Ældre risikerer, at de kun får bad hver anden uge – men samtidig oplever de, at Danmark bruger 36 mia. kr. på ikke-vestlige indvandrere

Modelfoto og arkivfoto fra en anden sammenhæng

Ældre mennesker på Bornholm kan blive ramt af meget ubehagelige besparelser.

 

Bornholms Kommune mangler penge i kassen. Derfor har embedsmændene lavet en liste med mulige besparelser.

 

Et forslag går ud på, at de ældre ikke længere kan få et brusebad hver uge. De må nøjes med et bad hver anden uge. 14 dage imellem, at man kan få sig et bad!

 

Samtidig er der forslag om, at man de uger, hvor man ikke får brusebad, skal tørres med vådservietter.

 

 

Desuden er der også et forslag om, at der ikke længere skal gøres rent hver anden uge. Nu vil det kun ske hver tredje uge.

 

Målet er, at Bornholm skal spare 10 mio. kr. på ældreområdet. Bornholmeren

 

 

Ældresagen siger til TV2, at det  er nogle af de værste besparelser, de har oplevet.

 

Og Bornholm er ikke de eneste. Nyborg, Skjern og Odense Kommune har allerede indført “Vask uden vand”, som det bliver kaldt, når man begynder at bruge vådservietter i stedet for vand og sæbe.

 

Det er grotesk, at man i danske kommuner skal opleve den slags besparelser.

 

Især i betragtning af, at der er andre områder, hvor der bliver brugt enorm summer, uden at der  for alvor bliver talt om besparelser.

 

Indvandrere og efterkommere er ét af dem.

 

Det danske samfund bruger 36 mia kr. på indvandrere og efterkommere om året

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kostede i 2015 det danske samfund 36 mia kroner. Det sagde finansminister Kristian Jensen på en pressemøde i februar.

 

Det er 36.000 millioner. Det er mange penge. Og det er i virkeligheden nemt at spare her, så man kunne slippe for kommunernes ubehagelige besparelser på ældre borgere.

 

Man kunne fjerne flygtninges retskrav på en bolig, som også rammer boligsøgende danskere hårdt, fordi de bliver sprunget over i køen. Og man kunne slække på kravene til boligens størrelse. For at nævne nogle oplagte eksempler.

 

Der kunne indføres stop for tilstrømningen, og det kunne håndhæves med effektiv grænsekontrol. Det ville betyde langt færre asylansøgere, flygtninge og familiesammenføringer.

 

Eller man kunne indføre et loft over antallet af familiesammenføringer.

 

Betingelserne for at få kontanthjælp kunne været meget skrappere. For eksempel har Sharifo fra Somlia boet 11 år i Danmark og fået fem børn uden nogensinde at have haft et arbejde.

 

Hun sagde nej til at søge job i et supermarked, fordi hun ikke ville røre ved svinekød og alkohol uden at det tilsyneladende fik konsekvenser for hendes kontanthjælp.

 

Men det er måske her, hunden ligger begravet.

 

Klager og kritik

En del asylansøgere er gode til at beklage sig. Det har man også oplevet på Bornholm.

 

Under det store asylpres efteråret 2015 skulle Danmark pludselig finde pladser til 12.000 asylansøgere. Nogle hundrede kom til Bornholm, og nogle af dem blev indkvarteret på Svaneke vandrehjem.

 

Men allerede dagen efter kom asylansøgerne med heftig kritik af forholdene – en kritik, som fik stor bevågenhed i medierne. Værelserne var for små, sagde de. Og flere ville slet ikke være på Bornholm. En kvinde påstod ligefrem, at hendes syge datter ville dø, hvis de ikke kunne flytte til Jylland, hvor de havde slægtninge. (TV2 Bornholm)

 

Den slags kritik slipper asylansøgere af sted med. Det danske samfund  har stået på pinde for asylansøgere og indvandrere. Hvis man sætter dem stolen for døren, bliver der ofte ballade. Og politikere og embedsmænd risikerer at blive kaldt fremmedfjendske.

 

Det vil man for alt i verden undgå, så hellere svigte sine egne borgere. Især de svage ældre kan det være nemt at spare på. De råber ikke op.

 

Men måske begynder det at blive anderledes. Vreden ulmer over forslagene til besparelser på de ældre bornhomere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…