Delstatsvalget i Hessen var en katastrofe for de to gamle folkepartier i tysk politik, CDU/CSU og SPD. Begge mistede over 10 procentpoints af stemmerne.
Og katastrofen fortsætter. I en meningsmåling efter valget, der er foretaget af instituttet Insa for Bild, står de to partier til det ringeste resultat, som Insa nogen sinde har registreret.
CDU/CSU ligger til 25 procent og SPD til sølle 14 procent. De er nu skygger af deres glorværdige fortid.
Vælgernes dybe mistillid har tvunget Angela Merkel til at gå af som partiformand for CDU. Men det løser i sig selv ikke meget.
Merkel må helt væk fra den politiske ledelse af landet. Og hun skal ikke afløses af en politiker, der bare vil føre hendes linje videre.
Merkel er blevet kaldt ”Mutti”. Som den britiske avis Daily Mail humoristisk har formuleret det: ”Mutti is kaputti”.
Opgør med Merkel-æraen
Mange tyskere mistede tilliden til Merkel, da hun åbnede Tyskland for en massiv tilstrømning fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Nu er der hos de borgerlige vælgere et ønske om politikere med stærke værdier og en stram udlændingepolitik.
To politikere, der har meldt sig som kandidater til at overtage posten som partiformand, er parate til at tage et opgør med Merkel-æraen.
Det drejer sig om sundhedsminister Jens Spahn og Friedrich Merz, der engang var gruppeformand i Forbundsdagen for CDU/CSU, men som i en årrække har haft en erhvervskarriere.
Det har også betydning for Danmark, om deres opgør lykkes.
Både Spahn og Merz vil gøre en ende på Merkels nedtoning af konservative værdier, hendes politisk korrekte holdning til indvandring og hendes flirten med radikale grønne holdninger, der har givet medvind til partiet De Grønne.
Det var Friedrich Merz, der i sin tid lancerede begrebet ”deutsche Leitkultur” for at markere, at det tyske samfund skal bygges på tyske værdier.
Merz fører
Skal man dømme efter de læserafstemninger, som nogle aviser har gennemført, har Merz den største folkelige opbakning blandt kandidaterne.
Han ligger klart foran Annegret Kramp-Karrenbauer (kaldet ”Mini-Merkel”) og Jens Spahn. Disse afstemninger har kun et spinkelt grundlag, men de viser den samme tendens til fordel for Merz.
Merz og Spahn står med det fælles problem, at de i vidt omfang henvender sig til de samme grupper i CDU, og de risikerer således at tage stemmer fra hinanden.
Men man kan ikke udelukke, at de går sammen i et parløb. Måske med velvillig bistand fra CDU’s formand for Forbundsdagen, Wolfgang Schäuble, der har et godt forhold til dem begge.
Derimod er der ikke basis for alliancer mellem de to og Annegret Kramp-Karrenbauer. Hun står for den Merkel-linje, som de to andre vil gøre op med.
Merkel må helt væk
Men de konservative strammere i CDU kan ikke nøjes med at vinde posten som partiformand. Deres politiske mål kan kun nås, hvis Merkel kommer væk som kansler.
Merkel har lagt op til, at hun nu kun går som partiformand, mens hun bliver i den afgørende rolle som kansler helt frem til næste valg i 2021. Men denne konstruktion er uholdbar for ikke at sige direkte absurd.
Vælgerne kræver fornyelse i CDU. Blandt andet i form af et opgør med Merkels politisk korrekte linje.
Selv hvis man vælger en ny, udmærket partiformand, kan man ikke få denne fornyelse, så længe man beholder Merkel på den politisk afgørende post som forbundskansler.
Denne konstruktion er Merkels forsøg på at holde fast i magten et stykke tid endnu. Det kan meget vel være, at hun ret hurtigt må opgive dette projekt.
Hvis Merz eller Spahn bliver valgt, skal vedkommende selvfølgelig have et fornuftigt samarbejde med de Merkel-tro dele af partiet. Men Merkels tid er forbi.
Den, der bliver valgt som partiformand, bør hurtigst muligt derefter gøres til kansler.
Betydning for Danmark
Det store opbrud i Tyskland er vigtigt set med danske øjne. Vi har en klar interesse i en tysk regering, der skærper kursen i værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken, hånd i hånd med en troværdig økonomisk politik.
Et sådant skifte i Tyskland kan også have stor betydning for os på en anden led:
Det folkelige opgør med den politisk korrekte værdipolitik, som har bredt sig over store dele af Europa, har ofte haft karakter af protestbevægelser. Disse bevægelser ryger i nogle tilfælde ud ad en tangent.
I Danmark er den stramme udlændingepolitik derimod udviklet inden for ret stabile og rolige parlamentariske rammer. Det samme er tilfældet i andre vesteuropæiske lande såsom Østrig.
Det vil være særdeles godt set med danske øjne, hvis også det store Tyskland fremover bidrager til en rolig og velovervejet skærpelse af udlændingepolitikken og værdipolitikken mere generelt.
Mulighederne for dette vokser betydeligt, hvis Merkel går helt ud af tysk politik.
Et første skridt mod afklaring kommer, når en CDU-kongres med cirka 1.000 delegerede samles i Hamburg Messe for at afgøre, hvem der skal være ny formand for partiet. Det sker den 7.-8. december.
