Op mod tyve somaliere og arabere mandag aften gik mandag aften til angreb på et Pizzeria i Frydenlund Centeret i den vestlige del af Aarhus.
Under angrebet blev der brugt boldkøller og lignende våben. Ruderne blev smadret og inventaret slået i stykker, det var meget voldsomt.
”Flere af gerningsmændene var maskerede. Derudover beskriver vidner flere af gerningsmændene som af somalisk eller arabisk udseende,” skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Det er sket flere gange
Frydenlund Centret ligger i den indvandrertætte del af Aarhus, Aarhus Vest.
Butikkerne i centeret har i længere tid været udsat for chikane og vold.
Smadrede ruder, åbenlyst hashsalg, ødelagte butikker og utrygge kunder er nærmest dagligdag i indkøbscentret.
Flere gange har politikere og politi bedyret, at nu ville volde blive stoppet. Det har Den Korte Avis og andre medier tidligere skrevet om.
Men reelt er der ingen ting sket.
– Vi har haft to røverier. Et med kniv, og et med pistol. Vi har haft det hele smadret op til flere gange. Inden for det seneste år er det gået helt galt, siger en af butiksejerne, Bente Pedersen, til TV2 ØSTJYLLAND.
Bente Pedersen ejer bodegaen Pusterummet i Frydenlund Centret i Aarhus V. Hun oplevede på tæt hold, hvordan de 15-20 unge mænd raserede et pizzeria i centeret.
Hun har tidligere fortalt om de store problemer og råbt på hjælp. Hun er vred over at ingen rigtig gør noget, selv om volden har stået på længe.
Låste sig ind i baglokalet og ringede til politiet
Og mandag aften skete det så igen. Da pizzeriaet blev stormet, søgte ejeren, Erden Acioz, og en ansat tilflugt i butikkens baglokale. De låste døren og ringede til politiet, fortæller Erden Acios til Lokalavisen Aarhus.
”Kort før lukketid kom en 15-20 personer ind med baseballkøller og elefanthuer og smadrede alt gals, køleskab disk og frontruderne,” siger han til Lokalavisen.
Bad larmende unge om at flytte sig
Pizzariet og nabobutikkerne i centret har ofte problemer med larmende unge, der hænger ud i centret om aftenen.
Således også mandag aften, hvor pizzeriaets ejer et par timer før hærværket tog kontakt til dem.
”Jeg bad dem om at flytte sig og lade være med at råbe og skrige, Det gjorde vores kunder urolige,” fortæller Erden Acioz, som mener at kunne genkende et par af angriberne.
Et par timer efter blev pizzeriaet angrebet.
Byrådet bliver kritiseret for at være passive