Hvis man fraregner danskere og nordiske statsborgere med ophold i Danmark, er det på nær to enkelte undtagelser flygtninge og andre fra ikke-vestlige lande, som nu får familiesammenføring i Danmark.
I første kvartal i år blev der således givet tilladelse til i alt 1010 ægtefællesammenføringer, hvoraf de 787 blev givet til danske og nordiske statsborgere.
Flygtningene og andre ikke-vestlige dominerer totalt
De resterende 223 tilladelser er fordelt således:
Flygtninge: 161 ægtefælletilladelser plus 238 børn.
Ikke-vestlige lande: 61 tilladelse til ægtefællessammenføring plus 210 børn.
Vestlige lande: Én enkelt canadisk statsborger har fået tilladelse til ægtefællesammenføring. Desuden er der i første kvartal blevet familiesammenført tre børn fra USA.
Flygtningene står således i øjeblikket for hele 72 procent af samtlige ægtefællesammenføringer til udlændinge i første kvartal sidste år.
Læg så dertil, at flygtningenes ægtefæller som nævnt medbragte 238 børn under femten år, således at det samlede antal familiesammenførte på flygtningeområdet nåede op 399 personer i første kvartal i år.
Fire nationaliteter står for over halvdelen
Familiesammenføringerne er meget ulige fordelt blandt flygtningene fra de forskellige lande.
Således tegner blot fire nationaliteter med i alt 312 familiesammenførte sig for langt over halvdelen af de alt 399 personer, der i første kvartal i år blev familiesammenført på flygtningeområdet.
Det drejer sig om:
Syrerne, som med 37 ægtefællessammenføringer og ikke færre end 113 familiesammenførte børn har rekorden i årets første kvartal med i alt 150 sammenførte familiemedlemmer.
Per 1. april 2014 var der 8.740 syrere i Danmark med i alt 2.742 børn i alderen 0 – 14 år.
Fem år senere var antallet af syrere per 1. april i år steget til 41.171 med ikke færre end 15.193 børn i alderen 0 – 14 år.
Eritreerne ligger næsthøjest med godt nok 41 ægtefællesammenføringer, færre end syrerne, men til gengæld fulgte der knap så mange børn med. I alt 48, som her bringer antallet af familiesammenførte medlemmer op på 89.
Per 1. april 2014 boede der blot 603 eritreere med 156 børn i alderen 0 – 14 år i Danmark.
Fem år senere var antallet af eritreere per 1. april i år steget til 6.099 med i alt 1.572 børn i alderen 0 – 14 år.
Afghanerne hentede også ægtefæller til Danmark i første kvartal i år, hvor det blev til i alt 20 plus 24 børn.
Per 1. april 2014 havde i alt 16.085 afghanere med 4.329 børn i alderen 0 – 14 år bopæl i Danmark.
Fem år senere per var det antallet af afghanere per 1. april i år steget 18.648 med 4.881 børn i alderen 0 – 14 år.
Iranerne praktiserer også familiesammenføringer. I første kvartal i år blev det til i alt 19 ægtefællesammenføringer plus ti børn. Altså alt i alt 29 familiesammenføringer til iranere i Danmark.
Per 1. april 2014 havde i alt 17.924 iranere med 2.445 børn i alderen 0 – 14 år bopæl i Danmark.
Fem år senere var antallet af iranere per 1. april i år steget til 20-937 med 2.624 børn i alderen 0 – 14 år.
Langt over tusinde ansøgninger behandles i øjeblikket
Det vælter i øjeblikket ind med nye ansøgninger om familiesammenføringer.
Således behandlede Udlændingestyrelsen per 1. marts i år ikke færre end 1.602 ansøgninger fra både flygtninge med opholdstilladelse og andre udlændinge.
På flygtningeområdet ligger syrerne ikke uventet i toppen med 130 ansøgninger efterfulgt af eritreanerne med 81 ansøgninger og afghanerne med 80.
Somalierne er også med i feltet med i alt 27 ansøgninger om familiesammenføring. I første kvartal i år fik fem somaliere ægtefællessammenføring samt familiesammenføring med 18 børn.
Per 1. april i år var antallet af somaliere med bopæl i Danmark oppe på i alt 21.262 personer med 6.719 børn i alderen 0 – 14 år.
Så på trods af stramninger på asylområdet stiger antallet af flygtninge i Danmark således støt og roligt takket være familiesammenføringer.
Artiklen er baseret på disse tabeller i Danmarks Statistik
https://www.statistikbanken.dk/10021 (FOLK1C)