Kvinde med syv børn fik 400.000 kroner i socialhjælp – ingen opdagede åbenbart, at hun boede i et afrikansk land

Vej i Kenya, Colourbox

En afrikansk kvinde med syv børn har fra det svenske socialsystem modtaget 408.238 kr. Pengene er udbetalt i perioden efter den 5 september 2012, hvor hun blev registreredet i det svenske sociale system NAV.

 

Det rystende er, at kvinden tilsyneladende aldrig har haft fast bopæl i Sverige, og hendes syv børn har aldrig været indskrevet på en skole i Sverige.

 

Den afrikanske kvinde er tilsyneladende bare mødt op, har indregistreret sig selv og sine sine børn, og så rejst igen.

 

Det har freelance-journalisten Joakim Lamotte fået færd af. Han blev sidste efterår kontaktet af to medarbejdere fra NAV – forsikringskassen – som er det svenske kontanthjælpssystem, og de havde på eget initiativ optrevlet det sociale bedrageri. Det fandt ledelsen imidlertid ikke belejligt. De fik besked om, at de ikke igen måtte undersøge denne type sager, da det kunne opfattes som diskriminerende, siger han. Men sagen er tilsyneladende ikke blev dementeret.

 

Sagen døde midlertidigt hen, men Joakim Lamotte er igen blevet kontaktet af kilder indefra NAV om yderligere seks sager, og har samtidig fået at vide, at det kun er toppen af isbjerget. De drejer sig alle om familier der har modtaget børnepenge, særlig børnetilskud (flerbørnstillæg) og andre børnefamilieydelser for hundredetusindvis af kroner, og som ikke er bosat i Sverige.

 

Kan det ske i Danmark ?

Da jeg arbejdede som socialrådgiver i Svendborg – kontanthjælpssagsbehandler – var en ung kvinde fra Sri Lanka lige pludselig ikke mødt op til aktivering. Hun havde ikke givet besked til nogen. Hun var bare væk. Da hun ikke reagerede på flere breve, måtte jeg til sidst stoppe kontanthjælpen. En dag dukkede hun pludselig op i døren til mit kontor. Hun var et stort smil, for hun havde lige været i hjemlandet og blive gift. Hendes ægtemand havde hun taget med, for nu skulle også han have kontanthjælp.

 

Det nygifte pars tur omkring mig på Socialforvaltningen blev ikke den prik over i’et på deres honeymoon, som de havde forestillet sig. Der kunne naturligvis ikke uden videre opstartes kontanthjælp til den unge herre. Han skulle gennem en anden procedure, og den kontanthjælp hun havde nået at modtage inden ydelsen blev stoppet, og frem til datoen hvor hun stod i døren, blev gjort tilbagebetalingspligtig.

 

Det er den procedure jeg har lært, at jeg skulle følge dengang. Det er, så vidt jeg ved retningslinjerne, også i dag. Forlader en person landet i længere tid uden forudgående aftale, dvs uden at oplyse socialforvaltningen om det, så skal kontanthjælp af enhver art stoppes.

 

På computerens skærmbillede angiver tre små stjerner ud for beløbet, at ydelsen er stoppet. Man skal bare lade være med at trykke på godkend. Det tager kun et øjeblik for en sagsbehandler i Danmark.

 

Det kan betyde millioner af kroner. Som udgangspunkt er der social opfølgning hver 3 måned. Der sendes et lille skema ud, og svares der ikke, så stoppes kontanthjælpen.

 

Det er også tidshorisonten i Norge. I relation til en sag om børnepenge i Sverige, så bortfalder ydelsen hvis barnet opholder sig længere end 3 måneder i udlandet, fortæller norske Hege Storhaug fra Human Rights Service, HRS. Det er ikke mindst et forsøg på at begrænse børnenes skolegang i ikke-vestlige lande.

 

Men sådan er det tilsyneladende ikke i Sverige.

 

Måske er det “pay back time” ?        

I gamle dage nøjedes man i Afrika med, at bygge veje og jernbaner ind til der, hvor man skulle hente råvarer. Det var som sugerør ind i Afrika. Det hjalp på ingen måde kontinentet, og efterlod en infrastruktur der ikke kunne bruges til noget. Det var lige så usympatisk og samvittighedsløst, som de sugerør der stikkes ind i Sverige nu.

 

Det handler om at passe sit arbejde

Selvom jeg nu har været væk fra mit fag som socialrådgiver i over 15 år, så kan jeg ikke forestille mig noget så grelt i Danmark. I Sverige synes ledelsen på socialforvaltningerne, at være fuldstændigt afskåret fra sit almindelige personale, og skillevæggen består af massiv politisk korrekthed. Angst for stempler som racisme og islamofobi gør mere skade end mange forestiller sig, og ledelsens korrekthed og berøringsangst koster de svenske skatteborgere dyrt. Desuden hindrer det ordentlige socialarbejdere i, at passe deres arbejde.

 

Det er sandsynligvis de svenske politikere, der er hovedleverandør af materialer til skillevæggen. I den udstrækning, socialforvaltningernes ledelse er bundet af ordrer fra den politiske top, så er også de forhindret i, at passe deres arbejde.

 

 

Del på Facebook