Kritik af Erhvervsministerens planer om at centralisere erhvervsindsats

Foto: John Bodholdt Nielsen

Erhvervsminister Brian Mikkelsen kunne den 6. april 2018 med vanlig tilfredshed og store armbevægelser meddele, at han med anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme kunne indlede politiske drøftelser om en ambitiøs forenkling af erhvervsfremmesystemet.

 

Problemet er, at forslagene fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme bliver modtaget rigtigt dårligt. Berlingske Tidende, kan meddele, at Dansk Folkeparti siger klart fra, og borgmestre og virksomheder i provinsen betegner udspillet som københavneri og centralisering som lodret kolliderer med regeringens erklærede ambition om ”Danmark i balance”.

 

Noget bør dog gøres

Det er ellers på høje tid, at der gøres noget. Det nuværende system med 110 ansvarshavende myndigheder, 30 koordinerende organer og 216 operatører fyrer hvert år omkring 4,6 milliarder af skatteborgernes penge af på aktiviteter af tvivlsom værdi for virksomhederne.

 

Et stærkere Danmark

Allerede i august 2016 kunne man i publikationen ET STÆRKERE DANMARK læse, at regeringen planlagde en fokuseret erhvervsfremmeindsats på tværs af stat, regioner og kommuner. Det blev understreget, at den offentlige erhvervsfremmeindsats bedst muligt skulle understøtte udviklingen i dansk erhvervsliv. Det krævede efter regeringens opfattelse, at erhvervsfremmeindsatsen skulle tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og være enkel og sammenhængende og gå på tværs af den offentlige sektor.

 

Det lød godt, og man måtte ovenikøbet forstå, at regeringen dengang allerede havde igangsat et eftersyn af, hvordan de udmærkede målsætninger kunne opnås.

 

Den 7. november 2016 modtog Erhvervs- og Vækstministeriet en ”Analyse af erhvervsfremmesystemet” gennemført af McKinsey & Company sammen med Struensee og Co., DAMVAD Analytics og Landfall Strategy Group.

 

I rapporten er der klare forslag til, hvad man bør gøre ved systemet. Optimeret styring, begrænsning af antallet af aktører, færre indgange til systemet, bedre overblik for virksomhederne, mere målretning af initiativer, fokus på produktivitetseffekter, inklusion af udenlandske erfaringer m.v.

 

Alt sammen grundigt beskrevet af striben af konsulenter og selvom regeringen ikke gjorde meget ud af kommunikationen omkring rapporten, forventede de fleste vel, at denne rapport ville danne basis for et politisk udspil.

 

Brian Mikkelsen ny Erhvervsminister

Brian Mikkelsen valgte imidlertid at nedsætte et nyt udvalg, der fik til opgave at udtænke et helt nyt erhvervsfremmesystem oven på den konsulentrapport, der i forvejen havde analyseret og beskrevet behovet og modellen for et nyt erhvervsfremmesystem.

 

Udover formanden, Claus Juhl, der også havde deltaget i analysen af erhvervsfremmesystemet, blev udvalget sammensat af fem erhvervsfolk, en universitetsprofessor og en direktør for VIA University College, Louise Gade, og endnu et konsulentfirma.

 

Regioner, kommuner og organisationer skulle holdes ude

Ideen var tydeligvis at holde regionerne og kommunerne ude af udvalget, fordi de strides om, hvem der skal have førertrøjen på i erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervsorganisationerne blev også holdt ude, fordi de har stærke interesser i, hvordan midlerne fordeles.

 

Det nye udvalg betød også, at regeringen meget bekvemt kunne vente med at lancere forslagene til et nyt erhvervsfremmesystem til efter kommunal- og regionsrådsvalgene i november 2018.

 

Noget bør ske, men hvem har haft ansvaret?

Erhvervs- og Vækstministeriet og den tilhørende styrelse, Erhvervsstyrelsen, har det primære ansvar for på det erhvervspolitiske område at sikre optimale vilkår for virksomheder i Danmark ved at skabe gode muligheder for vækst. Rundt om i andre ministerier på Slotsholmen kæmpes der på samme måde for at leve op til regeringens løfter om erhvervsudvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse.

 

Desværre er der endnu ikke rigtig kommet noget ud af denne regerings anstrengelser.

 

Samtidig har 98 kommuner og 5 regioner haft opgaven at være de drivende kræfter i den lokale og regionale udvikling. Kommuner og regioner har i fællesskab igangsat lokalt og regionalt forankrede initiativer, der har kostet mange penge, men været uden effekt på vækst og udvikling.

 

Regionerne har haft ansvaret for de såkaldte Vækstfora, der forventes at være omdrejningspunktet for samarbejde om erhvervsudvikling. Væksthusene er tænkt som udgangspunktet for samarbejde om erhvervsservice og -vejledning. Her er det kommunerne, der har haft initiativet. Regionerne har samtidig haft ansvaret for Den Regionale Udviklingsplan, som man har forestiller sig kunne være grundlaget for en afbalanceret og koordineret udvikling i regionen. Desuden har vi stadig et utal af erhvervsdrivende fonde som Wonderful Copenhagen og Visit Denmark m.fl.

 

I slutningen af 1960’erne flyttede det, der dengang hed Egnsudviklingsdirektoratet, fra hovedstaden til Silkeborg. I dag har direktoratet skiftet navn til Erhvervsstyrelsen Regionalt og skal bidrage til at styrke væksten i danske regioner og kommuner, og dermed bidrage til at indfri målene inden for beskæftigelse, innovation, klima/energi, uddannelse og hjælp til socialt udsatte.

 

Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet (nu med Disruption Task Force og tidligere Überchef Kåre Riis Nielsen) producerer i en lind strøm pressemeddelelser, vækstplaner og skrivebordsanalyser, kommunerne hælder hvert år mange hundrede millioner i Væksthuse og Regionsrådene bruger uanede mængder af tid og skattekroner. Alligevel er den regionale erhvervsudvikling skuffende.

 

Strukturreformen

I 2004 vedtog Regeringen en strukturreform, der definerede lokale og regionale strukturer. Reformen trådte i kraft den 1. januar 2007 og skabte en ny regional struktur, hvor 14 amter blev nedlagt og fem nye regioner blev oprettet. På lokalt plan blev 271 kommuner reduceret til 98.

 

Den nuværende situation med et diffust ansvar for erhvervsudvikling og økonomisk vækst, kan føres direkte tilbage til strukturreformen i 2007.

 

Anbefalingerne

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme er kommet med 26 anbefalinger: De seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af én centraliseret erhvervsfremmebestyrelse, som har til opgave at sikre større sammenhæng på tværs af landet og forhindre knopskydninger. Udvalget anbefaler også, at de i dag over 60 offentligt støttede netværk og klynger koges ned til 10-12 nationale klynger svarende til én klynge per styrkeposition fordelt over landet. Dertil kan der være et mindre antal ”start up” klyngeorganisationer inden for nye spirende erhvervsområder.

 

Nærmere om anbefalingerne her.

 

Oprydningen i det milliarddyre, uoverskuelige og impotente erhvervsfremmesystem, der i dag eksisterer på tværs af kommuner, regioner og nation er kun ét element i VLAK-Regeringens erhvervspolitiske prioriteringer. For et halvt år siden præsenterede erhvervsminister Brian Mikkelsen, sammen med finansminister Kristian Jensen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll regeringens ”erhvervs- og iværksætterudspil”, hvor en række planer blev lanceret:

 

· En digital vækstplan, som skal sikre, at Danmark får udviklet de digitale og tekniske kompetencer, virksomhederne har behov for, for at konkurrere i en industri 4.0-økonomi.

· En deleøkonomisk strategi, der skal sikre, at danske virksomheder kan udnytte potentialerne i nye, deleøkonomiske forretningsmodeller.

· En strategi for cirkulær økonomi, der skal sikre, at danske virksomheder, forbrugere og offentlige institutioner kan realisere økonomiske og miljømæssige potentialer i cirkulær økonomi.

· En vækstplan for life science, der skal sikre, at Danmark fastholder og udbygger sin internationalt stærke position inden for medicinalindustri, medico-teknik og life science.

 

Væksthusproblemet

Væksthus Hovedstaden kan illustrere nogle af problemerne med det hidtidige erhvervsfremmesystem. Væksthus Hovedstaden reklamerer med, at virksomhedsejere og iværksættere kan få uvildig sparring og ”blive udfordret på din forretnings­udvikling”. Væksthuset er nemlig sat i verden for at hjælpe med at skabe kontrolleret vækst. Sådan lyder reklamen, men det bedste er næsten, at Væksthus Hovedstadens uvildige sparring ikke koster noget.

 

Væksthus Hovedstaden er ejet og finansieret af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Budgettet på omkring 65 mio. kr. dækkes af kommunernes basisfinansiering på omkring 30 mio. kr. Desuden har væksthuset indtægter fra regionens og kommunernes finansiering af diverse programmer og projekter. Desuden er der indtægter fra EU-tilskud og en vis egenbetaling for deltagelse i visse projekter. De 3 største bidragydere er Københavns kommune med omkring 10 mio. kr., Fr.berg med 1,7 mio. kr. og Gentofte med 1,3 mio. kr.

 

Får kommunerne value for money?

Problemet med Væksthus Hovedstaden er, at trods et utal af ”gratis” events og ”rådgivning” viste en ekstern evaluering, at i perioden 2010-2012 gjorde kun 2,2 procent af alle vækstvirksomheder i Region Hovedstaden brug af væksthusets tilbud.

 

Væksthusets vidtløftige rådgivning

På et tidspunkt, hvor Hovedstadsregionen igen-igen skal spare hundreder af millioner på sundhedsvæsenet, fremturer Væksthuset med ”gratis” konferencer, sparringstilbud og vidtløftig rådgivning til kommuner og virksomheder i regionen. Den ene dag påtager Væksthuset sig at rådgive om etableringer på fjerne eksotiske markeder som f.eks. Indien. Næste dag er det om perspektiverne i Offentligt Private Partnerskaber.

 

Hvis Væksthuset havde magt som det har agt, ville det stensikkert føre til et øget pres for at få udvidet mulighederne for OPP-projekter i strid med skatteborgernes interesser. OPP fremstilles ofte som en finansieringsmodel, der sikrer en effektiv og kreativ opgaveløsning. Realiteten er, at OPP slører de reelle offentlige gældsforpligtelser og snyder skatteborgerne.

 

Desuagtet er modellen taget i anvendelse enkelte steder. I Sønderjylland har Region Syddanmark på initiativ af daværende regionsformand Carl Holst benyttet OPP-modellen ved opførelsen af psykiatriske afdelinger i Odense og i Vejle samt ved finansieringen af motorvejen ved Kliplev i Sønderjylland.

 

Vi kan takke Peter Brixtofte og ”Farum-modellen” for, at OPP og de dertil knyttede deponeringsregler nu er betryggende reguleret i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Margrethe Vestager var fast i kødet og upåvirkelig af presset fra pensionskasser og institutionelle investorer.

 

Hvad skal vi med Væksthus Hovedstaden?

Spørgsmålet er hvad vi skal med Væksthus Hovedstaden? Det kommunalt finansierede væksthus er jo ingenlunde alene på markedet. Danmark er velsignet med en myriade af nationale erhvervsfremmeaktører som Eksportrådet og Vækstfonden, lokale og regionale erhvervsservice, innovationsmiljøer, videns centre og meget andet. Desuden er der jo det omfattende private rådgivermarked.

 

Hvis der – som forslået af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme – blev indført brugerbetaling for Væksthusets ydelser, ville det hurtigt vise sig, at den reelle efterspørgsel er meget begrænset.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…