Jesper kørte forbi et vejarbejde ved Vollsmose – men så kom en meget aggressiv araber bagfra i sin sorte Mercedes

Google Map

Jesper kører i sin lille hvide Polo på vej til Rosengårdscentret i Vollsmose. Men det, der skulle være en fredelig hverdagstur blev noget af et mareridt.

 

Jesper kører forbi noget vejarbejde, da en stor sort Mercedes 500 kommer blæsende op bag ham mens der bliver blinket med det lange lys.

 

– Han blinker med det lange lys, og han er virkelig helt oppe i røven på mig. Jeg giver tegn bagud med hånden. Ikke noget med fuck-finger eller noget. Det var sådan ligesom på tegnsprog, at jeg viste ‘dæmp dig lige’, forklarer Jesper til Ekstra Bladet.

 

– Jeg kan se, at han råber noget til mig. Men jeg kan ikke høre hvad, siger Jesper videre.

 

Jesper tænker, at han heller må se at komme væk. Men der er kø på vejen. Og så går det helt galt.

 

– Pludselig lyder der et højt brag bag mig. Jeg ser bagud og opdager, at bagruden er smadret. Jeg når at se vedkommende stige ind i Mercedesen, hvorefter han kører ned ad en sidevej til højre, fortsætter Jesper.

 

Jesper vælger at køre efter for at se, om han kan finde bilen og aflæse nummerpladen.

 

Det kan han.

 

Men bilisten i den sorte Mercedes opdager også Jesper.

 

– Han holder dernede. Og jeg standser 20 meter bag ham og fisker min mobiltelefon op. Idet jeg sidder med min mobil, løber manden over og flår min passagerdør op, forklarer Jesper videre.

 

Manden sætter sit knæ ind på passagersædet og råber ‘hvordan fanden er det, du kører’ til Jesper.

 

– Jeg kigger på ham og svarer på samme måde ‘hvordan fanden er det, du kører. Det er dig, der kommer med en allerhelvedes fart’. Han reagerer ved at sige, at jeg ikke skal blande mig i, hvordan han kører.

 

Det lykkes Jesper at holde fast i sin mobiltelefon. Men inden Mercedes-bilisten vælger at gå, siger han ifølge Jesper ‘lægger du dig ud med mig, så dør du. Så knækker jeg dig midt over’.

 

– Det sagde han, mens han med begge hænder viste, hvordan han ville knække mig over, siger Jesper.

 

– Bagefter var jeg helt rundt på gulvet og kunne ikke rigtig samle tankerne. Jeg ringede til politiet. Heldigvis havde jeg nået at aflæse nummerpladen. Politiet fortæller mig, at bilen er leaset af en kvinde. Og at det ikke er lykkedes dem endnu at finde bilisten, siger Jesper.

 

Jesper og hans kone er rystede ved tanken om, at deres to drenge på 5 og 7 år havde været med i bilen.

 

De håber, at der er vidner, der melder sig.


Ekstra Bladet har været i dialog med vagtchefen ved Fyns Politi, Lars Thede. Han bekræfter, at politiet har modtaget en anmeldelse, og at politiet efterforsker den sag, som Jesper beskriver.

 

Ifølge Jesper er der tale om en arabisk udseende mand.

 

Den Korte Avis har flere gange skrevet om den vilde kørsel omkring indvandrerghettoer som for eksempel Gellerup ved Aarhus. Her  Her Her

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…