Techgiganterne Google, Facebook, Apple, Twitter, Amazon, etc. definerer i stigende grad de fleste brugeres kommunikationsmuligheder på nettet. En ny bog viser hvordan – og peger på modforholdsregler.
Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt: DIT OPSLAG ER BLEVET FJERNET. Techgiganter & ytringsfrihed. Hæftet med omslag. 268 sider. Kr. 249,95. Gyldendals Forlag. Udgivet d. 22.10.18.
—————————————————————————————-
Titlen ”Dit opslag er blevet fjernet” er rigtigt godt valgt. Dels fordi sætningen udtrykker, at nettet ikke (mere) er frit. Dels fordi udsagnet peger på, at der sidder ”folk” og trækker i trådene i kulissen – og via algoritmer bestemmer ’ranking’, altså rækkefølge-placering af søgeresultater. Dermed styres adgangen til eksisterende viden, hvilket har skabt nye og langt vanskeligere vilkår for ytringsfriheden.
Hvad er en algoritme?
Hvad er en algoritme mere præcist?
Ifølge Anne Mette Lauritzen og Frederik Stjernfelt, forfatterne til endnu en kritisk bog om digitalisering, er der tale om ”(…) en regelstyret procedure til at løse en klasse af problemer.
(…)
I sammenhæng med techgiganterne angiver ordet de centrale komplekser af computerprogrammer, der styrer søgning og ranking af søgeresultater (Google) og netværker af ”venner” og følgere, og hvilken information der løbet i netværket (Facebook, Twitter) etc. – og som samtidig opsamler brugerdata til forudsigelse af forbrugeradfærd i reklameøjemed.” (s. 40-41).
Formålet med bogen
Formålet med bogen er at kaste kritisk lys over internettet. Her har en række platforme udviklet sig fra at være idealistiske studenterprojekter, der leverede gratisydelser til brugerne, til at blive globale techgiganter. Disse foretagender, der nu er tæt på at have monopol-status, holder kortene tæt til kroppen for så vidt angår forretningsmetoder og procedurer for, hvad der (ikke) bliver fjernet. De har en enorm magt, fordi de i dag kan vedtage regler for, hvordan den offentlige samtale skal foregå, og hvilken information, der skal tilflyde hvem. Hermed omformer de skridt for skridt offentligheden og den offentlige debat.
Hvor de digitaliseringsbegejstrede tidligere hyldede synspunktet, at den frie netadgang ville sætte skub i oplysning, videnstilegnelse, myndighed og ytringsfrihed, er den første begejstringsrus blevet afløst af tømmermænd.
Nu fjernes opslag, algoritmerne fanger folk i ekkokamre, og bagmændene skummer den økonomiske fløde af brugernes afhængighed af nettet.
Der er masser af problemer: Manglende beskyttelse af private data, brud på copyrightlovgivningen, overføring af stof fra medier, der producerer indhold, til platforme, der bare viderebringer mv.
Bogens opbygning
”Dit opslag er blevet fjernet” er bygget op med et forord, en indledning og 18 kapitler med overskrifter som ”Det digitale oplysningsprojekt i modvind”, ”Opmærksomhed og dopaminkick”, ”Facebooks håndbog i fjernelse af indhold”, ”Facebook og Google som censurinstanser” og ”Monopolkontrol med techgiganterne?”
Forfatterne går historisk til værks og viser udviklingen fra opstartens helt igennem positive fortællinger til den aktuelle bekymring for ytringsfriheden – forankret i den ofte skjulte censur på de forskellige medieplatforme.
Læserne lades dog ikke helt i stikken i mørket, men bliver præsenteret for diverse forslag til, hvordan stater / myndigheder / civilsamfund / brugere kan dæmme op for giganternes enevælde.
Masser af ubehagelige aha-oplevelser
Der er masser af ubehagelige aha-oplevelser undervejs for den læser, der måtte have fastholdt en lidt naiv opfattelse af nettets vidunderligheder:
”(…)i 2009 blev dette objektive kriterium [algoritmen ”PageRank” – jf. noten lige efter citatet] suppleret med subjektive, bundet til den enkelte bruger. Dermed blev platformen personliggjort, og TO SØGERE FÅR IKKE LÆNGERE DE SAMME FUND PÅ DEN SAMME SØGNING.” (s. 42 – min fremhævelse LN)
Note: Algoritmen ”PageRank” er opkaldt efter en af Googles grundlæggere Larry Page. ”Den rangordnede søgeresultaterne på et hvilket som helst ord, ud fra hvor mange og vægtige forbindelser den enkelte hjemmeside havde til andre hjemmesider, med forbillede i rangordningen af videnskabelige artikler efter hvor mange citater de afføder. De mest velforbundne hjemmesider lå øverst på søgelisten – uanset hvem der søgte på det pågældende ord.” (s. 42)
”Og fordi algoritmernes sorte boks holdes hemmelig af techgiganterne, så er det umuligt at se, om den er biased – om den er skæv, hvad vigtige informationer angår.” (s. 46)
”Annoncørerne er giganternes reelle kunder, og brugerne er produktet (…) [giganterne] sælger data i den forstand, at de giver annoncørerne databaseret adgang til hyperpræcist at målrette deres reklamer.” (s. 66)
Facebooks ”hate speech”definition indeholder ”(…) ikke injuriebegrebets henvisning til sandhed – dvs. sande udsagn kan klassificeres som ”hate speech”, hvis blot nogle skulle føle sig krænket af dem.” (s. 113)
”Vi har ikke villet se i øjnene, at vi bliver omprogrammeret af det nye digitale liv (…) Techgiganternes mest værdifulde aktiv er også vores mest værdifulde aktiv, nemlig vores opmærksomhed. Den er de i fuld færd med at misbruge.” (s. 223)
Særdeles oplysende bog
Det er en særdeles oplysende bog, Lauritzen og Stjernfelt har begået. Nogle steder ville en lidt mindre akademisk sprogbrug have været vederkvægende, og den lovligt løse omgang med ordet ’højreekstreme’ kunne have nydt godt af en præcisering. Og er det nu også helt korrekt, at Milo Yiannopoulos er en af Alt-rights hovedfigurer?
Men disse indvendinger er hår i suppen i forhold til et værk, der får stillet knivskarpt på de udfordringer, alle brugere af nettet står overfor. Uanset alder, køn, civilstatus, profession – og holdninger!
Løsningsforslagene kan der for fleres vedkommende sikkert godt sættes spørgsmålstegn ved – men analyserne og fremstillingen af problemerne sidder i skabet.
