Mord og moral: Ubesvarede spørgsmål  og modstridende forklaringer i Khashoggi-sagen

Jamal Khashoggi (Skærmprint YouTube)

Af Bo Thomassen

Den 2. oktober 2018 gik journalisten Jamal Khashoggi ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul for at hente et dokument, så han kunne blive gift med sin tyrkiske forlovede.

 

Inde på konsulatet ventede en gruppe  saudiarabiske sikkerhedsfolk.

 

”Jeg kan ikke trække vejret”, siger Khashoggi 3 gange, som det blev optaget af det tyrkiske  efterretningsvæsen. Lidt senere siger en af morderne, at vi må ”fortælle chefen”, at drabet er gennemført.

 

Hvem var chefen?

 

Efter mordet påstod de saudiske myndigheder, at Khashoggi havde forladt konsulatet ad en bagdør.

 

Den 19. oktober påstod de, at han døde i slagsmål med agenterne.

 

Den 21.  oktober vidste de ikke, hvad der var sket bortset fra, at han var dræbt.

 

Den 25. oktober  oktober udtalte den saudiske statsanklager, at drabet var planlagt.

 

Den 16. november konkluderede CIA på baggrund af lydoptagelserne, at chefen naturligvis var kroprins Muhammed bin Salman. Selv nægtede han at have noget med sagen at gøre.

 

Tagija, den tilladte løgn

Koranen  sura 16 vers 106: ”Vrede fra Gud kommer over den, der ikke tror på Gud after at have været troende. Dog ikke den, der bliver tvunget, og hvis hjerte finder fred i troen; men over dem, der har åbnet  deres hjerter for vantroen. De har en vældig straf i vente.”

 

Skal det tolkes sådan, at hvis ydre omstændigheder tvinger den troende til at lyve og forstille sig, er det i orden, hvis han bevarer troen i sit hjerte?

 

Sagen bliver mere klar, hvis vi ser på Muhammeds historie og    mordet på Kab ibn al-Ashraf.

 

Efter slaget ved Badr 624, hvor 2 af hans venner blev dræbt, sagde jøden Kab ibn al-Ashraf, at det var bedre at ligge i sin grav and at være på jorden med Muhammed.

 

Muhammed brød sig ikke om kritikken og spurgte sine tilhængere: ”Hvem kan skaffe mig af med Al Ashraf?”

 

En  mand ved navn  Ibn Maslama meldte sig på den betingelse, at han måtte lyve for at nå  målet.

”Sig, hvad du vil; du er fri i den sag.” svarede  Muhammed.

 

Det lykkedes Ibn Maslama og hans medsammensvorne,  svigagtigt, at lokke Al Ashraf ud af det befæstede  hus, han boede i, stikke ham ned og  skære hovedet af ham for efterfølgende at kaste det for Muhammeds fødder. (Halvor Tjønn: Muhammed. S.164-70).

 

Moralen i denne historie er, at hvis det kan fremme Islams sag, er det tilladt at lyve og at dræbe vantro.

 

Har den, der har givet ordre til mordet på Khashoggi blot fulgt i Muhammeds fodspor?

 

Styret i Saudi Arabien og Jamal Khashoggi.

I Saudi Arabien er den gældende retning i Islam wahabisme. Den  bygger på opfattelsen hos  Taqi  ad-Din Ahmad ibn Taimija (1263-1328). Det går ud på en streng og bogstavelig efterlevelse af Koranen og Sunnaen dvs. Muhammeds liv.

 

Koranen  er Guds ord, der ikke kan diskuteres, og Muhammed et forbillede for muslimer til alle tider.

 

Islam, som det var på Muhammeds tid, er idealet.

 

Det giver sig udslag i straffe, som andre lande for længst har afskaffet eks. pisk og afhugning af hænder og hoveder.

 

Styret tillader ingen afvigelser.

 

Bloggeren Raif Badawi blev således i 2014 idømt 10 års fængsel og 1000 piskeslag for blasfemi.

 

Jamal Khashoggi blev 2 gange fyret som redaktør af den samme avis, fordi han havde tilladt kritiske indlæg mod wahabismen.

 

Som student var Khashoggi medlem af Det muslimske Broderskab,   og senere blev han ven med Osama bin Laden, men efter 11.9.2001 tog han afstand med ordene:

 

”Det mest afgørende emne nu er at sikre, at vore børn aldrig vil komme under indflydelse af de ekstremistiske ideer som de 15 saudier, som blev lokket til at kidnappe 4 fly den fine september dag og styre dem og os lige ned i Helvedes afgrund.”

 

Efter elimineringen af Osama bin Laden i 2011 skrev Khashoggi på Twitter: ”Jeg brød sammen og græd, knust over dig Abu Abdullah (Osama bin Ladens kælenavn). Du var smuk og brav i de vidunderlige dage i Afghanistan, før du gav dig hen til had og passion.”

 

Vi følte altid, at Khashoggi var med os, udtalte nogle af de muslimske brødre sig efter drabet i Istanbul.

 

I nogle af sine   sidste artikler i Washington Post  gik Khashoggi ind  for en tilpasning af sekularismen med Islam i Saudi Arabien, lighed mellem kønnene og en fri presse.

 

Han kritiserede også Saudi Arabiens krigsførelse i Yemen.

 

Var Khashoggis holdninger lidt skiftende afhængig af,  hvem han var sammen med? En vestlig liberal sammen med sine kolleger på Washington Post og en islamist, når han snakkede med eks. præsident Erdogan?

 

Kæden sprang  af

Koranen har 36 opfordringer til de troende om at dræbe de vantro, men det er  forbudt for en muslim at dræbe en anden muslim.

 

Sura 4 vers 93: ”Den, der med overlæg dræber en troende, vil få Helvede til gengæld; der skal han forblive til evig tid. Gud vredes på ham og forbander ham, og Han bereder ham en vældig straf.”

 

Mordet på Khashoggi var således i klar strid med Koranens budskab, men ikke  med den historiske tradition tilbage til Muhammed, der også beordrede snigmord og brugte taqija. Forskellige retninger blandt de troende, eks. shia- og sunnimuslimer,  har også gennem århundreder slået hinanden ihjel.

 

Religion eller ej. Måske regnede chefen i Riad med, at han kunne slippe af med en kritiker uden de helt store vestlige protester, lige som han har kunnet slippe af med at medvirke til at skabe en humanitær katastrofe i Yemen, uden at nogen har sagt noget til det.

 

Indtil videre tier han,  mens han antagelig håber  på, at mordet snart vil blive  glemt i nyhedsstrømmen, og at vestlige politikeres reaktioner fortsat vil være afdæmpede.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…