Omkring 800 ikke-vestlige indvandrere bliver nu danske statsborgere

Arkivfoto: Steen Raaschou

Der var som sædvanlig ingen ende på begejstringen over egen godhed, da Folketingets medlemmer fredag den 2. november endnu engang i år gavmildt delte ud af danske statsborgerskaber.

 

”Jeg vil gerne sige fra mig selv og fra resten af den radikale folketingsgruppe: Hjertelig tillykke til alle jer, som nu får dansk statsborgerskab,” lød det således i fredags fra den radikale ordfører, Lotte Rod under fredagens førstebehandling i Folketinget, og hun fortsatte:

 

”Jeg er rigtig glad på jeres vegne over, at I nu er kommet så langt og er rigtige danskere også på papiret.”

 

I denne omgang blev det til i alt 1.225 danske statsborgerskaber, hvoraf de omkring otte hundrede gik til ikke-vestlige indvandrere. Hertil kommer 159 børn.

 

Afghanere og somaliere med flere er nu nye rigtige danskere

Blandt De Radikales nye rigtige danskere er der blandt andet 42 afghanere, for slet ikke at tale om 60 irakere og 57 tyrkere plus 24 pakistanere.

 

Danmark er i øjeblikket i fuld gang med at udvise somaliere. Den 30. september havde således i alt 539 somaliere inklusive familiesammenførte fået inddraget deres opholdsgrundlag i Danmark siden september 2016.

 

Ikke desto mindre vil 15 somaliere nu få dansk statsborgerskab ud over alle de 12.270 somaliere, som allerede nu gennem årene har fået dansk statsborgerskab.

 

Flygter tyskerne fra Merkel og englænderne fra Brexit?

Blandt de indvandrere fra vestlige lande, som nu står til at få dansk statsborgerskab, er der to grupper, som markant skiller dig ud.

 

Det er tyskerne og englænderne. Således står i alt 114 tyskere og 111 briter til at få dansk statsborgerskab.

 

I 2017 skiftede i alt 248 tyskere og 164 briter til dansk statsborgerskab mod 110 tyskere og 85 briter i 2016.

 

Ligeledes står nu 60 polakker og 26 rumænere til at få dansk statsborgerskab, som den tredje og fjerde største gruppe blande vestlige indvandrere.

 

Tillykke og hjertelig velkommen, allesammen!

Som Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Christian Langballe, udtrykte det i debatten under Folketingets førstebehandling i fredags den 2. november af lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som det officielt hedder:

 

”Jeg har hørte den her skåltale hver eneste gang, der bliver givet dansk statsborgerskab.”

 

Og skåltalerne faldt som perler på snor:

 

Socialdemokratiets ordfører, Astrid Kragh: ”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tillykke til de nye statsborgere. De mennesker, der står på dagens lovforslag, er jo borgere, der har deres liv her i Danmark og har haft det i mange år.”

 

Fra den næste i talerrækken var der dog ingen skåltaler. Tværtimod.

 

Dansk Folkepartis ordfører, Christian Langballe: ”Vi har sagt og har haft et krav om et loft på højst 1.000 om året, hvor personerne hovedsagelig skal komme fra europæiske og vestlige lande. Antallet betyder noget. Der bliver simpelt hen tildelt for mange statsborgerskaber,” lød det fra Langballe, som erklærede at Dansk Folkeparti vil stemme nej.

 

Men efter dette lille afbræk i den gode stemning, fortsatte skåltalerne:

 

Venstres ordfører, Mads Fuglede: ”Det er jo en stor dag i dag. Vi siger velkommen til helt præcist 1.225 voksne og 159 børn, der nu kan se frem til at blive danske statsborgere. Fra Venstre skal der lyde et stort tillykke.”

 

Enhedslistens ordfører, Rosa Lund: ”Først og fremmest vil vi fra Enhedslisten gerne sige tillykke til de mennesker, hvis navne nu står på det lovforslag, vi behandler i dag – til de mennesker, som bliver danske statsborgere.”

 

Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, konstaterede kort og godt: ”Alliance bakker lovforslag L 81 op. Tak for ordet.”

 

Alternativets ordfører, Carolina Magdalene Maier: ”Fra Alternativets side vil vi på linje med nogle af de andre ordførere, der har været heroppe i forbindelse med det her lovforslag, ønske de pågældende mennesker, de 1.225 voksne og de, tror jeg, 159 børn, rigtig hjertelig velkommen som danske statsborgere.”

 

Det Radikale Venstres ordfører, Lotte Rod: ”Jeg vil gerne sige fra mig selv og fra resten af den radikale folketingsgruppe: Hjertelig tillykke til alle jer, som nu får dansk statsborgerskab. Jeg er rigtig glad på jeres vegne over, at I nu er kommet så langt og er rigtige danskere også på papiret.”

 

Socialistisk Folkepartis ordfører, Kirsten Normann Andersen: ”Jeg skal gøre det meget kort. Jeg vil blot sige et rigtig stort tillykke til de 1.225 nye danskere og velkommen til. Det har ikke været nemt for de i alt 1.225 danskere at nå hertil, for vejen til dansk statsborgerskab er lang og kompliceret.”

 

Og med disse ord afrundede SF skåltalerne. Det Konservativ Folkeparti deltog ikke i debatten, men meddelte via Venstres ordfører, at man ville stemme for.

 

Lovforslaget træder dog først i kraft, når det ved tredjebehandlingen vil blive stemt hjem af samtlige partier minus Dansk Folkeparti-

 

En kvart million siden 1979

Først i 1979 begyndte Danmarks Statistik at registrere skift til danske borgerskab.

 

Det år skiftede i alt 6.249 til dansk statsborgerskab, og af dem udgjorde vestlige indvandrere dengang et flertal på 60,6 procent.

 

Det har med årene ændret sig radikalt

 

Siden 1979 og til og med 2017 har således lidt over en kvart million indvadrere, eller i alt 255.418 personer fået dansk statsborgerskab-

 

Af dem udgjorde ikke-vestlige indvandrere med i alt 212.200 tildelte danske statsborgskaber hele  83,1 procent af samtlige.

 

Og det er den udvikling, Dansk Folkeparti vil have stoppet.

 

Her kan du læse mere om skift til dansk statsborgerskab:

http://www.statistikbanken.dk/10025 (Tabelkode: DKSTAT)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…