Den Afrikanske Union har besluttet at gøre alt for, at FN-migrationspagt bliver overholdt

Fra et tidligere møde i Den Afrikanske Union (Arkiv/Skærmprint YouTube)

Under en hasteforespørgsel i Folketinget i dag skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) forsvare dansk tilslutning til FN’s Migrationspagt.

 

Men nu viser det sig, at der åbenbart er problemer med at finde en minister, der på Danmarks vegne vil lægge navn til FN-aftalen, som skal underskrives i Marrakech i Marokko, den 10. – 11. december.

 

Statsministeren havde på forhånd annonceret, at han ikke ville deltage, men at det i stedet skulle være Inger Støjberg, der på Danmarks vegne skulle tilslutte sig den efterhånden meget omstridte FN-pagt.

 

Så sprang først den ene og så den anden fra

Nu viser det sig imidlertid, at ingen af regeringens fagministre på området er indstillet på at være den, der med sin underskrift bliver ansvarlig for at have tilsluttet Danmark FN-pagten

 

Sent mandag meddelte Inger Støjberg således, at hun ikke ville tage til Marokko og skrive under.

 

”Jeg har ikke tidligere deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv i den her,” lød det kort og godt fra Inger Støjberg ifølge Jyllands-Posten.

 

Herefter pegede pilen på udviklingsminister Ulla Tørnæs, som den minister, der skal repræsentere Danmark, men:

 

”Nej, det skal jeg ikke. Det er jo Inger Støjberg, der har siddet med det,” sagde Tørnes i går til Jyllands-Posten og henviste til, at det jo er udlændingeministen og statsmisteren, der i dag skal stå skoleret i Folketinget.

 

I FN’s invitation til de underskrivende lande beder man dem sende ”en repræsentant fra allerhøjeste embede”, men det kan meget vel ende med, at Danmark sender en embedsmand.

 

Til gengæld har både den tyske forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron meddelt, at de deltager.

 

Dansk Folkeparti står bag hasteforespørgsel

Det er Dansk Folkeparti, der står bag indkaldelsen til hasteforespørgslen i dag i Folketinget, hvor udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og statsminister Lar Løkke Rasmussen skal stå skoleret, som Ulla Tørnæs formulerer det.

 

Her vil Dansk Folkeparti fremsætte et forslag med følgende ordlyd:

 

”Folketinget pålægger regeringen ikke at tiltræde FN-erklæringen Global Compact for Migration.”

 

Selv regner man i Dansk Folkeparti dog ikke med, at forslaget vedtages:

 

”Vi prøver at få andre med på et nej, men realistisk set siger alle andre formentlig ja,” siger forslagslagsstilleren, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Den Korte Avis.

 

Indtil videre har ni lande erklæret, at ikke vil underskrive aftalen. Det er USA, Australien og Israel samt de seks EU-lande: Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Bulgarien og Estland. Italien og Schweiz har endnu ikke taget stilling.

 

Den Afrikansk Union vil kontrollere, at aftalen overholdes

Medens debatten om tilslutning traktaten raser ikke blot i Danmark, men også i Tyskland og Frankrig, hvor den folkelige modstand også er stor, har de afrikanske lande i al stilhed forberedt sig på de nye tider, traktaten varsler.

 

Under et topmøde i den marokkanske hovedstad Rabat den 2. juli i år besluttede Den Afrikanske Union at oprette en organisation, der skal sikre, at aftalerne om migration bliver overholdt.

 

Organisationen har fået betegnelsen ”Den Afrikanske Overvågningscentral for Migration og Udvikling.” (The African Observatory for Migration and Development, OAMD) skriver det franske nyhedsbureau, AFP.

 

”Afrikanske ledere har taget beslutningen om at oprette dette vigtige værktøj til at harmonisere de afrikanske staters strategier og forbedre samspillet med partnere i udlandet,” sagde den marokkanske udenrigsminister Nasser Bourita under en efterfølgende pressekonference.

 

Sagt på en anden måde, så vil de afrikanske lande nu holde de vestlige lande under en lup for at sikre, at de lande, der har underskrevet FN-aftalen, nu også overholder aftalens migrationsbestemmelserne til punkt og prikke.

 

Det kan lynhurtigt skabe problemer for Danmark, hvis det er meningen, at den stramme udlændingepolitik skal fortsætte.

 

De kan læse hele AFP-artiklen om mødet i Rabat her:

https://www.france24.com/en/20180702-african-union-creates-migration-body

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…