De har fået dansk statsborgerskab – men de skal alligevel have tolk betalt af danske skatteydere

Foto: Steen Raaschou

En dansk læge fortæller om en kvinde med udenlandske rødder, der har bestilt tolk til en konsultation, hun skal have med lægen. Hun er ganske vist født og opvokset i Danmark og har gået ni år i skole her. Men så blev hun gift med en mand fra hjemlandet, og nu kan hun ikke huske sit danske. (Berlingske 19.9.17)

 

Kvinden er altså på papiret “dansk”. Men hun taler og forstår ikke ret godt dansk. Derfor skal kvinden, som er dækket til fra top til tå, have en tolk betalt af det offentlige.

 

Og hun er langt fra den eneste. En del indvandrere, som har fået dansk statsborgerskab, kan så lidt dansk, at de skal have en tolk – som skatteyderne betaler i dyre domme.

 

Det fremgår af tal for Horsens Kommunes udgifter til tolke i 2017. Det er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Michael Nedersøe, som har bedt om at få tallene. Det har han gjort hvert år siden 2012.

 

Af tallene fremgår det, at der sidste år blev brugt 152.244 kr. på sprogtolkning til danske statsborgere.

 

“Det er udlændinge, som har fået statsborgerskab under tidligere og mere lempelige regler. De kan ikke ret meget dansk og skal fortsat have tolkebistand. Det er den slags omkostninger en fejlslagen integrationspolitik har for det danske samfund”, siger Michael Nedersøe til Den Korte Avis.

 

Syrene får mest tolkebistand

De samlede udgifter for Horsens Kommune til tolke i 2017 er på 3,8 mio kr. I 2012 var tallet på 700.000 kroner. Det er altså på fem år steget til 3,8 mio. I 2016 var tallet lidt højere.

 

En del af udgifterne er opgjort på nationalitet. Og her ligger migranter fra Syrien højest med en udgift på 1,2 mio kr.

 

Andre nationaliteter er somaliere, irakere, afghanere.

 

Stor udgift på landsplan

Horsens er kun én ud af 98 kommuner, som også har udgifter til tolke.

 

Dertil kommer statens udgifter til tolke i for eksempel sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet alene bruger 120 mio kr om året til tolke.

 

Dansk Folkeparti mener, det er helt forkert, at det danske samfund år efter år skal betale for indvandreres tolkebistand.

 

“Når man har været to-tre år i Danmark og modtaget sprogundervisning, bør man kunne tale dansk. Hvis man ikke kan det, så må man selv betale for at få en tolk til møder i jobcentre og skole/hjem samtaler”, siger Michael Nedersøe.

 

Han foreslår, at der bliver indført brugerbetaling på tolkebistand i kommunerne.

 

“Dansk Folkeparti har netop på finansloven fået indført brugerbetaling for tolkning på sygehusområdet. Denne ordning bør bredes ud til kommunerne”, siger Michael Nedersøe.

 

“Det vil give et bedre incitament til, at lære sproget og dermed også øge chancen for en bedre integration.

 

Derudover er der også den økonomiske besparelse som kan bruges på andre ting så som bedre ældrepleje, daginstitutioner og andre velfærdsydelser”.

 

Næste skridt drejer sig om, at føre brugerbetaling i sundhedsvæsnet ud i livet. Lige nu står det kun på et stykke papir. Brugerbetaling for tolkebistand har før været vedtaget af Folketinget. Men det blev aldrig gennemført. Det blev stoppet af den socialdemokratiske regering.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…