Mette Frederiksen truede med pædofile, hvis danskerne stemte nej: Men Europol-samarbejdet fungerer godt, lyder det fra Justitsministeriet

Socialdemokratisk plakat fra folkeafstemningen om Europol

Europol fremlagde den 30. april 2018 en evalueringsrapport om status på samarbejdet mellem Danmark og Europol seks måneder efter, at Europol-aftalen med Danmark var implementeret i sin helhed den 1. november 2017.

 

Rapporten konkluderer overordnet, at Danmarks aftale med Europol stiller Danmark bedre i forhold til øvrige tredjelande (blandt andre Norge og Schweiz, red.), og at Danmark udgør en unik samarbejdspartner for Europol.

 

Europols evaluering af samarbejdet mellem dansk politi og Europol fremgår af den redegørelse om Europol-samarbejdet, som justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) oversendte til Folketinget den 26. oktober i år.

 

Redegørelsen er et resultat af, at Danmark efter folkeafstemningen den 3. december 2015, hvor 53,1 procent af stemmerne sagde nej til afskaffelse af retsforholdene og dermed også nej til automatisk medlemskab af Europol.

 

Herefter fik Danmark en særaftale med Europol, der fuldt ud trådte i kraft den 1. november 2017, men forinden var befolkningen under valgkampen op til den 3. december blevet udsat for skræmmekampagner i stor stil i tilfælde af et nej til at afskaffe forbeholdene,

 

Socialdemokratiet: Ved et nej bliver det svært at bekæmpe pædofile

Afstemningen handlede også om, hvorvidt Danmark efter et nej kunne få lov til at blive i det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol, der skulle overgå fra et være mellemstatsligt til overstatsligt samarbejd under EU.

 

Skulle man dengang tro ja-partierne ville et nej til afskaffelse af retsforbeholdene og dermed udmeldelse af Europol på det nærmeste betyde, at Danmark ville blive løbet over ende af kriminelle.

 

Socialdemokraterne med partiformand Mette Frederiksen i spidsen gik så vidt som at true med en invasion af pædofile, hvis danskerne stemte nej.

 

”Hjælp politiet med at optrevle pædofile netværk – stem ja”. ”Hjælp politiet med at stoppe kvindehandel – stem ja”, ”Hjælp politiet med at bekæmpe indbrudsbander – stem ja”

 

Sådan lød budskanerne i den socialdemokratiske kampagne, der var ledsaget af en plakat med en fem – seks årig pige, der så måtte formodes at blive et offer for pædofile, hvis danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdene.

 

”Ja-partiernes kampagne grænser til det skamløse, når de tager kampen mod pædofili og menneskehandel som gidsel for at få et ja den 3. december,” skrev Pelle Dragsted (EL) således i Politiken den 23. november 2015 med tydelig adresse til Mette Frederiksen & co.

 

Samarbejdet med Europol kører godt

Skræmmekampagner bider som bekendt ikke på danskerne. Tværtimod får de snarere den modsatte effekt, og Danmark fik da også som forventet en aftale, der som nævnt ifølge Europol er bedre end den, de øvrige lande uden for EU’s retspolitiske samarbejde har med organisationen.

 

 

Af justitsminister Søren Pape Poulsens redegørelse til Folketinget fremgår det således, at den danske adgang til Europols databaser stort set fungerer tilfredsstillende på trods af, at den enkelte politimand ikke mere har direkte adgang.

 

 

Tilgangen til databaserne foregår via fire nationale eksperter, som politiet kontakter. Således har Rigspolitiet vurderet, at:

 

 

”De fire nationale eksperter på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende betjening af dansk politi. Ordningen vil løbende blive evalueret, og antallet af nationale eksperter kan forhøjes op til otte, hvis Rigspolitiet måtte vurdere, at der er behov for yderligere mandskab til at sikre en tilfredsstillende betjening af dansk politi.”

 

 

Danmark er i dag den fjerdestørste bruger

At systemet fungerer tilfredsstillende fremgår da også af Europols evaluering af samarbejdet med dansk politi.

 

Således fremgår det af Europols evalueringsrapport, at:

 

”Antallet af danske registreringer i EIS (Europol Information Service – en personsøgedatabase, red.) er steget i første kvartal 2018 sammenlignet med samme periode i 2017. Antallet af søgninger i EIS i første kvartal af 2018 er på nogenlunde samme niveau som samme periode i 2017,” og videre hedder det, at:

 

”Det fremgår desuden af rapporten, at Danmark er den fjerdestørste bruger af EIS, og at Danmark via EIS har delt oplysninger vedrørende 154 personer, der har tilknytning til terrorisme.”

 

Danmarks udbytte er samarbejdet er stort set bevaret

Danskernes nej den 3. december 2015 til afskaffelse af retsforbeholdene fik altså ikke de gruopvækkende følger, som ja-partierne udmalede.

 

Tværtimod konkluderer justitsministen i sin fem dage gamle redegørelse til Folketinget, at:

 

”Danmarks aftale med Europol om et operativt og strategisk samarbejde er udmøntet på en sådan måde, at Danmarks operationelle udbytte af samarbejdet i videst muligt omfang er bevaret,” hedder det blandt andet i konklusionen, som fortsætter:

 

”Ikke desto mindre er det Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi. I forhold til registreringer og søgninger i EIS er det på nuværende tidspunkt, hvor ordningen fortsat er forholdsvis ny, Rigspolitiets vurdering, at den særlige ordning, hvor Europol-ansatte foretager registreringer og søgninger på vegne af Danmark, generelt set er operativt tilfredsstillende, idet de længere sagsgange ikke vurderes at have haft operativ betydning for dansk politi.”

 

Tilbage står, at der især er ét politisk parti, der må skamme sig godt og grundigt over den skræmmekampagne, der blev ført op til folkeafstemningen den 3. december 2015.

 

Du kan læse hele justitsminister Søren Pape Poulsen redegørelse her:

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20181/redegoerelse/R4/20181_R4.pdf

 

Og mere om valgkampen i 2015 her:

https://politiken.dk/debat/profiler/pelledragsted/art5600705/Folkeafstemningen-handler-ikke-om-at-bek%C3%A6mpe-p%C3%A6dofili

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…