Muslimsk lærerinde nægtede at give hånd til mænd – nu vil hun have 120.000 kr i erstatning

Modelfoto: Privat

En muslimsk kvinde, der var ansat som lærervikar på Kundskabsskolen i Helsingborg, nægtede at give hånd til mænd.

 

Men det ville skolen ikke acceptere. De stod fast på et krav om, at alle skulle give hånd til andre mennesker.

 

Men for den muslimske kvinde, Fardous El-Sakka, er  det “utænkeligt”, at hun skulle give hånd til en mand over 18 år, og derfor forlod sit job som lærervikar.

 

Men der stoppede historien ikke.

 

Fardous El-Sakka mener, at hun er blevet diskrimineret.

 

Derfor har hun stævnet skolen og krævet 120.000 kr i erstatning for diskrimination. Det kan man læse om hos TV4,  Sydsvenskan,   FriaTider,  og  Nyheter Idag

 

Sagen bliver netop nu behandlet ved arbejdsdomstolen i Helsingborg. Der falder en afgørelse til april, der kan få stor betydning for lignende sager.

 

På den ene side, så hævder El-Sakka at bakke op om skolens værdigrundlag, men samtidig påberåber hun sig respekt for hendes grænse om intimitet.

 

På den anden side står skolen og skolens rektor Lidija Münchmayer fast på, at de ansatte som rollemodeller skal være foregangseksempler på ligestilling.

 

Kultursammenstød i en nøddeskal

Retssagen bliver et møde mellem to uforenelige værdisystemer, fordi grænsen Fardous El-Sakka taler om ikke er hendes egen, men islams. Forklædt i vestlige gevanter om respekt og personlig intimitet, kæmpes der ved brug af vestens egen jura for et system, der i virkeligheden handler om det modsatte end respekt.

Læs også
Muslimske skoleelever til læreren: ‘Hvorfor skulle jeg lytte til dig, når du er hvid?’

 

For det handler ikke om hverken respekt eller personlige grænser. Det handler om sharia, og et kvindeundertrykkende værdisystem, der diskriminerer kvinder. Retssagen handler om, at bruge det vestlige retssystem og de vestlige regler til at gennemtvinge særregler om håndtryk på skolen og i resten af det svenske samfund, og dermed skære endnu en bid af Sverige som vestligt, frit og ligeværdigt samfund.

 

I virkeligheden handler det om, at bane vejen for et kvindesyn der på ingen måde respekterer kvinden.

 

Og det handler desværre om meget mere end det  

Det er vigtigt i denne sammenhæng at skelne mellem muslimer og islam. Nogle muslimer kommer for at blive en del af de fri vestlige samfund og leve sekulært. Det gør islam ikke. “Den” kommer som kolonisator og som erobrer.

 

Derfor handler det om meget mere. Nu handler denne retssag om håndtryk, men det kunne lige så godt have været svinekød, bederum, halalkød, burka og tørklæder, særlige skilsmisseregler, kønsadskilt svømning og meget andet. Det det i virkeligheden handler om, er islams indtog og dette værdisystems gradvise reduktion og afmontering af de vestlige samfund ved salamimetoden. Bid for bid.

 

Det Fardous El-Sakka gør her, i denne retssag, er bare som god muslim, at tage, eller forøge på at tage endnu en lille bid af Sverige – af Vesten.

 

Læs også
To mænd dræbt og fire såret ved skuddrama på åben gade i Malmø

Se video med Fardous El-Sakka fra TV4 her

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…