Dybest set er alle mennesker ens. Det er hovedbudskabet i Anne Lise Marstrand-Jørgensen seneste roman.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: SORGENS GRUNDSTOF. Hæftet med omslag. 472 sider. Kr. 229,95. Gyldendals forlag 2017.
**** fire stjerner
————————————————————————————————
”Sorgens grundstof” er et murstensværk på knapt 500 sider, der genremæssigt placerer sig som magisk realisme og historisk roman.
Magisk realisme
Magisk realisme opstod som litterær teksttype i 1970’erne og 80’erne med latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez, Jorge Luis Borges og Isabel Allende.
Genren blander socialrealisme og fantastiske fortællinger, begivenheder og drømme. Adjektivet ’fantastiske’ skal ikke forstås som ’storslåede / utrolige’, men at teksterne opererer med overnaturlige (eventyr)træk. Den historiske virkelighed krydres med magiske og rationelt uforklarlige hændelser, fx at en person kan leve i flere tidsaldre og fysiske love overskrides. Uden at realismen i form af genkendelig gengivelse af virkeligheden af den grund går tabt.
Romanens opbygning
Romanen falder i tre dele indledt med en prolog. Førstedel bærer overskriften: ”Del 1 Skabelsen -1819” og rummer 21 kapitler, der hver markerer tid og sted. ”Del 2 1819-1900” har 34 kapitler, og ”Del 3 1908-2015” 6 kapitler. Strukturen viser spændet i tid, og kapiteloverskrifterne meddeler, hvor vidt omkringfarende hovedpersonerne er: Wien, Konstantinopel, Schweiz, Makedonien, Saloniki, Tripoli, Paris, Krim, Ukraine, Sankt Petersborg, London, München og Jordan. For blot at nævne et udsnit af de geografiske lokaliteter.
Prologen
Prologen er en skabelsesberetning, hvor Guden (ikke Gud!) og Satan kæmper om menneskene. Efter skabelsen fortvivler Guden ved tanken om al den lidelse, der venter menneskeheden, og de tårer, Guden udgyder på den konto, bliver omdannet til sorgens grundstof. En muldvarp skal vise sig at blive bærer af denne mærkværdige kemiske sammenblanding.
Længe før historisk tid føder kæmpen af en muldvarp sine unger i en hule, der er fuld af tårer. Muldvarpen graver sig efterfølgende vej fra Den Arabiske Halvø til det europæiske kontinent. På sin langfart afsætter den sorgens grundstof på alt, hvad der krydser dens vej.
Handling
I 1814 – det tidspunkt den egentlige beretning begynder – bliver muldvarpen pelset i Wien. Dateringen danner ramme om et møde mellem Europas statsoverhoveder, der skal drøfte fredsaftaler efter Napoleonskrigene.
Muldvarpeskindet bliver dels brugt til at indbinde en bibel, dels til at polere nogle særligt smukke granater, der efterfølgende bliver til en perlekæde og et armbånd.
Romanens tre hovedpersoner, den jødiske forretningsmand Benoni Hirschfeld, den armenske antikvitetshandler Hakob Batain og Grace, datter af en sort slave, kommer alle på forskellig vis i berøring med både bibel og smykker. Som konsekvens heraf etableres en ubegribelig – for dem selv – indbyrdes kontakt, der strækker sig fra 1814 videre igennem det 20. århundredes storpolitiske begivenheder – bl.a. det armenske folkemord – for at slutte i Jordan 2015.
Hvorfor krydses Grace, Hakob og Bens veje hele tiden? Hvorfor oplever trekanten denne særlige (u-sproglige) tilknytning til hinanden? Og hvorfor rammes de af hukommelsessvigt, så de ikke kan huske, at de har mødt hinanden tidligere?
Læseren er klogere og ved hvorfor – ledt på vej af den alvidende fortæller: Det kit, der binder sammen, er sorgens grundstof – afsat via muldvarpens skind.
Det der binder menneskeheden sammen
“Sorgens grundstof” kredser om de store temaer (ugengældt) kærlighed, længsel, erindring, jalousi, racisme, frygt, svigt og magt. Og ikke mindst sorg:
”Sorg kan bringe medfølelse og indlevelsesevne frem i os, når vi også formår at sørge på andres vegne, fordi vi anerkender at vi er ens,” udtaler Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Romanen rejser – og leverer svar på – store spørgsmål om, hvorfor mennesker har så svært ved at lære af fortidens fejl, og hvorfor ondskaben gentager sig? I form af fx krige, massakrer og grusom udnyttelse og undertrykkelse af andre mennesker:
”Alt skal blive værre. Guden hører det godt og ved, at Satan har ret: Når mennesker er onde på trods af deres fælles erindring, kan det ikke undgå at blive værre. Så ER det allerede værre.” (s. 415)
For at kaste lys over problematikken indskrives de tre hovedpersoners ’lille historie’ i den ’store (europæiske) historie’, mens der hele tidens krydsklippes imellem de tre fortællespor.
Romanens overordnede budskab er, at selv om mennesker er forskellige og lever helt uensartede liv – alt efter hvilke vuggegaver, de er blevet tilsmilet med – så er individerne fælles om følelser som fx kærlighed, medfølelse og sorg.
Politisk litteratur?
Anne Lise Marstrand-Jørgensen er kendt for sin position som talskvinde for VenligBoerne i samfundsdebatten. Den menneske- og samfundsopfattelse, hun her giver stemme til, afspejler sig – af indlysende grunde – både direkte og indirekte i romanens plot, tematik, personkarakteristik, fortællerkommentarer og dialoger.
Hvilket rejser et tilbagevendende spørgsmål: Kan – og skal – skønlitteratur bruges til at formidle politiske budskaber? Var det ikke bedre at skrive en debatbog?
Diskussionen er evigt ung og må nødvendigvis tage afsæt i, hvad der i det hele taget forstås ved ’politisk litteratur’? Falder to af nyere tids allerstørste forfattere, Knut Hamsun og George Orwell, fx i denne kategori? Gør Roger Scruton?
Alt afhængig af definitionen vil der blive leveret modstridende svar.
En interessant og oplysende roman
I min optik lykkes det Marstrand-Jørgensen at skrive en interessant og oplysende roman, der rider klar af politisk præk, men ikke af moralisering og moralisme. Ideen med en muldvarp som bærer af sorgens grundstof er original, og indfletningen af historiske begivenheder og faktuelle oplysninger i det kringlede plot fungerer i det store hele.
Romanen kunne med fordel have været kortet ned. Komposition og valg af historiske nedslag oplever denne læser ikke som drevet af en indre nødvendighed og logik. Det virker lidt som om, at den sindrigt konstruerede tre-strengs-fortælling med indlagte Guden-Satan-dialoger kunne foldes ud og ind – og i princippet fortsætte i det uendelige.
———————————————————————————————–
Faktaboks:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen debuterede som forfatter i 1988. Har udgivet både digtsamlinger og romaner. Hun fik sit store gennembrud med værket om middelaldernonnen Hildegard af Bingen. Bind I udkom i 2009, bind II i 2010.
