil integrere sig, så skal de tilbydes en fremtid på…

 

”Freds, Forsonings og Genopbygningsskoler”

… som skal forberede flygtningene til at kunne komme hjem og hjælpe deres hjemlande med fredsskabelse, forsoning og genopbygning, på samme måde som både tyskerne og jøderne gjorde det efter 2. Verdenskrig.

 

Skolerne skal opbygges med inspiration fra de israelske kibbutzer, med stor egen forvaltning på hjemlandets sprog, og i henhold til hjemlandets kultur. Og i en størrelse, som muliggør stort selvstyre og selvforvaltning og dermed lære at opbygge en civil administration. Mange kibbutzer har produktion, som sælges ud af kibbutzen. En af verdens bedste skudsikre veste kommer fra en israelsk kibbutz, som jeg selv har besøgt.

 

Beboerne udvælges med henblik på at samle et lille fredeligt samfund som, når skolen flytter hjem, også kan tjene som inspiration i hjemlandet.

 

Der undervises både i fredsskabende aktiviteter og den nødvendige forsoningsproces efter de mange års ufred. Man kunne lade sig inspirere af Sydafrika efter apartheid-tiden, hvor biskop Desmond Tutu stod for at opnå forsoning imellem de tidligere fjender.

 

Eneste betingelse skal være at alle vedtagne regler og forordninger på skolen, medens den ligger i Danmark, skal overholde dansk lovgivning. Der tilknyttes juridisk konsulentbistand til at overholde dansk lovgivning.

 

Læs også
Indlæg fra læserne: Modtager af Nobels Fredspris Nadia Murad og Islamisk Stat

Skolerne skal opbygges ved hjælp af containere, som også danske studerende allerede nu bor i.  På sigt skal hele skolen flyttes til hjemlandet eller til et naboland, før den endelige hjemflytning.

 

Skolerne skal arbejde frem imod at være selvforsynende og have alle nødvendige faciliteter:

  • Boliger primært til hele familier; men også med mulighed for at enlige ressourcestærke kan være med.
  • Køkken, vask, toilet og badefaciliteter. Ligesom i de kollegier, som allerede er etablerede.
  • Skolefaciliteter både til voksne og til børnene på hjemlandets sprog. Engelsk, som tilvalgsfag.
  • Gartneri til selvforsyning og inspiration for den nye start i hjemlandet.
  • Værksteder, håndværkere m.m. Som efter uddannelse kan tilbyde arbejde uden for skolen. Herunder også rengøringsjob, gartneri og andet som kræver minimale danskkundskaber.

 

De mange ressourcer, som i dag bruges til sprogundervisning, kanaliseres i stedet til at dygtiggøre flygtningene til at kunne klare sig selv. Både andelstanken og højskolebevægelsen kunne sikkert også hjælpe til når flygtningene starter på genopbygningen af deres lande.

 

Tænk hvis man havde hjulpet palæstinensere på den her måde.  Så ville der kunne være en fredelig kappestrid om at opbygge det land, som henholdsvis Palæstinenserne og Israelerne gerne ville have.

 

Så medens de sidste 75 år har bragt to succeser for store flygtningestrømme (tyskere og jøder), så har Europas ledere ikke benyttet disse oplagte virkningsfulde modeller. I stedet ser man at muslimer forsat vælger frivillig isolation i de såkaldte Ghettoer, fordi de ikke kan, vil eller må integreres i Danmark.

 

Intet i denne model strider imod flygtningekonventionen.  Den ikke-vestlige indvandring koster allerede 36 milliarder kroner om året (vestlige indvandrere bidrager med 3 milliarder kroner om året), og ulandsbistanden var på 16 milliarder kroner i 2017.

 

Hvad kan være vigtigere end at få etableret fred, forsoning og genopbygning for de millioner af muslimer, som hver dag lever i en kultur i vesten, som er så forskellig fra Islam. For de stakkels muslimer kan det kun gå for langsomt.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…